Han strøg hende over håret, hun orkede ikke at kigge op, efter armens vinkel at dømme sad han sandsynligvis på knæ ved siden af sengen, hun løftede ikke ansigtet fra madrassen.
– Ikke mere Falco, sagde hun ned i madrassen. – For helvede!
– Slap af, Ingunn. Slap helt af. Nu skal jeg massere dig. Og vi behøver ikke at kneppe mere. Eller... vi skal ikke kneppe mere. Om så du tigger og beder. Nu finder jeg noget god musik først. Okay?
Femogtyve år og så alligevel forstå så meget? Hun gav fanden i at tænke på det, analysere, hun lyttede til hans fødder, der trissede væk og ind i Falcomusikmassivet, der blev stille inde i stuen, bare han ikke sætter Coldplay på, tænkte hun, så er løbet kørt, så må jeg bare se at få ham ud, om så jeg skal kyle ham ud gennem vinduet, så han lander fire etager længere nede, det vil jeg gerne lade mig bure inde for. Så hørte hun Stefan Sundströms stemme fra Nästan som reklame. Fyren måtte være synsk.
– Okay musik?
– Tak, sagde hun ned i madrassen.
Han satte sig overskrævs på hende, bag ved knæene, dragen var oven over hende, hun var prisgivet, og de skulle ikke kneppe, han dryppede olie på hende.
– Du fandt den, sagde hun.
– Ja, vær nu stille. Lyt til musikken og mærk. Græder du stadig?
– Det ved jeg ikke.
– Det er en helt fantastisk olie, gudfader, den har jeg aldrig hørt om, mærket.
– Du er for ung.
– Jeg kan ikke høre dig! Du bobler jo bare ord ned i madrassen!
Hun løftede hovedet og råbte: – Du er for UNG!
– Til hvad? Hold kæft. Nu begynder jeg.
Han strøg og æltede og gned, spanieren i marmorbruseren stod pludselig for hendes indre blik, og hun begyndte at græde igen, behind your great fucking... Han arbejdede med hendes krop, som om hun var en asparges under en stor, altomsluttende bøf, han prustede og stønnede, og hun kunne høre, at det handlede om indsats og ikke liderlighed, var det muligt? Hun blev chokeret, da det gik op for hende, at hun måske ikke tændte ham, og hun løftede hovedet fra det drivvåde lagen.
– Bliver du ikke liderlig? spurgte hun.
Hans hænder lå roligt mellem skulderbladene og rygraden, de var gloende hede.
– Vil du gerne have, jeg bliver det? spurgte han.
– Ja, det er bedre end alt andet. Og til Sundström.
– For fanden, hvor er du labil.
– Kvinde.
– Værre end det.
– Tag mig bagfra.
Han stak en hovedpude ind under hendes mave og trængte ind, han var stenhård og fuld af olien fra den lille sorte flaske.
– FOR SATAN, hvor er det godt... for satan da.
– Ja, knep mig. Jeg græder ikke igen. Det er overstået. Hvis du fortæller nogen på arbejdet om det, siger jeg til dem alle sammen, at du har en mikroskopisk pik.
– Jeg dør af grin. Kan vi ikke holde op med at snakke. Du snakker så fandens meget.
– Jeg mener det, sagde hun.
– Op at stå på alle fire. Kom så. Action nu. Vi skal komme begge to.
– Nej, kun dig. Jeg orker ikke mere. Jeg lytter til musikken. Sprøjt mig bare helt fuld, så ved jeg, du er glad.