Han blev, og det blev lørdag, og det var fint. Morgenmaden stod på spejlæg, pilsner og stegt skinke, fordi hun ikke havde bacon.
– Ikke ligefrem det mest velforsynede køleskab, jeg har set. Ingen mælk?
– Det er for børn og kalve, sagde hun.
– Du får knogleskørhed.
– Det får man kun, hvis man mangler testosteron, læser du ikke din egen avis?
– Skal jeg tænde lidt op i pejsen?
– Det kan du godt. Når nu du foretrækker at gå nøgen rundt. Jeg har faktisk en ekstra kimono.
– Den af lilla silke, ja.
– Satin, sagde hun.
– Men lilla? Är inte det lite hälvbögigt?
– Jägarna! Men då var det mintgrönt. På kjöket. Minns du inte?
– Jag minns.
– Nu begynder Popquizz. Det er Finn Bjelke i dag, sagde hun.
– Jeg kan aldrig noget fra tresserne.
– Det er klart. Firserne er nok mere din afdeling. Tears for Fears og Billy Idol og den slags.
Han byggede en tæt pyramide af brænde omkring noget sammenvredet avispapir med bagdelen vendt mod hende, lige så upåvirket af at blive betragtet som et nøgent barn på en solbagt strand. Finn Bjelke hundsede med dem, der ringede ind, og hun forsøgte at huske, hvor længe siden det var, hun havde hørt Popquizz sammen med nogen. De satte sig i sofaen og lyttede under en fælles plaid, ingen af dem sagde et ord til tresserne, hun lagde hovedet på hans skulder. Men hun gættede Changes på den første akkord.
– Fra Hunky Dory. Enoghalvfjerds, sagde hun.
Og Peps Blodsband vidste hun alt om. Hög standard. Så faldt hun i søvn. Faldt i søvn med hovedet på hans skulder, vågnede igen, da han strøg hende over håret, uden at forstå, hvor hun var, hvem hun var, hvor gammel hun var.
– Nu er der håndbold, sagde han. – Skal jeg sætte noget musik på? Måske tage tøj på og smutte ud efter mere øl?
– Sæt Stefan på, sagde hun og lod sig glide overende på sofaen med plaiden over sig, da han rejste sig. Hun var så træt og mærkede, at hun hvilede uendelig let i sin krop. Nogen gik ud for at købe øl. Nogen satte musik på. Den musik, hun bad om.
– Måske også en tur på monopolet, hvad vil du have?
– Gammel Dansk måske.
– Sov du bare imens, sagde han.