– Den musik minder mig om den gamle film med en banjomelodi lige i begyndelsen, en sjov fætter, der sidder på en slags rampe og spiller... Jeg var ved at dø af grin.
– Den med Burt Reynolds? Udflugt med døden?
– Ja, det hed den, ja.
– Og voldtægten i skoven? Var du ved at dø af grin?
– Ja. De kunne ikke finde ud af at natfilme, forstår du, så de satte blåfilter på det hele, man kan jo se de skarpe solskygger. Men filmen er da god.
– Jeg er stopmæt, sagde hun. – Tusind tak.
– Hvad skal du så lave i aften?
– Jeg har ingen planer. Hvad med dig?
– Ingen planer.
Hun kiggede på ham. Han ville have været lige i øjet, hvis hun havde hentet ham på nettet, hvis han havde kørt i timevis fra en lille lorteby midt om natten uden et eneste berøringspunkt med hendes eget liv.
– Er du egentlig klar over, hvor dejlig du er? spurgte hun.
– Måske.
– Tag det der banjolort af. Countrycrap. Sæt Falco på.
– Skal ske.
Han susede hen over gulvet med lilla satin flagrende efter sig og satte Falco i cd-sprækken, skruede op for lyden, vendte sig om imod hende, lod kimonoen falde på gulvet og tog sin pik i hånden. Sing for the Moment. Dragehovedet dirrede. Femogtyve år, og han var hendes, hans pik blev stiv på et øjeblik. Hun drak tre gode slurke direkte fra flasken med Gammel Dansk uden at rejse sig fra stolen, hold da op, han var smuk.
– Alles klar herr Kommissar...? sagde hun.
– Vi gør det her.
– Jeg kan godt lide sengen.
– Ingen højttalere derinde.
– Det skal jeg få ordnet, sagde hun.
– Nu?
– I næste uge.
– Våd?
– Det ved jeg ikke.
– Vi har jo olien.
– Jeg hører ingenting.
– Vienna calling.
Hans mund var sort og glat, og tungen en orm, hans pik en våd stav, der søgte op ad hendes mave. Dejligt at udsætte, at den skulle ind i hende, ind for at gøre sit arbejde, men altså meget bedre, hvis han var kommet i bil fra Molde og snart ville køre igen.
– Jeg skal på toilettet, sagde hun.
Hun satte sig på brættet og lyttede til Falco, forsøgte at samle normalitet omkring sig, kiggede på toiletrullen og badeforhænget, den krøllede avis, der var blevet liggende i hjørnet, efter at hun havde tørret sine joggingsko af på den, den sorte selskabsjakke, der hang på en knage bag på døren; knagen ville lave en grim bule i stoffet, nu var Falco igen i gang med Jeannie, such alonely little girl in a cold cold world, og derinde var han, han ventede på hende, det var lørdag, og de havde begge to fri og nok at drikke.
Nej. Farlig. Farlig. Farlig. Næsten Coldplay-farlig.
Skulle hun bare tage tøj på, gå ind i stuen og bede ham om at gå?
– Hvor blev du af?
Han stod nøgen i badeværelsesdøren og spillede den langsomt af.
– Jeg fandt olien, sagde han. – Nu går vi ind. Du vinder. Det bliver sengen.