Om fredagen sad Alex i kantinen, da hun kom ind. Han kiggede hurtigt på hende, derefter væk. Hun tog en skål kyllingesalat og en Fanta Free og gik tilbage til sit kontor, hun svedte i håndfladerne og tabte gaflen på gulvet, da hun skulle til at tage den første mundfuld. Hun tørrede gaflen af i buksebenet, selv om gulvet var helt rent, og tænkte på, at hun stadig ikke havde undersøgt det med højttalerne. Hun mente, at B&O havde forstærkere i selve højttalerne og derfor kun havde brug for signalet, så det ikke blev splittet eller forringet, eller hvad pokker det hed, når det kom ud af forstærkeren. Hun vidste meget mindre om hi-fi, end hun havde ladet som om over for Alex. Egentlig vidste hun ingenting, om noget. Og salaten orkede hun kun at spise to mundfulde af. Hun havde heller ikke fået bestilt tid til Audien.
– Kan jeg ikke rejse et eller andet sted hen? spurgte hun Andreas.
– Og hvor havde damen så tænkt sig at rejse hen?
– Hvad med New York? Stargate?
– Vi lavede en masse på dem, da de vandt en Emmy.
– Britney Spears? Tjekke, hvordan det går med hende, staklen.
– Og hvilken relation har det så til Trondheim by og Adresseavisen, om jeg må spørge?
– Jamen, vi skriver da om mange ting uden forbindelse til Trondheim!
– Sig mig, hvordan har du egentlig i øjeblikket? Du virker utrolig stresset.
– Jeg har fået rotter, sagde hun.
– Hvad? Bor du ikke på tredje?
– De kommer op gennem kloakken.
– Fire etager op? Det er umuligt.
– Nej. Jeg er nødt til at lægge en tung sten på wc-låget, når jeg lukker det. Det er derfor, jeg er stresset.
– Og hvad sker der så, hvis de kommer op, når du sidder der?
– Jeg gør det hele i en spand ved siden af og skynder mig at hælde det i wcet, inden jeg lukker låget igen og lægger stenen på.
– Du er ikke rigtig klog, sagde han.
– Nemlig. Det er derfor, jeg arbejder her.