“Det er jo meget nyt, at man på en så gammel titel som kammerherre, som aldrig før har været uddelt til erhvervsfolk, pludselig udnævnte to erhvervsfolk, og det er jeg selvfølgelig dybt stolt over – både at være blevet kammerherre, og at være en af de to første, der er blevet det, hvis det ellers er tanken, at man vil udnævne flere. Så det er jeg meget stolt over, meget taknemmelig over, men man kan sige: Jeg har måske ikke så meget behov for æren. Jeg er virkelig stolt over at være blevet kammerherre. Jeg er stolt over de dekorationer, som en række lande har været så venlige at tildele mig, men det er jo ikke en livsmålsætning at samle på det.”
Fritz Schur til P1 Business, 2010
Der var ikke mange, der kunne få den adeliges blod til at koge på den måde, men han kunne. Kammerherre Rasputin kaldte de ham, for det var, som om han havde forhekset de kongelige, så de ikke længere kunne se, hvad der gavnede og især ikke gavnede det monarki, som den adelige satte så højt. Irritationen sad som en anspændthed i hele kroppen, mens den adelige gik igennem det ellers så beroligende Gammel Skagen. Ikke engang den berømte solnedgang kunne mildne humøret, og den adelige syntes, det var en flok idioter, der stod der og klappede ad solen, som om den lige i dag havde gjort noget helt særligt.
Vennerne havde lige fortalt om receptionen på kongeskibet, hvor Fritz Schur havde taget imod gæsterne! Hvad bildte han sig ind? Nummer et på det skib var dronningen, nummer to prins Henrik, og nummer tre var altså kaptajnen. En husven kunne ikke agere vært, bare fordi prinsgemalen var lidt forsinket. Havde den mand da ingen skam i livet? Han opførte sig, som om Dannebrog var hans andet hjem. Han havde boet der i ni dage nu og taget imod journalister der. Den adelige vidste, at Fritz Schur ikke kunne lade være med at prale med det. I kredsen cirkulerede der så mange historier om, hvad han nu havde sagt til sine gæster på sit såkaldte slot. Som dengang han stod og underholdt med, at i morgen skulle han til middag hos dronningen. Han havde lige glemt, at en af dronningens hofdamer var til stede, og hun havde sagt: “Nej, det skal du ikke – du skal til middag hos prinsgemalen.” Hvorfor de overhovedet kom til hans selskaber, var en gåde.
~
Med årene er flere og flere adelige dukket op på gæstelisten til Fritz Schurs selskaber. De har fornemme navne som Brockenhuus-Schack, Wedell-Wedellsborg, Iuel-Brockdorff, Sehestedt Juul, Knuth-Winterfeldt, Ahlefeldt-Laurvig, Holstein-Holsteinborg og Castenschiold. Festerne på Christiansholm er efterhånden mere adelige end dem, adelen selv holder. En stor del af den danske adel er nemlig mere rig på gods end guld. De adelige er de kongeliges fortrop, og det var da også en fra adelen, der skaffede Fritz Schur fast plads ved prins Henriks bridgebord.
Som konsul, siden generalkonsul og fra 2000 formand for konsulforeningen mødte Fritz Schur indimellem dronningen, der prioriterer alt med udenrigstjenesten og altså også konsulforeningen højt. Som medlem af Skydebrødrene og dets formand samme år mødte han prins Henrik og hans to sønner adskillige gange om året. Via Lars Liebst mødte han også i år 2000 prins Joachim og prinsesse Alexandra til en intim aften – selskabet bestod af 11 personer i alt – i Tivoli med kanapéer på restauranten Divan 2, inden en koncert med kinesiske operaer og middag bagefter i Grøften.
Hans navn var altså langtfra fremmed om end perifert, da Claudia Sehestedt Juul foreslog, at han skulle optages i hendes bridgeklub. Den havde hun startet i slutningen af 1980’erne, og prins Henrik havde været et dedikeret medlem fra begyndelsen. De var 16 i alt, og det var ud over prinsen og Sehestedt Juul-parret blandt andre Ivar og Pjums Castenschiold, Lena og Flemming Lüttichau, Patricia og Jacob Asbæk og Ian van Hauen. Efter årtusindeskiftet blev Ian van Hauen syg af kræft, og han døde i februar 2003. Det var som afløser for ham, Claudia Sehestedt Juul foreslog Fritz Schur, fordi “han holder sådan nogle fantastiske middage”, som hun begejstret fortalte de andre i klubben.
Fritz Schur selv var vild i varmen, fortæller et af de andre klubmedlemmer. Han inviterede straks til bridge på Christiansholm, og det var første gang, huset fik kongeligt besøg. Det blev det første af utallige bridgearrangementer. Fritz Schur skyr ingen anstrengelser for at gøre det interessant for en dedikeret bridgespiller som prins Henrik at gæste hans hus. Han har arrangeret turneringer, hvor amatører og professionelle spiller sammen, såkaldte ProAm-turneringer, hvor halvdelen af spillerne er elitespillere, som Nicolai Kampmann og Sabine Auken. Amatørerne i prinsens bridgeklub får altså mulighed for at spille med og mod nogle af landets bedste bridgespillere. Der har været både danmarks- og verdensmestre i bridge til turneringer på Christiansholm. Sådan en turnering holder Fritz Schur og prins Henrik på skift et par gange om året, og den bliver rundet af med en god middag. Præmien er højst en flaske vin, men en præmie skal der være for at holde en god konkurrenceånd.
Bridgen spiller en stor rolle i prins Henriks liv, og bridge skal der spilles, hvor end han kommer frem. Måske er det en af grundene til, at Fritz Schur er så hyppig en gæst, som han er, for eksempel på regentparrets franske slot, Cayx. I Billed-Bladet i august 2012 var der en notits om den årlige koncert, som regentparret holder på deres franske slot. Man ser regentparret sidde og klappe, og lige mellem dem på rækken bagved anes Fritz Schur. Da Stéphanie Surrugue besøgte Château de Cayx for at interviewe prinsgemalen til bogen om ham, noterede hun også Fritz Schurs tilstedeværelse. “Prinsgemalen sidder i en af stuerne og spiller bridge med sin grandkusine Clairette, den danske erhvervsmand Fritz Schur og et par gamle venner fra egnen.”
Bridge skal der spilles overalt. Prins Henrik har også en lille bridgeklub, der kombinerer spillet med ture sydpå. Ikke alle i den klub delte prins Henriks begejstring for det nye medlem. På Fritz Schurs første bridgerejse med prinsgemalen syntes et af medlemmerne, at Fritz Schur opførte sig som en elefant i en glasbutik. På de ture er det normen, at man holder udgifterne på et rimeligt niveau. Fritz Schur havde brugt så mange penge, at et af de ældre medlemmer måtte forklare den nytilkomne, at det altså slet ikke var det plan, de holdt på deres bridgeture. Men bridgeklubben vænnede sig alligevel til hans generøsitet, så han var med, da 11 af klubbens medlemmer tog med prins Henrik på tur til Falaise i Normandiet.
Da prins Henrik i 2008 ønskede at slanke sig, tog Fritz Schur og et par af vennerne på et kombineret bridge- og kurophold hos urtespecialisten Alain Mességué, som behandler overvægtige med skrappe grøntsagsdiæter og urtebade i Norditalien. Flere kilder mener, Fritz Schur betalte hele det gilde.
Da Fritz Schur første gang dukkede op på en kongelig gæsteliste, var det til kronprinsparrets bryllup i juni 2004. På det tidspunkt var han for længst blevet gode venner med hofchef Per Thornit. Han omgikkes også med andre af hoffets ledende medarbejdere og inviterede dem til selskabeligheder på Christiansholm, men det var især Per Thornit, Fritz Schur kom godt ud af det med.
Per Thornit havde været ved hoffet siden 1985, og i 1990 blev han sekretariatschef og nærmeste rådgiver for de to prinser. Han spillede en nøglerolle i planlægning og afvikling af kronprinsparrets store bryllupsarrangement. Det forlyder fra flere kilder, at Fritz Schur betalte champagnen til bryllupsmiddagen på Fredensborg. Det var en Mercier Cuvée Frederik & Mary. Det må have været et godt mærke, for til dronningens 40-års jubilæum otte år senere var der også lavet en speciel udgave af samme mærke, Mercier Cuvée Speciale M&H.
Fritz Schur har tidligere nægtet at kommentere, hvorvidt champagnen var en gave fra ham, men han har dog fortalt, at han havde besøg af det vordende brudepar:
“Vi havde en vidunderlig vinsmagning her, inden Frederik og Mary blev gift, hvor jeg serverede to hvidvine. Vi skulle så gætte, hvad det var, men inden vi skulle gætte det, skulle vi sige, hvad vi bedst kunne lide. Det var en dansk hvidvin og en tasmansk. Frederik kunne bedst lide den tasmanske, og Mary kunne bedst lide den danske. Det var så morsomt, det fik vi meget grin ud af.”
Han har også afvist at have været særligt generøs over for kongefamilien:
“Jeg har glæden af at omgås en hel del af kongefamilien på et privat plan. Det har ikke noget at gøre med donationer til hverken det ene eller det andet.”
Der er da heller ingen frit tilgængelige informationer om, hvilke gaver de kongelige får af hvem. Men Fritz Schur har været generøs. Det er der ingen tvivl om. Bare en måned efter brylluppet var han tilbage på Fredensborg på den røde løber i selskab med dronningens veninde, forfatterinden Helle Stangerup. Prins Henrik fyldte 70 år, og det blev fejret. Fritz Schurs gave var et portræt af prinsgemalen med hest, malet af landets førende portrætkunstner, Thomas Kluge. Hesten havde været prinsens eget ønske. Billedet hedder “Prins Henrik med hest” og hænger i dag i et forgemak i regentparrets bolig, Chr. IX’s palæ. Det kostede Fritz Schur omkring 420.000 kroner.
Blot tre uger senere var Fritz Schur i gavehumør igen. Prinsesse Alexandra fyldte 40, og han fulgtes med Thornit-parret til fejringen på den mondæne restaurant/natklub Konrad i København. Fødselaren blev begavet med et enormt fjernsyn. Da det to måneder senere blev offentliggjort, at hun skulle skilles fra prins Joachim, spekulerede flere tæt på kongehuset på, om fjernsynet mon var ment som en indflyttergave fra den velunderrettede ven.
Alexandra fortsatte med at komme hos Fritz Schur nogen tid efter skilsmissen, men det stoppede efter sigende, da prins Henrik en dag kom med børnebørnene, prins Felix og prins Nikolai, og opdagede, at de også kom på Christiansholm med deres mor. Det brød hendes tidligere svigerfar sig ikke om.
Fritz Schur sidder som den eneste fra erhvervslivet i bestyrelsen for kronprinsparrets fælles fond, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, og har gjort det siden 2006. Om det hænger sammen med donationer, kan man kun gisne om. Men det vides med sikkerhed, at i kronprinsessens egen fond, Mary Fonden, har det kostet et tocifret millionbeløb at få sæde – ikke i bestyrelsen – men kun i præsidiet. Her sidder blandt andre Kjeld Kirk Kristiansen fra Lego Fonden, Mikael Olufsen fra TrygFonden og Niels Due Jensens kone, Minna, fra fonden bag Grundfos.
Kilder tæt på kongehuset er uenige om, hvor gode venner Fritz Schur er med kronprinsparret. Han hævder selv at være meget tæt på. Han har også knyttet venskab i en eller anden grad med kronprinsens bedste venner, Jeppe og Birgitte Handwerk. Til prins Christians barnedåb i januar 2006, hvor Jeppe Handwerk stod fadder, så man Fritz Schur ledsage fru Handwerk ind i kirken. Da Handwerk-parret selv holdt barnedåb i 2008, rejste Jeppe Handwerk sig op for at takke Fritz Schur, fordi han havde betalt vinen til den store fest.
Kronprinsparrets børn er fotografernes yndlingsmotiv, og det er et par gange lykkedes Fritz Schur at blive fotograferet sammen med dem. Man så ham holde prins Christian i hånden til kongejagten i Gribskov i 2007, og i oktober 2010 blev der taget en stribe fotos af kronprinsessen og Fritz Schur sammen med prins Christian og prinsesse Isabella i Tivoli. Det var i forbindelse med premieren på Eventyrteatrets forestilling Sværdet i stenen. Fritz Schur havde inden premieren selskab på Christiansholm for venners børn og børnebørn. Her kom kronprinsessen med Christian og Isabella i følge med en hofdame, der også havde sine børn med. Fritz Schur havde inden briefet selskabet om, hvordan de skulle forholde sig ved det fornemme besøg. Da kronprinsessen kom, oplevede de øvrige gæster, hvordan værten på det nærmeste mandsopdækkede hende, så hun ikke kom i kontakt med de øvrige i selskabet, der blandt andre talte Charlotte Sparre og Lars Liebsts hustru, Anette Abildgaard.
Det tætte forhold til kongehuset bliver også nævnt, når lejligheden byder sig i forbindelse med Fritz Schurs bestyrelsesarbejde. Men ifølge en af hans mangeårige bestyrelseskolleger, tidligere Superfoss-direktør Per Christian Møller, betyder det, ligesom hans pralerier med sine mange penge, ikke noget.
“Det er der, at jeg synes, at Fritz på en måde er ret unik. Han lægger ikke skjul på, at han har ret mange penge. Han lægger ikke skjul på, at han omgås aristokratiet og den kongelige familie. Og han fortalte gerne ved smalltalk før eller efter mødet, at nu havde han lige været til bridge med dronningen. Alligevel er han i stand til at omgås helt almindelige mennesker og blive respekteret uden at blive anset for en pralrøv,” siger Per Christian Møller, der over en periode på syv år har siddet i bestyrelsen for henholdsvis Klasselotteriet og it-virksomheden Bluecom sammen med Fritz Schur.
Det er først og fremmest prinsgemalen, Fritz Schur er tæt på. Der har været mange rygter om deres forhold, og man kan sige, at Fritz Schur ikke har bidraget til at mane rygterne i jorden. Ved et stort bridgearrangement blev det bemærket, at det ikke var et billede af sin familie, han havde stående på sit skrivebord – men et indrammet foto af prinsgemalen. Bridgegæsterne bemærkede også, at prinsens to hunde færdedes hjemmevant i huset, idet de fik lov til at hoppe op i Fritz Schurs fine sofaer og løbe ned i køkkenet. Og da det engang blev diskuteret i bestyrelsen i Den Berlingske Fond, som Fritz Schur er medlem af, om prinsgemalen skulle have hædersprisen, havde han ifølge et bestyrelsesmedlem sagt, at han var inhabil, for “I ved jo, jeg elsker prinsen”.
Prinsgemalen fik hædersprisen i 2011, og da bestyrelsen havde taget beslutningen, ringede Fritz Schur straks, i de øvrige medlemmers påhør, kongehuset op for at fortælle nyheden.
Til en middag i anledning af en prisuddeling hos Berlingske tidligere i 2012 havde Fritz Schur fået en borddame, der på det tidspunkt ikke anede, hvem hendes belevne bordherre var. Så da Fritz Schur fortalte hende, at han rejste med prinsen 40 til 50 dage om året, spurgte hun, hvordan han havde fået det job. Men det var ikke et job. Prinsen var hans bedste ven, fortalte Fritz Schur, og han betalte skam selv for sine rejser med ham.
Fritz Schur lægger altså ikke skjul på sit nære forhold til prinsen i selskabslivet. Og han holdt sig heller ikke tilbage for at prale af sit nære forhold til prinsen over for Se og Hørs tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, som han engang sendte en sms med besked om, at nu stod han altså ude i lufthavnen med prinsen, der lige havde købt et nummer af Se og Hør. Det var et par år inden, alle kunne læse i bladet, at Fritz Schur og prinsgemalen havde været på ferie sammen i Thailand på hotel Mom Tri’s Boathouse på Kata Beach på ferieøen Phuket. Ifølge Se og Hør var hotellet ejet af franskmænd og kendt for at have øens største vinkælder. Men der var masser af charterturister, også danske, og en af dem tog billeder af de to venner, blandt andet et, hvor prinsen ifølge Se og Hør smører Fritz Schur ind i sololie. “Smørelse skal der til. Prinsgemalen var ikke bleg for at give vennen, rejsemakkeren og milliardæren Fritz Schur en hånd med solcremen i den thailandske hede,” stod der i billedteksten.
Det var en historie, der vakte harme blandt nære venner af kongehuset. For en gangs skyld var harmen ikke vendt mod sladderbladet, men mod Fritz Schur, der ifølge dem havde udvist komplet mangel på kongelig konduite. “Man spørger ikke prinsgemalen, om han vil smøre en ind i sololie på en offentlig strand. Og hvis det er noget, han selv tilbyder, så takker man nej. Han udsætter prinsgemalen for alle mulige rygter!” Der er dog ingen, der siger det direkte, for regel nummer et, hvis man vil være venner med kongehuset, er, at man aldrig kritiserer deres venner.
For en gangs skyld var det ikke sagsanlæg og krav om berigtigelse, der fulgte i kølvandet på den artikel, man skulle tro, var træls for Fritz Schur. Chefredaktør Kim Henningsen fra Se og Hør modtog derimod et venligt brev, efter at bladet havde bragt billederne fra Thailand.
“Jeg får et brev på nok det flotteste brevpapir, som jeg har fået, hvor Fritz Schur gør meget høfligt opmærksom på, at tekst og billede ikke hænger sammen. Det er nemlig ikke ham, der bliver smurt ind i sololie, skriver han. Jeg kigger på billedet. Det ligner Fritz Schur. Men jeg kan ikke være sikker. Det er jo ikke en af mine folk, men en turist på stedet, som har taget billedet og skriver til os, at det er prinsgemalen, som smører Fritz Schur ind i sololie. Da vi har bragt billedet i bladet, har vi egentlig ikke nogen interesse i at gøre noget yderligere ud af den sag. Derfor vælger vi at fjerne billedet fra arkivet,” forklarer Kim Henningsen.
Fritz Schur og prinsgemalen rejser virkelig meget sammen. Helsinki, Borneo, vinture til Frankrig, årlige ferier hos Jacob Asbæk på Mallorca. Listen er lang. De to mødes meget ofte om deres fælles interesser, der ud over bridge tæller vin, sejlads og jagt. Det sidste er nok lidt af en tilsnigelse, for Fritz Schur, der typisk har en mand til at bære rundt på sit jagtgevær, betegnes af andre som lidt af en suppejæger – altså en, der mest er med for selskabets skyld, men ikke er så interesseret i jagt. Sejlads derimod har han været interesseret i siden ungdommen. Han er dog ikke blevet rekrutteret til besætningen på prinsgemalens båd, men han følger med fra sidelinjen på Kongeskibet Dannebrog. I august 2010 var han for eksempel med, da prinsen var til kapsejlads i Sverige, og de journalister, der følger prinsgemalens færden, fortæller, at Fritz Schur stort set altid er med, når prinsgemalen deltager i kapsejlads. Det undrer de sig over, da Fritz Schur ikke er en del af besætningen.
Han færdes så hjemmevant på kongeskibet, at han flere gange har inviteret skibets ni mand store officersstab til middag på Christiansholm. Utallige er de gange, han har været gæst om bord. I foråret 2012 tog han turen med kongeskibet, da det skulle gennem Kielerkanalen på vej til Middelhavet. Og da Dannebrog i 2010 havde sejlet regentparret til royalt bryllup i Stockholm, var Fritz Schur til møde i byen, da skibet skulle retur. Dronningen havde taget et flyver hjem, men Fritz Schur fik et lift, da prins Henrik sejlede til København. De gjorde holdt på Christiansø, hvor forvalter Peter Riis viste de to venner rundt. Fritz Schur sendte ham bagefter et takkekort. “Tak for en overordentlig venlig modtagelse i forbindelse med Hans Kongelige Højhed prinsgemalen og mit besøg på Christiansø,” skrev han blandt andet.
Både sommeren 2009 og 2010 brugte han mange dage om bord på kongeskibet i Skagen. I august 2009 havde han i praksis kontor på skibet, og Dong Energys pressechef, Louise Münter, måtte køre hele vejen til Skagen for på Dannebrog at drøfte kommunikationen i forbindelse med indvielsen af vindmølleparken på Horns Rev.
Fra 2010 er der en stribe fotos af Fritz Schur, der blandt andet står med skibets kaptajn og tager imod regentparrets gamle venner, Jesper og Birthe Bruun Rasmussen. Det er igen noget, der gør ondt langt ind i adelige venners hjerte, og ingen kan huske, det nogensinde er sket, at andre end kongelige har ageret vært på Dannebrog.
Fritz Schur er til gengæld meget opmærksom på, om han kan være til nytte. Ved en reception på skibet for en flok russiske rigmænd i 2009 holdt han sig i baggrunden. Da kronprinsen spurgte en af de andre gæster, om han kunne undvære en cigar, gik der et kvarter, så stod der en tjener med en kasse kvalitetscigarer fra Brøndums Hotel. Kronprinsen tog en og nikkede så over mod Fritz Schur med et usynligt “Tak, Fritz!”
Da prins Henrik i 2009 fyldte 75, forærede Fritz Schur ham et fornemt dessertbestik i guld med prinsens monogram. Men han sørger også for at være nyttig for de organisationer, der betyder noget for prinsgemalen. Han har blandt andet foræret Skydebrødrene et portræt af prinsen, der har været formand hele to gange. Det var allerede året efter, at Thomas Kluge havde malet det første portræt, at han blev engageret til endnu et. Det endte med et meget nobelt portræt af prinsen siddende i Skydebrødrenes pompøse formandsstol. Billedet kostede omkring 350.000 kroner.
Et af prinsgemalens hjertebørn er Europa Nostra, som Fritz Schur også var særdeles rundhåndet over for på det tidspunkt, han lærte prinsgemalen rigtigt at kende.
“Han var vores hovedsponsor i et par år for 10-12 år siden,” fortæller Catharina Collet, tidligere formand og drivende kraft i den danske del af organisationen, der er en europæisk nonprofitorganisation, der værner om Europas kulturarv. Formålet er at fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv, at højne standarden inden for by- og landskabsplanlægning og at fremme kvaliteten inden for det traditionelle bygningshåndværk. Prinsgemalen takkede af efter 17 år som international præsident og overdrog i 2007 den danske protektion til prins Joachim.
En anden hjertesag er WWF Verdensnaturfonden Danmark, som prinsgemalen var medinitiativtager til og stadig er præsident for. Organisationen holdt i sensommeren 2010 en velgørenhedsmiddag i Orangeriet på Fredensborg Slot, og her betalte Fritz Schur for champagnen til de 300 gæster. Ved samme lejlighed gjorde han sig i øvrigt noget uheldigt bemærket. Alle gæsterne skulle parkere et stykke væk og gå hen til Orangeriet – hvilket der kom en del flotte festbilleder ud af til de kulørte blade. Men Fritz Schur ville ikke gå sammen med de “almindelige gæster”, der ellers var betydningsfulde mennesker. Han insisterede på at følges med kongefamilien.
Det er ikke kun prins Henrik og kronprinsparret, Fritz Schur omgås. Det er også dronningen. Mange var behørigt imponerede, da hun dukkede op til hans wienerbal første gang i 2008. Andre undrede sig. Men i modsætning til andre af prins Henriks flamboyante venner, såsom Christian Kjær, Peter Zobel og Erik Brandt, kan Fritz Schur kunsten at samtale med dronningen om det, der interesserer hende, og sørge for, at hun føler sig godt tilpas i hans selskab. Fritz Schur er jo engageret i Den Kongelige Ballets fond, i kunstmuseet Ordrupgaard Samlingen, i Eventyrteatret – alt sammen emner, der interesserer majestæten. Og med sin tætte tilknytning til Finland og den interesse, han udviser for det nordiske, kan Fritz Schur også indlede en samtale om andet, der vil falde i dronningens smag.
Han er altid en beleven og opmærksom bordherre, men i særlig grad, når han har majestæten til bords. Da han i sin egenskab af formand for konsulforeningen havde hende til bords ved foreningens middag til regentparrets ære i 2006, manglede de i hvert fald ikke noget at tale om. Det bemærkede Kirsten Offersen, der var landets eneste kvindelige generalkonsul og derfor havde fået plads ved hovedbordet.
“De snakkede sammen hele tiden og var tydeligvis meget tætte. De talte, som to gode venner taler sammen. Dronningen talte også lidt med Udenrigsministeriets direktør, Ulrik Federspiel, men ellers talte hun ikke med andre ved bordet,” fortæller Kirsten Offersen.
Hun oplevede også, hvor beleven Fritz Schur var. Selvom han ikke selv røg, havde han hele tiden sin Dupont-guldlighter liggende klar, så hver gang dronningen hev en cigaret frem – og det var tit i 2006 – skyndte han sig at tygge af munden, så han kunne tænde for sin borddame.
Kirsten Offersen er røgallergiker, så da hun sagde tak for i aften til Fritz Schur, spurgte hun, om han kunne sørge for, at dronningen ikke ville ryge ved bordet næste gang.
“Han svarede, at så ville hun nok ikke komme. Så kunne jeg sige nej tak,” siger Kirsten Offersen.
Fritz Schur har også været meget opmærksom mod dronningens gamle veninde, forfatteren Helle Stangerup, som han er kommet så tæt ind på livet af, at han læser hendes manuskripter, inden de bliver til bøger. Det skete også i 2006, hvor hendes roman Skæbnegalleriet om renæssancemaleren Hans Holbein udkom. Hun bruger et par sider i sin selvbiografi, Bag skodderne, på at rose og takke Fritz Schur for hans indsats.
“Fritz Schur er en af dansk erhvervslivs spidser, SAS og Dong, for blot at nævne et par stykker, men der er unægtelig et stykke vej fra koncernregnskaber til en af renæssancens store portrætkunstneres liv og verden. Alligevel gik han i gang. Jeg var knap halvvejs igennem, og Fritz krævede mere og mere og fik det og endevendte alt. Længden på skyggen fra et kirketårn, sejltiden fra Strasbourg til Basel, højden på bjergene omkring Basel. Mails frem og tilbage, det kørte uafbrudt,” skriver hun.
Fritz Schur er kongehusets ven, han er kongehusets venners ven – og i 2009 kom anerkendelsen fra kongehuset. Han blev udnævnt til Kommandør af Dannebrogordenen, der er det midterste trin i den danske ridderorden, hvor 579 personer befinder sig.
Også Finland, Sverige og Nicaragua har tildelt hver deres orden til Fritz Schur for hans indsats i deres lande. Og så nævner Fritz også selv i Kraks Blå Bog, at han er indehaver af Poul Harris Fellow-medaljen. Det er en medalje, man får i Rotary for at have doneret 1.000 dollar til organisationen.
Den fornemste anerkendelse kom i 2010, mindre end seks år efter, at han første gang var inviteret til en officiel begivenhed i kongehuset. Den 11. juni meddelte hoffet, at Fritz Schur var blevet udnævnt til kammerherre. Det var sensationelt, for aldrig tidligere var en erhvervsmand blevet udnævnt til kammerherre.
Det er dronningen, der bestemmer, hvem der skal have titlen, der normalt tildeles hoffets pensionerede embedsmænd og godsejere. Kammerherrerne bruges som en ekstra ulønnet arbejdskraft til for eksempel at ledsage de nytiltrådte ambassadører til deres første audiens hos dronningen og ved andre festligheder i kongehuset, som de stort set altid inviteres til.
Når kammerherrerne er på job – eller i tjeneste, som det hedder – bærer de en rød uniform med en kammerherrenøgle på højre frakkeskøde og den sorte “sovsekande” på hovedet. Hoffet begrunder aldrig udnævnelserne, men man kunne forstå, at hoffet ville anerkende store erhvervsledere. Jørgen Mads Clausen fik titlen samtidig med Fritz Schur. Han er ejer af og bestyrelsesformand for Danfoss, som hans far, der opfandt termostaten, har skabt. Jørgen Mads Clausen har selv drevet virksomheden videre med stor succes og til stor gavn for Danmark. Danfoss har blandt andet været murbrækker ind til Kina. Virksomheden har mere end 23.000 medarbejdere fordelt i 55 lande med fabrikker i de 18. Egenkapitalen er på 12,5 milliarder kroner og omsætningen 34 milliarder på årsbasis. Det var altså ham, Fritz Schur med sine færre end 250 ansatte og en helt ukendt forretning blev udnævnt til kammerherre sammen med.
Normalt bliver kammerherrer udnævnt på dronningens fødselsdag i april, men også nogle gange i januar. Det er aldrig sket før eller siden, at der er blevet udnævnt en kammerherre på prins Henriks fødselsdag. Det skete den 11. juni 2010, da Fritz Schur fik den gyldne kammerherrenøgle. Den giver nok ikke som oprindeligt adgang til kongens kammer, men den åbner mange andre døre ind til indflydelse, magt, pomp og pragt, for den gyldne nøgle er også den dyreste blåstempling.