Sidst på eftermiddagen var liget af August blevet bragt ind og anbragt i kælderen under instituttet, hvor obduktionen skulle foregå.
Under registreringen af det indkomne lig overhørte en portør ved navn Raimun Fjalar en af patologerne sige, – Det er drabschefens barnebarn, henvendt til sin sekretær. Og patologen havde tilføjet, – Richard Brøssner.
Det var bare en bemærkning ude på den fliseklædte kældergang. Mens liget blev registreret og gjort klar til obduktion, gik Raimun Fjalar ud på kældertrappen, tændte en cigaret og tog sin mobiltelefon frem. Han tastede et nummer og ventede.
– Kruse, sagde en stemme.
– Det er Raimun.
– Hej, Raimun, sagde stemmen, – hvad nyt?
Raimun fortalte ham det, og han kunne høre, at journalisten lyttede. Raimun havde ringet før. Han kunne altid høre på Kruse, om den afdøde, Raimun ringede om, var interessant nok til at skrive om.
– Brøssners barnebarn, sagde Kruse. – Hvor trist.
Men Raimun kunne høre, at manden var meget interesseret og endda underdrev lidt, så Raimun ikke skulle høre hans iver.
Kruse takkede ham og lagde på.
Raimun havde lige tjent 800 kroner. Ikke mange penge, men han kunne godt lide det. Han kunne godt lide, at der af og til udbrød panik i afdelingen, når nogen havde lækket oplysninger. For de vidste ikke, at det var ham. Det ville de aldrig finde ud af. Men han kunne godt lide, når afdelingslederen og chefpatologen røg i totterne på hinanden, fordi de fik røvfuld oppefra og ikke anede, hvem der sladrede til medierne.
Jo, der var et liv efter døden.
Klokken ni om aftenen havde Thor og Anita fået rapporterne fra Palle Christensens folk, og de gennemgik dem på kontoret.
På to vigtige punkter var rapporterne skuffende. Ingen tekniske spor og ingen vidner.
– Han har været heldig, sagde Thor. – Selv om det er et lidt afsides sted. Ikke et sted, man tænker nærmere over. Han må være fulgt efter August. Og hvis man kigger på området, har han valgt det perfekte sted at gøre det.
– Tror du, at det er med vilje, at han har gjort det dér? sagde Anita.
– Det er muligt. Men det er også muligt, at det er helt tilfældigt.
– Hvad tror du?
Han sagde, – Hvis August var blevet kvalt et andet sted – i en park et stykke vej borte – ville jeg have tænkt på en tilfældig drabsmand. En psykisk syg, en seksualforbryder eller en anden form for sindsforstyrret gerningsmand, som ikke vidste, hvem August var. Men på grund af gerningsstedet er jeg ikke sikker. Fordi det skete lige uden for drengens låge, kan jeg ikke lade være med at lægge noget i det.
– Fordi? sagde hun.
– Fordi det bringer nogle andre mønstre ind i det. Hvis drabsmanden har tillagt det betydning, at August blev dræbt lige uden for sin egen låge, så har drabsmanden nogle motiver, som ikke stemmer overens med de motiver, man finder hos psykisk syge eller seksualforbrydere, som begår deres forbrydelser i affekt eller utilregnelighed. Hvis gerningsstedets lokalitet betyder noget, så har drabsmanden for eksempel vidst, at drengen boede lige inde bag lågen. Og så taler vi straks om en planlægning, et forsæt og et motiv, som sikkert er langt mere kompliceret. Var det for eksempel en del af drabet, at Henrik eller Irene skulle komme ud og finde August? Hvis det var tilfældet, ligner det pludselig et voldsomt hævndrab.
Anita gik over til Cafaxmaskinen og skænkede en kop.
– Der er også en helt anden mulighed, sagde hun.
– Ja, sagde han.
Hun så på ham. – Så det har du også tænkt.
Han rejste sig for at strække sig. – Selvfølgelig har jeg tænkt det. Henrik.
Anita gik tilbage og satte sig over for ham. – Jeg tænker på det som en teoretisk mulighed, Thor. Jeg fangede ikke noget fra ham ude i huset.
– Nej, man fangede ikke meget, sagde han. – Men det føltes, som om han var chokeret og bange for et eller andet.
– Hvad kan det have været? sagde Anita, – ville du ikke være bange, hvis du var i hans situation og var gift med Irene? Hun bankede ham, da hun kom hjem, ikke?
– Jo, det gjorde hun. Og hun ville have banket ham en del mere, hvis vi ikke havde opfordret hende til at lade være.
– Okay. Hvis nu det er ham – teoretisk – hvorfor har han så gjort det? Det er ret sjældent at slå sine børn ihjel.
– Nej, det er det ikke, sagde han. – Det forekommer faktisk af og til. Og motivet findes som regel i en ægteskabelig konflikt, som er kørt helt af sporet. Konkurs, jalousi, utroskab.
– Ja, okay. Kan vi forestille os, at der eksisterede en konflikt mellem Henrik og Irene, som er stærk nok til at få Henrik til at kvæle August?
– Det har vi allerede forestillet os.
– Ja, men tror vi på det?
– Der er i hvert fald nogle meget stærke følelser i familien Brøssner. Og der er en disharmoni. Det virkede næsten, som om Henrik var mere bange for Irene, end han var chokeret over drabet.
– Så du har ikke afskrevet Henrik?
Thor tænkte. – Nej, sagde han. – Ikke endnu. Vi skal tale med dem i morgen. Men vi kan ikke afskrive ham endnu.
– Han kan have gjort det.
– Ja, han har mulighed, men der skal mere til, ikke? Vi er ikke i nærheden af et motiv. Det er kun helt overfladisk spekulation.
– Okay, og hvis vi stadig ikke kan afskrive ham efter i morgen, hvad så?
Han trak på skuldrene. – Det kan være, at der dukker et vidne op. Men jeg vil afhøre Henrik alene.
Hun nikkede. – Kan vi komme videre nu?
– Nej, ikke rigtig.
– Hvad så?
– Fyraften. Kører du mig hjem?
Det var mørkt. Da de holdt foran Thors opgang på Østerbro, sagde hun, – Jeg kunne gå med op.
De havde ikke været sammen på den måde, siden de sidst havde været ude. De havde efterforsket drabet på ejeren af en grillbar i Skive tidligere på sommeren. De havde boet på et hotel midt i byen, og efter to nætter var de begyndt at tilbringe nætterne sammen på Anitas værelse.
Thor sagde, – Du er velkommen.
Senere, i hans seng, sagde hun, – Hvordan ville det være, hvis vi var gift? Boede sammen?
Hun lå i hans arm med hovedet på hans bryst. Han kunne mærke duften af hendes brune hår.
– Det ved jeg ikke. Sådan her?
– Tror du?
– Jeg ved det ikke. Men hvis forholdene i familien Brøssner er noget at gå efter, foretrækker jeg det her.
– Tilfældig kollegial sex?
– Tilfældig? Der er ikke noget tilfældigt ved det.
– Det er ikke det, jeg mener.
– Hvad mener du så?
– Jeg mener ... at binde sig til hinanden.
Han sagde, – Mærkeligt udtryk. At binde sig til hinanden. Hvorfor skulle man det?
Hun satte sig op og støttede sig på den ene albue, så hun kunne se på ham. – Du er i det frisindede hjørne, hvad?
Han grinede. – Sex gør mig frisindet. Det ville være noget andet, hvis vi gik op og ned ad hinanden både på arbejde, og når vi kom hjem.
– Det ville du ikke bryde dig om?
Han betragtede hende længe. – Du er den eneste, jeg har. Jeg tænkte på det ude hos Richard. Først, da jeg kom ind, føltes det, som om Richard havde det hele. Et smukt hjem. En smuk kone. Tryghed, sammenhold.
– Har han ikke det?
– Jo, men det koster. Richard behøvede bare at gå ovenpå for at skifte til sin sweater, før Nina begyndte at fyre familietraumerne af. Så jeg ved ikke. Måske binder folk sig lidt for hårdt fast til hinanden. Hvis de gør det længe nok, begynder der at dukke grimme ting frem.
Hun kyssede ham. – Og der er ikke grimme ting mellem os?
– Kan du komme i tanker om noget?
Hun smilede. – Næh.
– Og bortset fra det, sagde han, – så kunne vi ikke arbejde sammen længere, hvis vi bandt os til hinanden og flyttede sammen.
– Så vi er heldige.
– Ja, sagde han. – Vi er heldige. Jeg vil hellere se på dig i løbet af en arbejdsdag og tænke, at jeg er heldig, end jeg vil påtvinge dig min egen surhed og irritation døgnet rundt.
Hendes fingre snoede fraværende hårene på hans bryst. – Hvor mange gange har vi afhørt folk, som var ulykkeligt gift?
Han spærrede øjnene op. – Ja. Man skal ikke langt ned under overfladen, før der dukker noget op, som man er glad for, at man ikke selv er involveret i, vel?
– Hvorfor fanden gifter folk sig overhovedet?
– Det er en gammel overlevelsesstrategi. Far er jæger, mor er redebygger og koger suppe på de dyr, far slæber hjem. Og så får de flere små jægerbørn og redebyggerpiger.
– Det lort har vi ikke brug for, sagde hun.
– Nej, det er det, jeg siger. Vi er heldige. Vi har opdaget muligheden for ægte lykke i det moderne samfund.
– Hvordan ligger det, sagde hun og bevægede hænderne under tæppet, – med anden del af aftenens stjernekrimi ‘Thor og Anita gør det frække’?
– Anden del?
– Ja, de sender to afsnit i rap hver aften.
Han sagde, – Jeg tror, de muligvis er klar med anden del ovre på TV2 Charlie. Om lidt. Efter reklamerne for Viagra.
– Fint, sagde hun, – vi starter med et kort resume.