André er kridhvid i hovedet, da han viser os hen til et ledigt bord. “Hvad har du gang i?” hvisker han til Candy og sender hende et meget langt blik. Hun møder hans smil med et køligt spørgende blik. “Må vi se menuen?”
André synker en klump. “Så gerne.”
“Hun sidder derovre.” Candy nikker mod et bord inde i midten af restauranten, helt henne ved pianisten der sidder i sit hvide dress og spiller dæmpet.
“Hvem er ham manden, hun er sammen med?”
“Ved det ikke.”
“En elsker?”
“Det kunne det være.”
André kommer tilbage med menukortene. “Jeg vil foreslå jer, at I undlader at nyde husets vin,” siger han med dæmpet stemme og sender igen Candy et langt blik.
“Har han kommet det i vinen?” spørger jeg, så snart han er gået igen.
“Det ville jo ikke nytte, hvis det kun var Aurelle, der blev påvirket, vel?” siger hun og smiler uskyldigt. “Kan du drikke et glas champagne? Jeg tror ikke, vi behøver vente så længe, før der sker noget. De har lige fået serveret forretten.”