Jeg går ud på torvet og får øje på månen, der er stor, orange og opsvulmet. Stopper og ser op på den. Jeg glemte at spørge Kenneth, hvad han laver her i byen. Han kom fra Frederiksværk, da vi gik i gymnasiet. Nå, fuck det.
Jeg er fuld nok til at vinke til månen, råbe: “Hej måne!” men månen er bare månen, der sker ikke noget, så jeg tager mit kamera op af tasken og tager et par hurtige billeder, selvom jeg godt ved, at det er håbløst at fotografere månen på den måde. Men det ser næsten ud som om den brænder, så varmt orange gløder den.
“Månemand,” griner jeg og sætter mig på kanten af springvandet. “Tal til mig.”
Jeg tænder en smøg, hoster. “Du er ellers tavs i aften, hva’?”
Der er lys i fars fotoforretning.