En af de bedste film, Brad Pitt har medvirket i, er David Finchers Se7en fra 1995. Det ligner en typisk 90’er gyser: En seriemorder er løs, og han må stoppes. Selv hovedpersonerne, de to kriminalbetjente, Sommerset (Morgan Freeman) og Mills (Brad Pitt), er typiske Hollywoodklichéer: Den gamle og udbrændte, sorte betjent, og den nye unge, hvide betjent med en masse gåpåmod. (Hvem sagde Dødbringende våben?) Men Se7en er ingen Hollywoodkliché, selvom den bruger flere undervejs, Se7en var en af 90’ernes mest nyskabende film. Alene titelsekvensen med de uskarpe og hoppende krediteringer er siden efterlignet til bevidstløshed. Og selve plottet, hvor morderen John Doe (Kevin Spacey) pludselig melder sig selv, længe før han har fuldført sine 7 mord, var og er enestående, og den måde han alligevel får fuldført sit ‘værk’ ved hjælp af Sommerset og især Mills er genial. Se7en er resultatet af en meget talentfuld instruktør, en manuskriptforfatter med en original idé, fantastiske skuespillere og et solidt filmhold. Jeg elsker den film og har set den mange gange. Måske er det derfor, jeg har fundet så mange scripterfejl i den.
I starten af filmen kører Sommerset og Mills væk fra det første gerningssted, hvor en overdrevet fed mand bogstavlig talt er blevet tvunget til at æde sig ihjel. Sommerset sidder bag rattet, mens Mills ophidset klikker med en kuglepen. Det er et voldsomt regnvejr. Scenen er optaget på den måde, at vi skiftevis ser Sommerset og Mills. Og bag Sommerset er regnen langt, langt voldsommere end bag Mills, og ser man godt efter kan man endda se solen blive reflekteret i vinduerne på husene bag Mills, hvor man også kan ane en del mennesker inde på fortorvet, og de har hverken paraplyer eller regntøj på.
Senere i filmen tager Sommerset tilbage til den fede mands hus og finder ordet ‘Fråseri’ skrevet i det fedtede snavs bag køleskabet i det køkken, hvor manden blev myrdet. Men men men.
Mordstedet er selvfølgelig forseglet med et klistermærke, der både sidder fast på døren og dørkarmen. Klistermærket er af papir og der står KEEP OUT på det. Sommerset tager sin lommekniv og skærer det pænt over, før han træder ind af døren. Det ville altsammen se meget realistisk ud, hvis ikke lige klistermærket sad på indersiden af døren. Og det er ikke bare mærkeligt, at sætte et KEEP OUT mærke på indersiden af en dør, det er endnu mere mærkeligt, hvordan de selv kom ud bagefter.
Der er et mord for hver af de 7 dødssynder, Frådseri, Grådighed, Begær, Misundelse, Dovenskab, Vrede og Hævn, og for at forstå morderens tankegang må de to betjente foretage en god del research. Sommerset tager derfor hen på biblioteket en aften. Han tager en taxa derhen. Han sidder på bagsædet og har en hvid skjorte med blå tern på.
Henne på biblioteket snakker han med en af vagterne, der står oppe ved et gelænder og ser ned på ham, mens de andre sidder længere henne og spiller poker. Sommerset siger: “Mine herrer. Det er mig en gåde. Alle de bøger. I er omringet af en verden af viden, og hvad gør I? I spiller poker natten lang.”
Nu er hans skjorte kridhvid – som i en vaskepulverreklame.
Okay, den slags kan smutte, men den næste forstår jeg simpelthen ikke, hvordan kunne ske.
Det andet mord er på en af byens topadvokater. Ordet ‘Grådighed’ er skrevet med advokatens blod på det tykke gulvtæppe, ligesom der er tegnet briller på billedet af hans kone, som stod på skrivebordet.
Sommerset er inviteret til middag hos Mills og hans kone, og de ender selvfølgelig med at sidde og rode med sagen. Pludselig går det op for dem, at de blodige briller, som morderen har tegnet på billedet af advokatens kone, må betyde, at der er noget, kun hun kan se.
De tager over til hende. Hun er åbenbart ikke langt fra Mills lejlighed, så de vælger at gå derhen, selvom det regner. Det viser sig i øvrigt, at de havde gættet rigtig. Da advokatfruen ser fotografierne fra mordstedet, opdager hun, at det store maleri hænger på hovedet. Men det, der virkelig undrer mig, er, at Mills er drivvåd efter gåturen hen til advokatfruen, mens Sommerset er knastør. De fulgtes jo derhen.
Bag billedet på advokatens kontor finder de ordene ‘HELP ME’ skrevet med fingeraftryk, der viser sig at tilhøre en psykisk syg mand, der har siddet inde for voldtægt. De stormer hans lejlighed med en lille hær af SWAT-betjente. Lejligheden er meget stor og meget støvet. Der hænger en hel skov af Wonderbaum-træer ned fra loftet. De finder den psykisk syge mand liggende død på sengen. Han er nærmest mumificeret. Der står Dovenskab på væggen over ham. Han har bind for øjnene og er bundet til sengen.
En af SWAT-betjentene retter sin stavlygte mod ligets ansigt og siger: “Du fik, hvad du fortjente!”
Liget hoster – og skræmte nær livet af mig, første gang jeg så filmen – han er i live, og væk er bindet for øjnene.
Kort efter fortæller en læge os, at den psykisk syge mand er så medtaget, at han ville dø, hvis nogen lyste ham i øjnene med en stavlygte!
Ordret.
Til sidst i filmen har morderen ført dem ud på et meget øde sted. En grusvej langs nogle højspændingsmaster. Sommerset og Mills er sammen med morderen i en bil med gitter mellem for- og bagsæderne. De har en masse backup, blandt andet en helikopter, der cirkler over dem hele tiden.
De stiger ud af bilen, og et bud dukker op i en varevogn. Mills beordrer morderen på knæ og retter sin pistol mod hans hoved, mens Sommerset kører ned og stopper varevognen, inden den kommer for tæt på. Morderen begynder at snakke løs om Mills og hans kone. Sommerset får budet ud af varevognen. Budet har en pakke, som han har fået besked på at aflevere på dette sted, lige nu. Somerset sender ham væk og undersøger kassen. Men han vender og drejer den, som om den intet vejer – men lidt senere ser man, at der ligger et hoved i den, og det må vel veje en del, sådan et.
En anden sjov detalje er, at en del af dette forløb er filmet fra helikopter. Og i de klip er græsset meget højere end i de andre klip.
Men det er egentligt ikke en scripterfejl, det skyldes, at de ikke havde råd til at filme fra en helikopter og først fik pengene til det, da filmen var klippet sammen, og pengemanden bag det hele kunne se, at de manglede de klip fra helikopteren. På det tidspunkt var græsset bare vokset en del.