I store træk trives vores unge og har det godt i deres familier. De føler sig elskede og har et godt forhold til deres forældre, som også betyder meget for dem, når de er flyttet hjemmefra. Det er altså i højere grad en samfundsindretning med SU og adgang til boliger, en ungdom med selvstændighed og mod på livet, snarere end det er mistrivsel i familien, der får danske unge til at flytte hjemmefra tidligere, end deres jævnaldrende i andre lande gør.
For danske unge er hurtige på aftrækkeren, når det handler om at flytte hjemmefra. De indtager en klar topplacering sammenlignet med øvrige europæiske unge. Mens danske unge i gennemsnit er 20 år, når de flytter hjemmefra, så er de franske 23, de spanske 27 og de italienske 28 år, før de forlader mor og far.
Pigerne er hurtigst til at rykke ud, både sammenlignet med deres europæiske medsøstre og i forhold til drengene. Statistikken for 18-24-årige viser nemlig, at i denne aldersgruppe er danske piger dem, der oftest bor for sig selv: Mens 15 % af de spanske piger er flyttet hjemmefra, og 29 % af de europæiske piger i samme aldersgruppe bor væk fra mor og far, er det hele 73 % af de danske piger, der er flyttet.
Pigerne flytter typisk i 18-20-års-alderen, mens drengene først flytter, når de er imellem 21 og 22 år. I 2010 drejede det sig i alt om 83.100 unge i aldersgruppen 15-29 år, der flyttede fra enten den ene eller fra begge forældre.
BOOMERANGBØRN
Nogle af de unge fortryder imidlertid. Omkring 28.000 af dem flytter tilbage til deres forældre efter at have boet et eller flere steder for sig selv. Næsten halvdelen – 43 % – af dem, der flyttede hjem igen, var under 21 år, mens omkring 25 % var mellem 25 og 29 år gamle.
Den sidste gruppe kan derfor snige sig med ind i den nye kategori, som forskerne er begyndt at operere med under titlen ‘boomerangbørn’, der ganske vist dækker de 25-34-årige. Det er ‘børn’, der af forskellige årsager – ofte midlertidigt – vender hjem igen, enten fordi de har økonomiske problemer, er blevet skilt, påbegynder en ny uddannelse eller har problemer med misbrug af stoffer eller alkohol.
Nogle ‘boomerangbørn’ kan måske ganske enkelt karakteriseres som forkælede; de ønsker at leve med barnets begrænsede ansvarlighed, kombineret med voksenlivets privilegier.
NYE TENDENSER
Selv om de danske unge er tidligt på færde, er de også påvirket af en tendens igennem de senere år til, at unge først flytter hjemmefra i en højere alder. Forskere har især blandt drenge registreret den udvikling i Danmark siden 1982, og det svarer til udviklingen i andre lande. En del af forklaringen kan skyldes, at livsfaserne og særligt ungdommen forlænges, og at vi nu om dage stifter familie senere, end man gjorde tidligere.
Der findes ikke så meget forskning om gruppen af unge, fordi undersøgelser oftest koncentrerer sig om voksne eller børn, og gruppen befinder sig lige midt imellem. I rapporten “Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har forfatterne imidlertid helliget et helt afsnit til at beskrive de 19-årige både hjemme- og udeboende. Undersøgelsen tegner nogle generelle træk af de 19-åriges livssituation, og det er beroligende læsning. Gennemgående peger undersøgelsen på, at de 19-årige er godt rustede til at påtage sig rollen som medborgere. Størstedelen følger med i politik og samfundsdebat, dog med et overvejende flertal blandt drengene. Størstedelen, omkring 68 %, er i gang med en ungdomsuddannelse og trives godt med det, cirka 22 % eller omkring hver femte har erhvervsarbejde, mens hver tiende ikke laver noget. De har det godt med deres familier, spiser aftensmad med deres forældre enten dagligt eller flere gange om ugen, og de er socialt velintegrerede. Friheden og følelsen af autonomi stiger i takt med alderen, og 59 % af de 19-årige oplever at have stor personlig frihed. Selv om de bor hjemme, rapporterer de 19-årige sjældnere og sjældnere til forældrene, hvad de laver. Og de fleste er tilfredse med muligheden for at have privatliv hjemme, viser undersøgelsen.
Mens flertallet af de 19-årige altså stadig bor hjemme, er hver femte flyttet hjemmefra, og de har det ikke alle lige nemt. En del af dem er ikke i gang med en uddannelse, har ikke ret mange penge og lever usundt med for meget druk og for lidt motion. Det tidlige opbrud kan skyldes skilsmisser eller få sociale og økonomiske ressourcer i deres opvækst. Undersøgelsen peger på, at de udeboende lever mest risikabelt blandt de 19-årige, men at de generelt ikke er repræsentative for aldersgruppen.
DE UNGE OG KERNEFAMILIEN
De fleste børn starter i en kernefamilie, men en del oplever altså, at forældrene går fra hinanden under opvæksten. Blandt de 19-årige er det kun omkring halvdelen, der lever i kernefamilier, viser undersøgelsen fra Socialforskningsinstituttet.
Der er en tendens til, at nogle ægteskaber opløses, når børnene flytter hjemmefra. Der findes imidlertid ikke talmateriale, der direkte kan dokumentere det, men statistikerne mener at kunne spore en lille tendens til, at børnene fungerer som ’klister’ for nogle parforhold.
Uanset forældrenes civilstand er der generelt et godt og nært forhold mellem de unge og deres forældre – ofte med daglig og ellers flere gange ugentlig kontakt. De unge oplever, at forældrene bruger tid på kontakten med dem – oftest er det dog moren, der tegner sig for størstedelen af kommunikationen med dem.