TAK TIL

 

Jeg står i den dybeste taknemmelighedsgæld til min ven Ruth Blatt (1906-2001), hvis humor og ydmyghed jeg beundrede næsten lige så meget som hendes mod. „Hvem er jeg?“ plejede hun at spørge. „Jeg er ikke nogen.“ En dag kom hun ud og åbnede døren for mig og sagde: „Se engang!“ med en blanding af stolthed og vantro, „de skriver om mig.“ Professor Charmian Brinson havde sendt Ruth en artikel, der handlede om hendes liv. Senere læste jeg professor Brinsons bog The Strange Case of Dora Fabian and Mathilde Wurm, hvori Ruth optræder. Jeg er professor Brinson taknemmelig for hendes generøsitet under vores samtaler og for at dele det kildemateriale, hun havde samlet til sin ph.d., med mig. Jeg er også Toller-eksperten Richard Dove taknemmelig, fordi han indvilligede i at mødes med mig i London. Min historie hæver sig naturligvis ud over de kendsgerninger, vi kender: Jeg arbejder med mine egne forbindelseslinjer og antagelser, et plot og karakterer, der ikke kan retfærdiggøres alene ud fra den kendte historie, og for dette bærer jeg det fulde ansvar.

Da Ilse Herzfeld, Tollers sekretær i New York, var en gammel dame, fandt en mand ved navn John Spalek frem til hende i en lejlighed med udsigt over Hudson. Han var ved at skrive en biografi om Ernst Toller. Hun fortalte ham om det forår i 1939 sammen med det mørkøjede geni i Mayflower Hotel. Hen imod afslutningen af deres samtale nævnte Ilse, at hendes hjerte hele hendes lange liv igennem havde sprunget et slag over ved tanken om Toller, hver gang hun ville åbne en dør, og den ikke gav efter. Jeg er John Spalek taknemmelig for hans generøsitet over for mig i vores samtaler om Toller og for denne detalje, hvorudaf Clara Bergdorfs karakter opstod. Jeg ønsker ligeledes at takke beboerne i taglejligheden i Great Ormond Street, fordi de så venligt lukkede mig ind.

På et mere personligt plan skylder jeg en tak til Australia Council og Rockefeller Foundation, University of Technology i Sydney og professor Catherine Cole, hvis støtte har været uvurderlig. Jeg skylder også følgende en tak for steder at arbejde: Varuna Writers’ House, mine venner Jane Johnson og Brian Murphy, Bernadette og Terry Tobin, Hilde Bune, Alex Bune og John Chalmers. Hilary McPhee, Diana Leach og Craig Allchin læste manuskriptet og kom med venlige og kloge råd, ligesom også Meredith Rose på Penguin Australia gjorde. Bogen har nydt enestående godt af den omhyggelige og venlige opmærksomhed fra redaktørerne Venetia Butterfield fra Penguin UK, Terry Karten fra HarperCollins i USA, og i særlig grad fra Ben Ball fra Penguin Australia. Min agent Sarah Chalfant har været min mest vidunderlige støtte i mange år. Vores børn, Imogen, Polly og Maximilian har været mere end tålmodige og mere inspirerende, end de selv ved af. Min største tak går til min mand, Craig Allchin, hvis visdom og indsigt er en støtte i både livet og værket.