Søndag den 10. maj
Michaels søndag gik med at ligge på sofaen og glo på dagens superligakamp. Marianne og børnene var allerede om formiddagen taget ud for at besøge hendes forældre. Michael var i dårligt humør og følte sig lad og slap. Han havde derfor ikke gidet tage med, hvilket naturligvis ikke havde hjulpet på Mariannes humør. Hun havde hanket op i børnene og smækket demonstrativt med døren, da de gik. Sidst på eftermiddagen fik han en sms fra Marianne, der oplyste, at hun og børnene blev og spiste aftensmad hos hendes forældre. Han måtte derfor selv finde ud af noget mad. Han sukkede tungt, men følte sig samtidig lettet. Når han skulle være ærlig, måtte han indrømme, at han ikke havde lyst til at tale med nogen i dag. Han ringede efter en pizza hos det lokale pizzeria og lod den bringe ud, da han ikke engang gad gå den korte vej ned til pizzeriaet.
Han overvejede flere gange at ringe til Pernille for at advare hende om rygterne om dem. Men det forblev ved tanken. Han følte, at det på en eller anden måde ville være forkert over for Marianne at kontakte Pernille hjemmefra. Det var ikke logisk - men sådan følte han det nu engang.
Da klokken var lidt over ti, var Marianne og børnene fortsat ikke kommet hjem, og han gik derfor i seng og faldt straks i søvn.