Fredag den 15. maj
Michael kunne mærke, at hans hjerte begyndte at slå hurtigere. ”Ved du, hvad det var for et projekt, Stieg Andersson hjalp Stine Jamie med?”
Hun smilede lidt genert. ”Nej, egentlig ikke. Det var ikke et af vores officielle projekter i hvert fald. Dem kender jeg til. Jeg tror rent ud sagt, at Stieg er ret glad for Stine, hvis I forstår. Han omtaler hende næsten, som om hun er …,hmm …en kæreste.”
”Var Stieg Andersson og Stine Jamie kærester?” måbede Christian.
”Argh ...jeg ved ikke … det er ikke noget, jeg blander mig i. Det virker bare, som om Stieg er meget glad for Stine. Om det er gensidigt, ved jeg ikke.” Hun tøvede og sagde nærmest for sig selv: ”I så fald er de et noget umage par.”
Christian følte, at det blev mere og mere interessant. ”Kan du uddybe det?”
Professoren så ud, som om hun blev ubehagelig til mode. ”Argh - det er ikke noget, jeg skal blande mig i, men Stine Jamie virker som lidt af en verdensdame. Stieg er det rareste menneske i verden, men … hvad skal man sige … meget anderledes end Stine Jamie. Før han forsvandt, boede han på 1. salen i sin mors hus. Han går ikke så meget op i tøj og den slags, og jeg har aldrig før hørt noget om nogen kærester … så, ja … Stine Jamie kan måske virke som en lige lovlig stor mundfuld for ham, hvis I forstår, hvad jeg mener.” Hun så spørgende fra den ene til den anden. ”Men hvad drejer alt det her sig egentlig om?”
Det var tydeligt, at professor Nyström ikke vidste, at Stine var død. Michael følte, at de burde fortælle hende det. ”Stine Jamie blev myrdet næsten samtidig med, at Stieg Andersson forsvandt. Vi prøver at finde ud af, om der er en sammenhæng imellem disse to ting.”
Professor Nyström så rystet ud. ”Myrdet? Jamen det er jo forfærdeligt. I tror da vel for pokker ikke, at Stieg har noget med det at gøre?”
Politimanden var for alvor ved at vågne i Michael. ”Vi ved det ikke. Man hvad tror du selv? Er det en mulighed?”
”Du godeste … nej, det er helt utænkeligt. Mere fredeligt menneske end Stieg findes ikke. Han afskyer alle former for vold. Han er vel i virkeligheden en meget sky og forsigtig person.”
Christian smilede beroligende til hende. ”Vi tror heller ikke, at han direkte har noget med mordet at gøre. Men tror du, at hans pludselige forsvinden på en eller anden måde kan have forbindelse til Stine Jamies død?”
Hun så uforstående på ham. ”Hvad mener du?”
”Syntes du ikke, at det er påfaldende, at han pludselig forsvinder næsten samtidig med, at Stine Jamie bliver myrdet i København?”
Professor Nyström rystede vantro på hovedet. ”I mine ører lyder det helt vanvittigt. Men jeg kan godt se, hvad I mener.”
Michael tog igen over. ”Kan du ikke fortælle os lidt mere om, hvad der skete i forbindelse med, at Stieg forsvandt og i tiden op til?”
Anja Nyström så pludselig meget træt ud. ”Jamen, det har jeg jo fortalt flere gange til politiet og til Stiegs to udenlandske kollegaer, som også leder efter ham.”
Christian og Michael kiggede hurtigt på hinanden. De fornemmede tydeligvis begge, at det her var vigtigt.
”Kan du ikke fortælle os det samme, som du har fortalt vores svenske kollegaer? Vi vil meget gerne høre det direkte fra dig.”
Hun kørte en hånd gennem den maskuline frisure. ”Men der er jo ikke så meget at fortælle. Den 2. oktober sidste år dukkede Stieg ikke op til et møde her i huset, hvilket var usædvanligt. Stieg bliver normalt aldrig væk uden grund. Da han heller ikke dukkede op næste dag, ringede jeg hjem til ham, men han svarede ikke.”
”Hvad med hans mobiltelefon?” indskød Michael.
Hun rystede på hovedet. ”Stieg er på mange måder lidt speciel. Han er indædt modstander af mobiltelefoner. Hans holdning er, at han ikke vil forstyrres på alle mulige tidspunkter. Men det har nu aldrig været det store problem, da Stieg næsten altid er her i huset eller hjemme, så han har aldrig været svær at få fat på.”
”Okay, fortsæt bare,” sagde Michael.
”Jeg kontaktede hans mor, der som sagt bor i samme hus. Hun var dybt foruroliget, da heller ikke hun vidste, hvor han var henne, og da det ikke ligner ham at være væk i længere tid. Jeg opfordrede hende derfor til at kontakte politiet, hvilket hun gjorde.”
Hun holdt en lille pause som for at tænke sig om.
”Hvad skete der herefter?” spurgte Michael utålmodigt.
”Politiet kom her for at stille de samme spørgsmål, som I nu stiller. De kendte dog åbenbart ikke noget til, at Stine Jamie var blevet myrdet. Det sagde de i hvert fald ikke noget om. To dage efter at Stieg var forsvundet, modtog hans mor en mail fra ham, hvor han fortalte, at han af personlige årsager var nødt til at tage væk i et stykke tid, men at hun ikke skulle være urolig, da han havde det godt. Mailen var sendt fra en internetcafe i Östersund. Politiet fortalte senere, at indehaveren af internetcafeen havde genkendt et billede at Stieg. Politiet bad os undersøge, om Stieg havde taget noget af værdi med fra HPC2N.”
”Og havde han så det?” spurgte Michael.
Professor Nyström tøvede. ”Det ved vi ikke med sikkerhed … eller rettere, hvis han har taget noget med, ved vi ikke, hvad det er.”
”Det må du vist hellere uddybe lidt,” sagde Michael, som stadig skulle koncentrere sig for at følge med på svensk, mens det ikke virkede, som om professoren med den skånske baggrund havde problemer med at forstå dansk.
”Det forholder sig sådan, at Stieg er en af de få, som har fuld adgang til AKKA og til de lagre, hvor vi opbevarer data fra de forskellige forskningsprojekter. Al aktivitet bliver logget, og efter at Stieg var forsvundet, kunne vi konstatere, at han ikke umiddelbart havde kopieret noget fra nogle af vores officielle forskningsprojekter. Vi fandt til gengæld ud af, at han imod reglerne havde benyttet AKKA til nogle meget store opgaver, som ikke var registreret i vores kørselsplaner, og at han havde spærret store mængder plads på vores datalagre. Han havde kaldt det test, men omfanget var alt for stort til, at det med rimelighed kan antages at dreje sig om almindelig test.”
”Men kunne I ikke se, hvad det var for data, det drejede sig om?” spurgte Michael undrende.
”Nej, desværre ikke. Det eneste vi kunne se i loggen var, at Stieg tilsyneladende havde haft gemt meget store mængder data under navnet Metusalem-projektet. Dagen inden hans forsvinden slettede han alle data.”
”Metusalem-projektet,” gentog Michael tankefuldt. ”Hvad betyder det?”
Professor Nystrøm trak på skuldrene. ”Jeg har ingen anelse om det, men det er i hvert fald ikke et af vores officielle projekter.”
”Hvad gjorde politiet ved det?” indskød Christian, som havde været tavs usædvanligt længe.
Professor Nystrøm slog ud med armene. ”Det er jo lige det, der er sagen. Mig bekendt har de ikke gjort noget som helst. Politiets holdning er åbenbart, at det ikke er forbudt at forsvinde. De mener ikke, at der er indikationer for, at han har været udsat for en forbrydelse, da han selv har forberedt sin forsvinden og efterfølgende er blevet set i live i Östersund i forbindelse med, at han sendte mailen til sin mor.”
”Men hvad med det materiale, han har slettet fra jeres datalagre?” spurgte Michael undrende. ”Er det ikke kriminelt?”
Professor Nyström rystede langsomt på hovedet. ”Det kan man vel dårligt sige. Det var tilsyneladende hans eget materiale, han slettede. Så det var næppe ulovligt. Det var måske nok imod reglerne, at han brugte så store dele af vores lagerplads til egne formål, og at han har kørt så store kørsler på AKKA til ikke registrerede og ikke godkendte formål, men heller ikke det er vel ligefrem kriminelt.”
”Har I normalt fuldt overblik over, hvad AKKA bliver brugt til?” spurgte Christian.
”Ja, i store træk. Der er fra mange forskningsområder meget stor efterspørgsel på at kunne benytte AKKA. Man skal derfor søge gennem SNAC … det vil sige Swedish National Allocations Committee for at få plads og tid på AKKA.”
I Michaels ører lød det hele lidt underligt. ”Men hvordan kan det så være, at I ikke tidligere har opdaget, at Stieg brugte AKKA til ikke godkendte formål?”
Professor Nystrøm trak på skuldrene. ”Det er egentlig ikke så underligt, som det måske kan lyde. I må huske på, at Stieg var vores største ekspert på AKKA og en af de få, som havde et samlet overblik over ressourcerne og den løbende belastning. Det var derfor også Stieg, som stod for udarbejdelsen af ressourceplanerne, som skulle sikre optimal udnyttelse af AKKA. Det er et ikke helt enkelt planlægningsarbejde, da forskellige projekter kan have meget forskellige behov, og omfanget ofte er meget svært at vurdere på forhånd. Stieg har udnyttet denne viden og sit overblik over kørslerne. Han har ganske enkelt benyttet AKKA’s ressourcer til sine egne formål i de perioder, hvor der naturligt er opstået ledig kapacitet.” Hun tøvede igen lidt, før hun tilføjede. ”Vi kan nok ikke helt udelukke, at han selv har hjulpet det lidt på vej ved netop at planlægge, så der indimellem er opstået perioder med ledig kapacitet. Det har været meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt for andre at gennemskue. Og igen … Han har næppe foretaget sig noget egentlig ulovligt. Han har nok nærmere bøjet reglerne lidt.”
Michael følte, at tiden var inde til at komme ind på det punkt, som havde fået både Christian og ham selv til at reagere. Han spurgte derfor henkastet. ”Hvad var det for nogle udenlandske kollegaer, du nævnte, der også havde spurgt efter Stieg?”