Fredag den 15. maj
Christian og Michael opgav deres planer om at gå ud for at spise. Michael gik ned på torvet og købte fire kebabruller og to liter cola, mens Christian blev foran pc’en og fortsatte arbejdet med at finde forbindelse mellem medlemmer af det, de nu kaldte Metusalem-gruppens fagområder og forskning i levetid og aldring. Da Michael vendte tilbage med maden, satte han sig ved siden af Christian og fulgte med i hans søgen på internettet. Han kunne ikke lade være med at beundre Christians kreativitet i søgningen. Når han stødte mod en mur et sted og ikke kunne finde oplysninger om personerne eller de områder, de arbejdede med, fandt han konstant nye angrebsvinkler og nye søgemåder. Der opstod hurtigt et samarbejde, hvor Christian fandt oplysningerne på nettet, og Michael noterede resultaterne og forsøgte at systematisere dem. Michael, som normalt ikke brugte internettet til andet end dagligdags ting, blev næsten chokeret over, hvor mange oplysninger man kunne finde, når man som Christian hele tiden brugte de oplysninger, han fandt, som udgangspunkt for nye søgninger. Det var skræmmende, hvor meget man kunne finde frem til om folk, alene ved at benytte helt frit tilgængelige oplysninger. Når Christian stødte på ting eller begreber, han ikke helt forstod, benyttede han en meget enkelt teknik med på forskellige sprog at skrive eksempelvis Hvad er…? eller Hvad betyder…? før ordet i søgefeltet. Logikken bag dette var enkel. Hvis der var spørgsmål, man søgte svar på, var der sikkert andre, der havde gjort det før en selv. På denne måde reducerede han et uoverskueligt antal hits på emnet til de hits, der direkte besvarede hans spørgsmål. Simpelt, men effektivt. I stedet for alene at søge i Google benyttede han også universiteternes egne søgebaser, som gav endnu flere og mere detaljerede oplysninger. Da klokken nærmede sig to, var de begge ved at være godt trætte.
Christian skubbede pc’en fra sig og vendte sig mod Michael. ”Lad os se, hvad vi har.”
Michael bredte sine notater ud på det lille skrivebord. De var fyldt med overstregninger og pile med henvisninger og tilføjelser. Sammen begyndte de at systematisere materialet yderligere og renskrive det. Da de var så langt mod nord, havde himlen på intet tidspunkt været rigtig mørk, og nu var det atter blevet helt lyst.
Christian bredte de renskrevne ark ud foran dem og vendte sig mod Michael. ”Er du overbevist?” spurgte han ivrigt.
Michael studerede arket på det lille skrivebord. Nogle af sammenhængene mellem forskerne fra Christians liste og forskning i aldring og levetid var tydelige - andre noget løsere funderet.
Ud over de sammenhænge, Christian allerede tidligere havde fundet frem til, var der blandt de øvrige områdeansvarlige en række forskere, som på forskellig vis kunne sættes i forbindelse med forskning i aldring og levetid.
Ramon Flores havde arbejdet i et spansk medicinalfirma, der blandt andet forskede i, hvad et langsomt stofskifte og en langsom energiomsætning betød for levealderen. Det tydede på, at et langsomt stofskifte medførte en lang levetid.
Fatima Thompson havde været ansat under en privat finansieret fond i Holland. Denne fond arbejdede blandt andet med forskning i frie radikaler og den påvirkning, de har på aldring og levetid. Teorien gik så vidt Michael kunne forstå ud på, at frie radikaler opstår i mitokondrierne og gradvis ødelægger proteiner, fedtmembraner og arvematerialer, hvilket fører til en gradvis nedbrydning af kroppen.
Sergio Mazzini fra Roms Sapienza-universitet havde deltaget i et projekt, hvor det var lykkedes at forlænge gærcellers levetid op til 10 gange ved blandt andet at sætte gærcellerne på sultekur.
Makoto Takahashi fra Harvard University havde arbejdet som assistent for en professor, der på et tidspunkt havde deltaget i et forskningsprojekt, der havde ført frem til fundet af et protein under gruppen Sirtuins, som kunne reparere ødelagt dna. Under forsøget havde man gennem indsprøjtning af proteinet forlænget levetiden hos mus med op til 46 %.
Gabriella Radmann havde arbejdet på Jean Choay Institute for Biomedical Research i Schweiz. Det stod lidt uklart, hvad hun præcist havde arbejdet med, men Christian havde fundet en gammel artikel, som fortalte, at instituttets direktør blandt andet havde talt om emnet Anti-aldrings og terapeutisk virkning af melatonin hos mennesker ved konferencen Health Trends 2002 i København.
Herudover havde de fundet et par løsere sammenhænge til andre forskere, mens der var tre forskere fra listen, hvor intet umiddelbart tydede på, at de direkte havde beskæftiget sig med forskning i aldring og levetid.
Michael gned sine trætte øjne. ”Jeg er nok nødt til at erkende, at du kan have ret. Men i mine ører lyder det stadig fuldstændigt vanvittigt.” Han strakte sig i stolen og fortsatte. ”Og der er stadig noget, jeg ikke helt forstår.” Han bankede med en finger på papirerne foran dem. ”Ganske vist er der enkelte anerkendte forskere mellem Metusalem-gruppens medlemmer. Men hovedparten af medlemmerne er ifølge det, vi har fundet frem til, ikke topforskere. I mange tilfælde er der tale om yngre forskere eller forskningsassistenter med vidt forskellige fagområder spredt over stort set hele kloden. Hvordan skulle de i et så løst funderet samarbejde kunne have fundet frem til en så epokegørende opdagelse? I mine ører lyder det helt usandsynligt.”
Christian nikkede tankefuldt. ”Jeg forstår godt, hvad du mener. Man ville forvente, at sådanne opdagelser nødvendigvis måtte fremkomme som resultat af målrettet forskning blandt de ypperste hjerner.”
”Præcis,” svarede Michael.
”Der er kun én sikker måde at finde ud af det. Vi må simpelthen tale med nogen, som har været centralt placeret i gruppen.” Han satte en ring rundt om tre navne. ”Vi må og skal finde Stieg Andersson, og vi må også prøve at finde ud af, om Günter Vogel og Matti Aho er i live. Hvis nogen ved, hvad det er, der foregår, må det være dem.” Christian vendte sig atter mod pc’en og søgte efter kontaktoplysninger på Günter Vogel, men der var ikke meget at finde. Det eneste brugbare han fandt, var et telefonnummer til Faculté de Médecine de Genève, hvor Günter Vogel i hvert fald på et tidspunkt havde arbejdet.
De aftalte, at de måtte have et par timers søvn, og Michael gik tilbage til sit værelse. Først da han lå i sengen, kom han i tanke om sin tidligere beslutning om straks at rejse hjem til Danmark. Han sukkede tungt i erkendelse af, at hjemrejseplanerne måtte udskydes. Hvis der bare var den mindste sandhed i det, de havde fundet frem til i aften, kunne han ikke bare tage hjem og overlade Christian til sig selv.