Tirsdag den 19. maj
Christian brugte noget tid på at arrangere deres rejse til Napoli. Der var ingen direkte rute fra København den følgende dag, men Christian ville gerne af sted hurtigst muligt, selv om han først kunne træffe Alessandro Celentano om fredagen. Det ville give mulighed for at få lidt tid sammen med Sidsel, hvilket der ikke havde været for meget af, og de kunne alligevel ikke blive i Sidsels lejlighed, da det nok var et af de første steder, politiet ville lede efter ham, når de hørte Michaels historie. Det ville samtidig give tid til at finde ud af, hvor Alessandro Celentanos hus lå, og forberede mødet bedst muligt. Han bookede derfor to billetter med SAS med mellemlanding i Milano. Sidsel havde insisteret på, at de rejste sammen, så han bookede to pladser ved siden af hinanden. Resten af dagen brugte de på at pakke og hygge sig. Ikke overraskende havde Sidsel meget svært ved at rumme alt det, Christian fortalte. Det havde han jo også selv.
”De må da ikke have været helt rigtige oven i hovedet,” sagde Sidsel eftertænksomt. ”Hvordan har de selv kunnet tro på, at de havde fundet vejen til evigt liv? Det er sgu da noget forbandet vrøvl.”
Christian skar en grimasse. ”Du har sikkert ret. Og hvis de virkelig havde fundet frem til en eller anden mirakelkur, havde vi vel for fanden hørt om det på nuværende tidspunkt. Men det ændrer ikke ved, at de åbenbart selv troede på det. Og jeg har et stort behov for at finde ud af, hvad det er, der er foregået.”
”Det forstår jeg godt, skat,” sagde Sidsel blidt. ”Men jeg glæder mig nu mest af alt til bare at komme til Napoli og væk fra det hele sammen med dig.”
Christian havde spekuleret på, om det kunne være risikabelt at tage Sidsel med til Napoli. Umiddelbart kunne han dog ikke se nogen problemer i det. De skulle trods alt bare prøve at komme i kontakt med en generøs italiensk gentleman. Hvis det mod forventning viste sig, at Alessandro Celentano rent faktisk vidste, hvor Günter Vogel befandt sig, kunne han blot sende Sidsel hjem, inden han fortsatte jagten. De gik tidligt i seng, men fortsatte med at snakke til langt ud på natten.