Lørdag den 23. maj
Da. den første overraskelse havde lagt sig, begyndte Christian at spekulere over, hvad det var, der foregik, og hvordan han skulle gribe sagen an. En mulighed var at ringe til Sidsel og bede hende tilkalde det italienske politi, som så kunne storme ejendommen. Men det ville uden tvivl bringe Michael og kvinden i den grønne kjole i alvorlig livsfare. Han besluttede sig derfor for at vente og se tiden an. Han krøb så tæt på terrassen, som han turde, og lagde sig fladt på maven og lyttede til den samtale, der fandt sted oppe på terrassen. Han så, at Michael og kvinden i den grønne kjole blev spændt fast til stolene, og at de to fyre med maskinpistolerne efterfølgende forsvandt ind i huset. Han overvejede mulighederne. Den ældre gråhårede herre, som måtte være Alessandro Celentano, havde lagt pistolen fra sig på bordet. Christian vurderede, at han ved at benytte sig af overraskelsesmomentet ville kunne snige sig tæt på terrassen og bagfra vælte den gamle fyr af stolen og snuppe pistolen. Det burde ikke give de helt store problemer. Problemet var de to maskinbevæbnede fyre. Hvor fanden var de blevet af?
Han sneg sig stille væk fra terrassen og langs husmuren hen til en dobbelt glasdør. Han kiggede ind i en stor stue, som imidlertid var helt tom. Han fortsatte om mod forsiden af huset og kiggede rundt om hjørnet. Han trak dog skyndsomt hovedet tilbage, da han så, at de to fyre stod på trappen op til huset og røg. Den gode Alessandro Celentano tolererer nok ikke rygning i huset, tænkte Christian.
Ingen af de to fyre havde maskinpistolerne fremme, men Christian ville ikke have en chance for at snige sig ind på dem og uskadeliggøre dem begge. Han kiggede forsigtigt frem igen og så, at de to fyre kastede cigaretskoddene fra sig og tværede dem ud på trappen. De talte stille sammen, hvorefter den ene vendte sig om og gik ned af trappen og forsvandt ned ad grusvejen i retning mod udkørslen. Kort efter hørte Christian en bil starte og køre væk. Han spekulerede på, hvor fyren skulle hen, og om han mon kom igen. I det samme gik også den anden fyr ned ad trappen, og til Christians skræk satte han kursen direkte mod det hushjørne, hvor Christian stod i skjul. Han trak hovedet tilbage og så sig om efter et sted at gemme sig. Den eneste mulighed var nogle buske cirka ti meter væk. Men i så fald skulle han krydse grusstien i løb, og fyren som var på vej mod hushjørnet ville uden tvivl kunne høre hans skridt på gruset.
Christian hørte manden nærme sig. Han trak lydløst den tunge hammer op af rygsækken og løftede den højt over hovedet. I det øjeblik manden drejede rundt om husmuren, sprang Christian frem og lod hammeren falde tungt ned i panden på ham. Der lod et ubehageligt klask, og manden sank livløs sammen på stien. Christian tog fat under mandens arme og trak ham hurtigt i skjul bag buskene på den anden side af grusstien. Han lagde to fingre på mandens hals og konstaterede, at han var død. Han fandt maskinpistolen under mandens jakke og undersøgte den. Han fandt det, han søgte og slog sikringen fra. Så løb han stille om til forsiden af huset og lyttede efter bilen, men kunne intet høre. Hvis han skulle befri Michael og kvinden, skulle det være nu. Han listede tilbage mod terrassen på bagsiden af huset og nærmede sig fra den side, hvor den gamle italiener og Günter Vogel sad med ryggen til. Det sidste stykke frem mod terrassen ville han være fuldt synlig for Michael og kvinden, og han håbede, at de ville være i stand til at bevare roen og ikke henlede opmærksomheden på ham. Han trådte frem fra den busk, som han havde skjult sig bag, og med maskinpistolen pegende mod ryggen på italieneren, listede han stille nærmere. Den velholdte græsplæne gjorde hans skridt helt lydløse.