Klare stjerner

Stjernekortet er en lille bog på fire sider, der ikke har det mindste med astronomi at gøre. Faktisk er det blot et kraftigt stykke orangerødt karton, der er foldet én gang på midten. På forsiden troner Frelsens Hærs våbenskjold, og på en sort linje nederst står mit navn skrevet med kuglepen. Det første år med voksenskrift, men derefter står jeg selv for udfyldningen. Midtersiderne er inddelt i firkantede felter, svarende til årets søndage. Hver gang man møder i søndagsskolen, bliver der stemplet en stjerne i en firkant.

Når sæsonen slutter med en udflugt, skal kortet afleveres til bedømmelse. Der er fire muligheder: 1., 2. eller 3. præmie eller slet ingen. På den måde gøres der forskel på os børn, der går i søndagsskole. Man må have den næste stjerne, og den næste, og den næste.

Vi står uden for Templet på en længere række, som om de kommer forbi for vores skyld. De allieredes sejrsmarch. Folk kaster små papirsflag ud fra vinduer og altaner ovre på den modsatte side af gaden. Det er svært at komme derover og samle nogle op. Stars & Stripes, Union Jack, Hammer & Segl og Trikoloren. Den 5.maj.

Snart skal vi til Skagen. Vi står og glor og glor på alle orkestrene, der kommer marcherende ned ad Frederiksberg Allé. Jackie har selvfølgelig fået fat i nogle flag. “Det er de allierede!”, råber han. Der bliver klappet, mens USA-bandet passerer. De har to på sousafoner i bageste række. Lige ud for os kommer tamburmajoren med et særligt sving med sin stok. Så går hele bandet lige pludselig tre skridt baglæns, derefter to til venstre og to til højre, og så bare almindeligt fremad igen. Det er meget moderne og amerikansk. Vi kan se, at nogle af dem i trommesektionen tygger på tyggegummi. Deres uniformer er også smartere. Hvis man ser bort fra deres hvide striber på bukserne og de fem-takkede stjerner på skuldrene, minder de lidt om vores battledress.

– Du husker nok, at vi mødes under uret præcis kl. 09.00 i morgen! Det er Frederik. – Festina lente, smiler hans stemme muntert belærende, da han med ryggen til mig går hjemad. – Når ringen sluttes, vil diamanten lyse!, råber han, mens han tegner cirkler i luften med en finger. Selvom han har ryggen til mig, kan jeg se, at han forsøger at gå på samme måde som de amerikanske paradesoldater. Det sidste, jeg ser af ham, er hans finger, der nu tegner en stjerne i luften.