Al-Muwatta of Imam Malik ibn Anas. The First Formulation of Islamic Law. 1989. Malik ibn Anas (716-795) samlede i denne bog nogle af de første overleveringer (hadith) om, hvad Muhammed havde gjort og sagt. Disse blev normgivende for lovgivning og opførsel på så forskellige områder som kavaleriets andel af plyndringsgods under hellig krig, stående og siddende urinering, og mænds skæglængde. De tusinder af regler og anbefalinger indsamlet af ibn Anas er højt værdsatte blandt praktiserende muslimer i dag.
Andræ, Tor og Widengren, Geo: Muhammed. Hans liv och hans tro. 1950. Meget anbefalelsesværdig bog om samfundsforhold i Arabien på Muhammeds tid i bred forstand og ikke mindst en god introduktion til Muhammeds virke og udarbejdelsen af det, der skulle blive til Koranen. Fortiden får i denne bog liv gennem fortælleglæde og oplysende detaljer.
Andræ, Tor: I myrtenträdgården. Studier i sufisk mystik. 1947. Oplysende bog om sufismen: islams mystiske retning. Om ekstase, askese, meditation, himmelfart og den grænseløse frygt for Gud. Om konsekvenserne af Koranens fatalisme for islams historiske udvikling som religion. Righoldigt udvalg af sufistiske kilder.
Ayoub, Mahmoud: The Qur’an and Its Interpreters. Vol. I-II. 1984-95. Et værk om de vigtigste korankommentatorer, ikke mindst al-Tabari, hvis kommentarer eller fortolkninger (tafsir) knyttes til Koranen vers for vers. Med op til flere siders referat af tolkninger af blot et enkelt vers illustreres den enorme mangfoldighed inden for islamisk tradition i fortolkninger af Koranen.
Baljon, Johannes Marinus Simon.: Modern Muslim Koran Interpretation. 1961. Siden Muhammeds død har muslimer forsøgt at tilpasse fortolkningen af Koranen til deres samtid. Kontakt med andre kulturer og religioner krævede nye fortolkninger, og senest har flere moderne muslimske fortolkere forsøgt at sætte Koranens udsagn ind i en videnskabelig sammenhæng, for at teksten ikke mister status og bliver anset for forældet.
Bell, Richard: Introduction to the Qur’ân. 1953.
En yderst læseværdig introduktion til Muhammeds person, Koranens opbygning og arv fra jøder og kristne, samt om de historiske forudsætninger, der gjorde islams hurtige udbredelse mulig. I en revideret udgave: „Bell’s introduction to the Qur’ân“ udgivet af M. Watt i 1970, er elementer, der kan såre muslimers følelser, ændret eller udeladt; således tales der i Watts udgave ikke om Koranen som et produkt af Muhammed eller om, at ældre kilder kunne have inspireret ham.
Bell, Richard: The Origin of Islam in its Christian Environment. 1926.
Om jøder og kristne i Arabien på Muhammeds tid, datidens profeter, Allahs stilling inden Muhammed, andre sekter og Muhammeds med årene øgede kendskab til de gamle hellige skrifter samt hans voksende fjendskab over for jøder og kristne.
Bluitgen, Kåre: Koranen kommenteret. 2009.
En oversættelse af Koranen med samme kronologi i kapitlerne som i nærværende gendigtning. Omfattende fodnoter oplyser om de mest berømte korankommentatorers kommentarer samt om den islamiske traditions fortællinger i forhold til de enkelte vers.
Bluitgen, Kåre: Koranen og profeten Muhammeds liv. 2006.
Med udgangspunkt i de ældste muslimske biografier fortælles i letlæst form om Muhammeds liv i tilknytning til Koranens tilblivelse. Bogen indeholder også en udvidet tidsliste over de vigtigste begivenheder i Muhammeds liv samt landkort. Ved henvisninger til bogen i denne oversættelse er titlen forkortet til KPML.
Buhl, Frants: Muhammeds Liv. 1998.
En dansk klassiker, der første gang udkom i 1903. Teksten er letlæselig og omhandler bl.a. de geografiske, historiske, politiske og religiøse forhold, der herskede på Muhammeds tid, og som han måtte agere på baggrund af. Der er noter for den videnskabeligt interesserede læser.
Burton, John: An Introduction to the Hadith. 1994.
En indføring i den islamiske overleveringstradition om, hvad Muhammed udtalte og gjorde i forhold til et utal af emner. Forfatteren viser, at mange hadith’er står i modsætning til hinanden og afspejler forskellige, somme tider modsatrettede interesser hos de mennesker, der formede dem generationer efter Muhammeds død.
Burton, John: The Collection of the Quran. 1977.
En bog om Koranens tilblivelse i årene efter Muhammeds død samt om de tre forskellige former for ophævede vers i Koranen. Konklusionen på det omfattende videnskabelige arbejde, der her lægges frem, er, at Koranen ikke kan være blevet samlet og redigeret så tidligt efter Muhammeds død, som det almindeligvis fremstilles af muslimer.
Campanini, Massimo: The Qur’an. The Basics. 2007.
En lille, men indholdsmættet bog om Koranens opbygning og komposition, om dens centrale begreber og om de vigtigste muslimske korankommentatorers arbejder. Også om islam som en religion med fravær af en central autoritet, med en enkel trosbekendelse og med stor vægt lagt på ydre handlinger.
Clair-Tisdall, William St.: The Sources of Islam. 1980.
Denne korte bog er første gang udgivet i 1901 og bærer stærkt præg af at være skrevet af en troende kristen, men den indeholder mange dokumenterede eksempler på kilder, der muligvis eller sandsynligvis ligger til grund for Koranen; både hedenske før-islamiske, jødiske, kristne og zarathustriske.
Firestone, Reuven: Jihad. The Origin of Holy War in Islam. 1999.
Forfatteren forsøger at finde grunden til, at der fra det før-islamiske Arabien, som ikke kendte til ideologisk begrundede krige, med islam hurtigt kunne udvikles en religiøst begrundet krigsførelse. Det er en grundig bog, der kommer godt omkring begrebet jihad i Koranen: lige fra ikke-voldelig afvisning af afgudsdyrkere til betingelsesløs krig mod ikke-muslimer.
Firestone, Reuven: Journeys in Holy Lands. 1990.
Med muslimernes erobringer blev tidligere religioner forsøgt fjernet, men nogle legendariske beretninger overlevede og blev optaget i den islamiske fortælling. I Bibelen har disse beretninger en anden udformning end i Koranen; de kristne mener, at det er, fordi Muhammed ikke havde kendskab til dem på første hånd; muslimer mener, at det er, fordi jøder og kristne har forvansket de oprindelige historier.
Gätje, Helmut: The Qur’an and its Exegesis. 1976.
En glimrende, kortfattet introduktion til Arabien på Muhammeds tid, hans lære og Koranens tilblivelse. De udvalgte korantekster er samlet tematisk i kapitler, og de gengivne tolkninger viser både bredden og usikkerheden i muslimske lærdes historiske forsøg på fortolkninger af Koranens ord.
Haddad, Yvonne og Smith, Jane: The Islamic Understanding of Death and Resurrection. 1981.
Islams styrke ligger i, at frugterne af dagens gerninger vil blive høstet i det næste liv, hvor Gud vil belønne alle retfærdigt. Det er konklusionen i denne indsigtsfulde og spændende bog, der bl.a. gennemgår den islamiske forståelse af forholdet mellem krop, sjæl og ånd, sjælens skæbne efter døden og den omfattende islamiske diskussion om menneskets forudbestemmelse hhv. fri vilje.
Haleem, Muhammad Abdel: Understanding the Qur’an. 2001.
En nutidig muslimsk kommentar til vigtige temaer i Koranen lige fra vand og Paradisbeskrivelse over ægteskab og krig til tolerance, som disse kommer til udtryk i den hellige tekst, og som forfatteren mener, at man i Vesten har en forkert opfattelse af.
Ibn Ishaq: The Life of Muhammad. Oversat til engelsk af A. Guillaume. 1955.
Den klassiske biografi af Muhammed ibn Ishaq (død 767), der ligger til grund for stort set alle senere Muhammed-biografier.
Jomier, Jacques: The Great Themes of the Qur’an. 1997.
Det er Jomiers erfaring, at selv den mest velmenende, interesserede og begavede vesterlænding, der ønsker at læse Koranen, beklagende må opgive. Derfor har han i denne letlæste bog på meget pædagogisk vis lavet en introduktion, der bl.a. „oversætter“ nogle vigtige udtryk i Koranen til de tilsvarende i Bibelen.
Katsh, Abraham: Biblical and Talmudic Backgrounds of the Koran and its Commentaries. 1954.
En gennemgang næsten vers for vers af to af Koranens vigtigste kapitler, Koen og Amrams familie, som viser, at det er svært at finde et vers i Koranen, der ikke har sin forløber i den jødiske litteratur. Forfatterens grundige gennemgang efterlader ingen tvivl om, at islam ikke blev født i et teologisk tomrum.
Mernissi, Fatima: Women and Islam. 1992.
Det er ifølge forfatteren ikke islam, Koranen eller Muhammed, der er årsag til kvinders elendige situation i nutidens muslimske lande. Det er den fortolkning, muslimske mænd gennem århundreder har stået for. Overleveringerne forbundet med de mest omstridte koranvers om kvinders stilling seksuelt (også helt bogstaveligt), juridisk og socialt gennemgås grundigt.
Moberg, Axel: Arabiska myter och sagor med kulturhistorisk inledning. 1966.
Omhandler meget af det stof fra den mytiske og mystiske forestillingsverden, der siden skulle blive optaget i Koranen, og hvis korte gengivelse så igen skulle inspirere senere tiders muslimer til farverige hadith–fortællinger om bl.a. dæmoner, sandsigere og digtere. Der fortælles også om islam som en religion, der rykkede menneskelivets tyngdepunkt til efter døden.
Momen, Moojan: An Introduction to Shi’i Islam. 1985.
Omkring ti procent af verdens muslimer er shia-muslimer. Bogen henviser til de skriftsteder i Koranen, som shiaer bruger som begrundelse for imamernes autoritet, og giver eksempler på steder, hvor de tidlige shia-muslimer mente, at der var fjernet tekst fra den oprindelige koran.
Parrinder, Geoffrey: Jesus in the Qur’ân. 1965.
En nøje gennemgang af de steder i Koranen, hvor ordene Jesus, Maria, Evangeliet, kristne etc. forekommer. Mange referencer til kristne sekter og tekster fra tiden omkring Muhammeds virke. Forfatterens grundholdning er, at kristendom og islam har mere til fælles, end det ofte antages.
Rahbar, Daud: God of Justice. 1960.
Vigtig bog om centrale ord og begreber i Koranen. Guds tilgivelse, barmhjertighed og kærlighed gælder ifølge forfatteren kun for de troende, modsat hvad der gælder for det kristne budskab. Det centrale er ikke at elske, men at frygte Gud. Forfatteren, der er muslim, argumenterer for, at vi bruger vores egen fornuft i søgen efter Koranens oprindelige betydning.
Rahman, Fazlur: Major Themes of the Qur’ân. 1980.
Med mange koranhenvisninger gennemgås temaer som Gud, den hellige tekst som lovgivende samt Koranens største problem: forholdet mellem menneskets fri vilje og Guds almagt. Koranen forsøges forklaret ved Koranen selv − hvilket ofte den eneste metode til Koranens fortolkning blandt muslimske lærde.
Rippin, Andrew: Muslims. Their Religious Beliefs and Practices. Vol. 1. 1991.
En god introduktion til islam. Det er forfatterens pointe, at eftersom vi først har væsentlige dokumenterede kilder om islam fra begyndelsen af det niende århundrede, er det, vi i dag forstår som islam, et produkt af en senere tids, nemlig 8-900-tallet, „tilbagelæsning“ af disse kilder.
Robinson, Neal: Discovering the Qur’an. 1996.
En grundig gennemgang af sproget i Koranen, dens opbygning og form, dens fortællesynsvinkler og de historiske forsøg på at opstille den kronologisk. Mangfoldige henvisninger til skriftsteder i Koranen.
Rubin, Uri: The Eye of the Beholder. 1995.
Et glimrende værk, der analyserer de biografier og overleveringer, som senere tiders muslimer skrev ned, og som er blevet normdannende for muslimer. Forfatteren viser, at Muhammeds liv forsøges fremstillet lig de bibelske profeters, og at forhold, der ellers ikke i det første århundrede efter Muhammeds død var kontroversielle, fx at han gennem hovedparten af sit liv var hedning, forsøges fjernet.
Sahih Muslim. Being Traditions of the Sayings and Doings of the Prophet Muhammad.Vol. I-IV. Ved I. Muslim. 1987.
Muslim ibn Hajjajs (død 874) samling af overleveringer, hadith’er, anses af muslimer for at være en af de to mest troværdige. Den indeholder over syv tusinde korte eller længere optegnelser om Profetens ord og gerninger, som anses for efterlevelsesværdige, og som har dannet baggrund for islamisk lov og praksis. De mange overleveringer er opdelt efter emner som fx bøn, ægteskab, almisse, pilgrimsfærd etc.
Schacht, Joseph: The Origins of Muhammadan Jurisprudence. 1950.
En højt anerkendt bog om forholdet mellem hadith og Koranen og en kritik af de overleveringer, der af de fleste muslimer hævdes at gå tilbage til Muhammed, men som ifølge forfatteren er produkter af det teologiske og politiske miljø, der herskede to hundrede år efter Muhammeds død, som er tiden for indsamling og nedskrivning af overleveringerne.
Siddiqi, Muhammad Zubayr: Hadith Literature. 1961.
En god bog om de islamiske overleveringer skrevet af en konservativ muslim. Bogen omfatter også kvindelige muslimers bidrag til udviklingen, svindel med overleveringerne samt den vestlige, videnskabelige kritik af disse.
Stetkevych, Jaroslav: Muhammad and the Golden Bough. 1996.
Bogen behandler nogle af de før-islamiske myter, der er gået med over i Koranen og hadith–samlingerne, men som ofte enten er blevet ignoreret eller afvist af videnskaben hhv. muslimske lærde.
Stowasser, Barbara Freyer: Kvinder i Koranen. 2008.
En spændende bog om Koranens kvinder. Hadith’ernes uddybende omtale af Koranens kvindeskikkelser citeres mange steder, og det samme gør korankommentatorernes fremstillinger helt op til vor tid. Bogen giver et godt indblik i den religiøse baggrund og det kvindesyn, der ligger til grund for den nulevende muslimske kvindes stilling.
The Cambridge Companion to the Qur’ân. Red. af J.D. McAuliffe. 2006.
At Koranen stort set er ulæselig for den „almindelige“ læser, bliver slået fast i forordet i denne antologi, hvor nogle af verdens mest kendte nulevende islamforskere bidrager. Der er glimrende bidrag om bl.a. Koranens tilblivelse, opbygning, traditionel religiøs og aktuel politisk fortolkning samt vestlige videnskabsfolks forhold til Koranen historisk set.
The History of Al-Tabari. Vol. IV-X. 1987-93.
Omhandler tiden før og efter Muhammeds liv og er en del af Muhammed ibn Jarir al-Tabaris (829-923) store historiske værk i 38 bind om profeter og konger. Værket er en klassiker og regnes for det vigtigste af sin slags i islamisk litteratur.
The Tales of the Prophets of al-Kisa’i. Oversat til engelsk af W.M. Thackston. 1978.
Koranens ofte korte, usammenhængende og noget springende fortællinger om profeterne førte til et behov for opklarende historier for de efterfølgende generationer af muslimer. Disse blev fortalt af historiefortællere på markedspladser, og mange af de ældste historier er samlet i denne udgivelse. Bogen er et dejligt eksempel på tidlig muslimsk fortællekunst.
The Translation of the Meanings of Sahih Al-Bukhari. Vol. 1-9. Ved M. Khan. 1997.
Muhammad ibn Ismail al-Bukharis (død 870) samling af overleveringer, hadith’er, anses blandt muslimer for at være den anden af de to troværdige samlinger. Den indeholder over syv tusinde korte eller længere optegnelser om Profetens ord og gerninger, som anses for efterlevelsesværdige, og som har dannet baggrund for islamisk lov og praksis.
Torrey, Charles Cutler: The Jewish Foundation of Islam. 1933.
God og overskuelig bog om jødedommens indflydelse på islam. Mange konkrete eksempler med henvisning til skriftsteder i bl.a. halakah (lovstoffet i den talmudiske og senere rabbinske litteratur) og aggadah (fortællestoffet i jødisk rabbinsk tradition, der bl.a. udvider Torahen med detaljer). En af forfatterens konklusioner er, at Muhammed ikke har været så ulærd, som senere tiders muslimer hævder.
Watt, Montgomery: Free Will and Predestination in Early Islam. 1948.
En bog om det måske vigtigste spørgsmål blandt muslimske lærde: forudbestemmelse eller fri vilje – et spørgsmål som forsat er til debat. Fri vilje skal ikke forstås i europæisk filosofisk forstand, da der hersker almindelig enighed om forudbestemmelse blandt muslimer. Forfatterens holdning er, at der ikke er samme ekstreme grad af forudbestemmelseslære i Koranen som i overleveringerne om Muhammeds lære og praksis.
Watt, Montgomery: Muhammad at Mecca. 1953.
En meget benyttet og anerkendt klassiker. Introduktion til Arabien på Muhammeds tid; om skikke, guder, moralbegreber, klanstrukturer, sociale modsætninger og meget andet. Derudover om Muhammeds prædiken i Mekka og hans religiøse udvikling frem til udvandringen til Medina.
Watt, Montgomery: Muhammad at Medina. 1966.
Fortsættelse af ovenstående klassiker. Om plyndringstogterne, slagene mod mekkanerne, falske profeter, indførelse af spiseregler, krig mod beduinerne, drab på digtere, massakre på jøderne, den nye holdning til kvinder, slaveriet, stilskiftet i Koranen, de islamiske erobringer m.m. Meget læseværdige bind.