Muhammed ibn Abdullah, fremsig i Mit navn, din Herres, Guds navn, Jeg som har skabt alting. Menneskene har Jeg skabt af størknet blod, bortset fra Adam, Eva og Jesus. Fremsig, for Jeg er Den Gavmilde, der afhjælper mangler i viden om Min religion, og Jeg lærte menneskene det, de ikke kunne: kunsten at skrive.
Sådan, Muhammed, lod Jeg dig fremsige den nat, da du sov i en lille grotte på bjerget Hira uden for Mekka, og Jeg lod Gabriel komme til dig, og han udbrød: „Fremsig!“
„Hvad skal jeg fremsige?“ spurgte du.
Husk, at Gabriel pressede dig så voldsomt ind til sig, at du frygtede, du skulle dø, og da han endelig slap dig, gentog han: „Fremsig!“
„Hvad skal jeg fremsige?“ spurgte du igen, og endnu en gang blev du favnet så hårdt, at du troede, at nu skulle du dø. For at undgå, at det skulle gentage sig, spurgte du atter: „Men hvad skal jeg fremsige?“
Og da fremsagde du Mine første ord til dig, og det var, som om ordene stod skrevet i dit hjerte.
Det første, Jeg skabte, var den vel bevogtede tavle af hvid perle, hvor alt, hvad der skal ske i verden frem til Opstandelsens Dag, fra det mindste til det største, står optegnet. Kun Jeg ved, hvad der står.
Derefter skabte Jeg Pennen af en perle, og det vil tage fem hundrede år at rejse hen over den på dromedarryg. Pennens spids er kløvet, og derfra flyder lys, som blæk flyder fra menneskenes penne.
„Skriv!“ kommanderede Jeg Pennen, og den rystede af ærbødighed, og dens begejstring fik den til at lyde som ekko af torden. Bevæget af Mig skrev den hen over Tavlen, til Tavlen var fuld, og den selv løb tør, og den havde da skrevet alt, hvad der skal ske til Den Sidste Dag. Og den, der skal blive lykkelig og frelst, skal blive det, og den ulykkelige og fordømte vil blive det.
Men menneskene er uforskammede og selvtilstrækkelige, for de ser sig selv som ejere af rigdomme uafhængigt af Min vilje. Men til Mig skal de alle vende tilbage på Dommens Dag og stå til regnskab for hvad, de gjorde på jorden.
9 Muhammed, hvad mener du om Abu al-Hakam ibn Hisham, der prøver at forhindre dig, Min tjener, i at bede til Mig? Har du overvejet, om han følger den rette vej mod Paradis, og om han opmuntrer til fromhed? Hvad mener du, når han kalder Mine guddommelige åbenbaringer, sandheden, for løgn og vender sandheden ryggen? Ved han ikke, at Jeg kan se ham?
Hvis han ikke holder op med det, så skal Jeg undertvinge ham med et greb i hans pandelok, den løgner og synder! Lad ham så kalde de andre ledere af Mekka sammen for at hjælpe sig, så skal Jeg samle de engle, der vogter Helvede, og få ham kastet i dets flammer!
Nej, Muhammed, adlyd ham ikke, men fortsæt med at tilbede Mig: Bøj din pande ned i støvet, og ryk nærmere Mig.