Muhammed ibn Abdullah, der ligger du dækket af din kappe af angst, men rejs dig til bøn og advar din stamme! Bed til Mig, lovpris Mig!
Rens dine klæder, så du er ren til bønnen til Mig, og undgå enhver form for afgudsdyrkelse. Du skal heller ikke udføre nogen tjenester i håb om at få dem rigeligt igen. Afvent tålmodigt Mig, for når verden er tæt på sin afslutning, så folder Israfil sine fire vinger, dem i øst og vest, den tredje, der dækker for hans ben, og den fjerde, hvormed han skjuler sit hoved af frygt for Mig. Og mundstykket på basunen, der hviler på hans højre lår, bringes tæt til hans læber, og på Min ordre vil han blæse i den. Og Gabriel står ved hans højre side og Michael ved hans venstre, og så er det en lidelsens dag helt blottet for lindring for dem, der ikke tror på Mig.
11 Muhammed, lad blot Mig alene med Walid ibn Mughira. Jeg har skabt ham, og Jeg har skænket ham store rigdomme, så hans sønner ikke behøver at forlade Mekka for at finde velstand, og Jeg har lagt alt til rette for ham og givet ham magt og ære. Alligevel ønsker han, at Jeg skal lægge mere oveni!
Men nej, for han er en modstander, en fjende af Mine åbenbaringer, og Jeg vil ramme ham med stor elendighed! Han skal klatre op ad et bjerg af flammer i halvfjerds år og styrte ned fra det i lige så mange år, for han tvivlede på Koranen og lagde planer om at latterliggøre den! Må han blive dræbt! Ja, han lagde planer om at spotte! Endnu en gang! Må han blive dræbt! Han lagde planer om at krænke!
Så så han sig om, Walid ibn Mughira, rynkede panden og skulede, og så vendte han ryggen til struttende af overlegenhed og sagde: „Det dér er ikke andet end trolddom, han har lært af andre; alt, hvad Muhammed siger, er bare et dødeligt menneskes tale.“
Jeg skal riste ham i Helvedets ild! Og Muhammed, ved du, hvad Helvede er? Helvede levner intet og skåner ingen, og ingen kan flygte fra det. Det svider huden sort helt ned i kødet, inden den gror ud igen for atter at kunne brændes. Her er drikken kogende vand, og føden smeltet malm. Alt er indhyllet i en brændende vind og sort røg, og dem, der ikke frygtede Mig på jorden, skal overhældes med kogende vand, og flydende beg skal gøre det ud for tøj. De skal være lænket til hinanden, og jernkroge skal gennembore dem, der prøver at flygte, og de skal blive trukket tilbage i den evige rædsel og smerte.
Nitten engle er Helvedets vagter. Jeg har sat engle til at være Ildens vogtere, fordi de er stærke og har et voldsomt temperament og ikke selv hører til de væsner, der skal i Ilden. Og jeg har bestemt deres antal til nitten for at forvirre og skabe strid blandt dem, der ikke tror, som Amr ibn Hisham, der hævder, at hundrede mekkanere må være lige så stærke som én af englene. Og for at de, der har fået Torahen og Bibelen, jøderne og de kristne, skal blive overbevist om Koranens sandhed. Og også for at de, der allerede tror, kan blive styrket i deres tro, og for at de, der fik de hellige bøger, og de ægte troende ikke længere skal være i tvivl, og for at de, der er syge og fordærvede i deres hjerter, og de, der ikke tror, skal sige: „Hvad mener Gud med dette antal?“
Sådan vildleder Jeg dem, Jeg ønsker at vildlede, og sådan retleder Jeg dem, Jeg ønsker at retlede! Ingen kender Mine hærskarer, ingen kender antallet af Helvedets vogtere bortset fra Mig, og dette Helvede er en påmindelse til menneskene om det, de allerede godt ved, men som de har glemt eller benægter at kende til!
35 Jeg sværger ved månen og ved natten, når den trækker sig tilbage, og ved morgenen, når den lysner: Dette er en af de mest frygtelige advarsler til menneskene, både til dem, der ønsker at gå fremad, og til dem, der vælger at blive tilbage. Enhver sjæl står inde for sine gerninger. Men de, der står på Min højre hånd, de troende, der skal bo i Paradisets haver, skal spørge hinanden om synderne, og de skal spørge synderne selv: „Hvad har bragt jer i Helvede?“
„Vi bad ikke til Gud,“ skal de svare, „og vi bespiste ikke de fattige. Vi kastede os ud i formålsløse diskussioner med dem, der diskuterer og leder på vildspor, og vi benægtede Dommedag, indtil døden kom over os og åbnede vores øjne.“
Men for de frelste er der syv haver i Paradis. Den første er Haven, og den er af hvide perler, og over dens indgangsport står der: „Der er ingen gud undtagen Gud, og Muhammed er Hans profet.“ Den næste er Den Fredfyldte Bolig af rød safir. Dernæst følger Tilflugtens Have af grøn krysolit og Evighedens Have af gul koral. Den femte er Den Frydefulde Have af hvidt sølv, over indgangsporten står der: „Porten for dem, der har befriet sig selv for lidenskab“. Derefter kommer Paradisets haver af rent, rødt guld og øverst Edens Haver af de skønneste hvide perler. De har to porte af guld, og afstanden imellem dem er som afstanden mellem himlen og jorden.
Bag alle portene står dromedarer klar til at fragte de retfærdige det sidste stykke til deres velkomstbanket; deres tømmer er af guld, og deres sadler er beklædt med rubiner. Murene i havens bygningsværker er bygget skiftevis af sølv- og guldsten, deres tagsten er af moskus, og havens støv er ambra og dens græs safran.
De, Jeg giver tilladelse til at gå i forbøn, skal ikke gå i forbøn for disse vantro mennesker. Hvad fejler de, siden de vender ryggen til Koranens advarsler, som var de skræmte æsler, der flygter fra en løve? Og samtidig ønsker hver eneste af dem, at det var ham, der fik åbne blade med åbenbaringer sendt fra himlen af Mig.
Men sådan skal det ikke være! De frygter ikke for det kommende himmelske liv, så sådan skal det ikke være! Denne koran er en tilstrækkelig advarsel. Og de, der vil lade sig påminde om Dommedags komme, skal den advare, men de vil kun lade sig advare, hvis Jeg ønsker, at det skal ske. Jeg er frygtens kilde og skal frygtes, og Jeg er tilgivelsens kilde og tilbøjelig til at tilgive, med undtagelse af flerguderi.