Jeg sværger ved den tidlige formiddags skarpe dagslys og ved natten, når den stille falder på: Jeg har ikke forladt dig, Muhammed, som dine fjender hævder, selv om du i lang tid ikke har fået åbenbaringer fra Mig, og Jeg er heller ikke misfornøjet med dig.
Dit kommende himmelske liv skal blive bedre end dit nuværende jordiske liv, og der skal Jeg give dig en belønning, så du bliver fuldt tilfredsstillet. Fandt Jeg dig måske ikke som forældreløs, da du stadig var en lille dreng, og gav dig omsorg og husly? Fandt Jeg dig ikke i vantroens vildfarelse og ledte dig på den rette vej til sandheden gennem Mine åbenbaringer? Fandt Jeg dig ikke fattig og gjorde dig rig gennem giftermålet med Khadija bint Khuwaylid; en af Mekkas rigeste og dygtigste købmænd, der hyrede dig og andre folk til den ene karavane efter den anden?
Derfor må der ikke gøres uret mod den forældreløse, og tiggeren må ikke vises bort. Og overalt skal du fortælle om Min godhed.