9

De vantro

Abdel-Uzza, Walid ibn Mughira, Umayya ibn Khalaf og andre ledende mekkanere kommer til dig, Muhammed, og foreslår for at stifte fred i Mekka: „Hvis du tilbeder vores guder, så skal vi tilbede din gud. Og hvis det, du tilbeder, er bedre end det, vi tilbeder, så vil vi tage en del af det gode, og omvendt kan du gøre det samme.“

Giv dem dette svar, Muhammed: „I vantro! Jeg vil ikke tilbede dem, som I tilbeder, og I tilbeder ikke den, som jeg tilbeder. Og jeg skal aldrig nogensinde tilbede dem, som I tilbeder, og I skal aldrig nogensinde tilbede den, som jeg tilbeder. I har jeres religion, og I kan beholde den hele, og jeg har min!“