Jeg sværger ved de prustende krigsheste, fra hvis hove der står gnister, når de rammer stenene; som galopperer til angreb om morgenen med et spor af ophvirvlet støv efter sig og styrter ind midt i fjendens skare: Mennesket er utaknemligt mod Mig, når han ikke tror på Mig, og han er selv vidne til det, og han er lidenskabelig i sin kærlighed til det jordiske livs goder!
Ved menneskene da ikke, at når det, der er i gravene, alle de døde fra tidernes begyndelse, væltes op på jorden, og alle de tanker, de har skjult i deres sind, bliver blotlagt; ved de ikke, at på denne dag, på Dommens Dag, ved Jeg alt om dem?