Jeg sværger ved daggryet og ved de første ti nætter af den hellige måned dhu al-hijja, ved det lige og ved det ulige, og ved natten, når den lakker mod enden: Er dette ikke en ed for en fornuftig mand?
Muhammed, har du ikke tænkt over, hvad Jeg gjorde ved Ad-stammen: Kæmperne, der gjorde oprør mod Mit sendebud, og som Jeg derfor udslettede? Og inden da ved deres stamfars folk: Indbyggerne i Iram, byen med de mange søjler, som de rejste i ørkenen som en kopi af Den Himmelske Have. En by, hvis lige aldrig har været bygget i hele landet, og som jeg dagen efter dens færdiggørelse tilintetgjorde med en voldsom orkan?
Og har du tænkt over, hvad Jeg gjorde ved Tamud-stammen, som udhuggede deres boliger i Wadi al-Koradalens klippesider, hvor dæmonerne nu flokkes? Og ved farao al-Walid ibn Musab, der spændte sine fjender ud mellem fire teltpæle og pinte dem ved at lade dem hænge der. Selv sin hustru, Asiya, behandlede han på den måde, og Jeg lod Gabriel stige ned og hente hende til Paradis, inden torturen begyndte. De gjorde sig alle skyldige i overgreb mod Mine regler og forøgede uretfærdighederne i deres land, så Jeg lod Mine plager hærge dem, for Jeg ligger på lur i baghold og iagttager jeres gerninger.
14 Når Jeg prøver mennesket ved at give ham fremgang, velstand og gøre ham godt, så siger han: „Min Herre er gavmild mod mig.“ Men når Jeg så prøver ham ved kun at give ham en lille indtægt, så siger han: „Min Herre foragter mig.“
Nej, velstand og velfærd på jorden er ikke et bevis på Min nåde eller unåde, men I respekterer ikke den forældreløse og tilskynder ikke hinanden til at bespise den fattige. Griske fortærer I den svages arv uden at give de efterladte kvinder og børn bare en lille smule, for I elsker rigdom af hele jeres hjerte.
Sådan bør I ikke handle! Den dag, hvor jorden bliver knust til støv, og Jeg kommer med englene i kolonner og geled; hvor Helvede, rasende og brølende, bringes nær af halvfjerds tusinde engle, der haler i halvfjerds tusinde jerngrimer; på denne dag skal mennesket huske sine onde gerninger. Men hvad vil hukommelsen hjælpe ham? Han vil sige: „Gid jeg havde gjort gode gerninger i mit liv på jorden.“ Men på den dag skal Jeg straffe, som ingen anden kan straffe, og Jeg skal lægge i lænker, som ingen anden kan lægge i lænker!
Men den sjæl, der er afklaret om Min fuldkommenhed, skal finde fred. Til den skal der siges: „Vend tilbage til Mig, godkendt af Mig med Min belønning og godkendende Mig. Slut dig til Mine tjenere, og træd tilfreds og velbehagelig ind i Min have.“