Jeg sværger ved Mekka og dens fredhellige område – ved den by, du bor i, Muhammed – og ved det fædrene ophav, Adams og Abrahams efterkommere: Jeg har skabt mennesket for at prøve ham med lidelser.
Tror Walid ibn Mughira, at ingen har magt over ham? „Jeg har bortødslet enorme rigdomme!“ siger han pralende.
Tror han virkelig, at ingen har set ham? Har Jeg ikke givet ham to øjne, en tunge og læber og vist ham de to bjergstier: den onde og den gode sti? Men han forsøgte ikke at bestige Den Stejle Sti.
Ved du, Muhammed, hvad Den Stejle Sti er? Det er at frigive en slave, eller under hungersnød at bespise en forældreløs, der er ens nære slægtning, eller at bespise den fattige, der ligger i støvet. Den, der gør det, og som tror på Mig, og som tilskynder andre til udholdenhed og medfølelse: Han skal på Dommens Dag stilles ved Min højre hånd blandt de lykkelige.
Men de, der ikke tror på Mine åbenbaringer, skal stå til venstre blandt de ulykkelige. Og Helvedets svitsende flammer skal omringe dem, rejse sig over dem og falde over dem fra alle sider.