Jeg sværger ved himlen og ved morgenstjernen! Ved du, Muhammed, hvad morgenstjernen er? Det er stjernen med den gennemtrængende stråleglans. Hver sjæl har seende vogtere over sig: englene, der opskriver enhvers gerninger. Hver dag har to engle fulgt hver enkelt menneske gennem livet, og den på hans højre side har nedskrevet hans gode gerninger, den på hans venstre side har nedskrevet hans synder.
Lad mennesket tænke over, hvad han er skabt af. Han er skabt af sæd, der er udgydt fra mellem lænderne, og af kvindens bryst. Og Jeg er i stand til at lade ham vende tilbage til livet på Dommens Dag, hvor alle menneskets hemmelige tanker og handlinger vil blive afsløret, og han skal ikke være i stand til at forsvare sig selv, og han skal heller ikke have nogen hjælper eller beskytter.
Jeg sværger ved himlen, der lader årstiden med regn vende tilbage år efter år, og ved jorden, der åbner sit skød og lader planter skyde frem: Denne koran er indsigtsfuld tale, der skelner godt fra ondt; den er ikke pjank og spøg.
De vantro mekkanere planlægger et anslag imod dig, Muhammed. Men Jeg planlægger også et anslag mod dem, som vil blive deres endeligt! Du skal derfor være tålmodig med de vantro, giv dem en lille frist.