Jeg sværger ved solen, skabt af Min Trones lys, og ved dens morgenrøde, og Jeg sværger ved månen, når den følger den!
Jeg sværger ved dagen, når den afslører solens glans, og ved natten, når den indhyller solen!
Jeg sværger ved himlen og Mig selv, der byggede den, og ved jorden og Mig selv, der udjævnede den!
Jeg sværger ved sjælen og Mig selv, der gav den form og indåndede viden om både synd og fromhed i den; viden om fordærv og gudsfrygt, og evnen til at vælge: Lykkelig er nu den, der holder sin sjæl ren, og ulykkelig skal den blive, som fordærver den!
11 Stammen Tamud afviste i sin ugudelige indbildskhed Salih, Mit sendebud, der som tegn på sin mission medbragte Min hundromedar. „Dette er Guds hundromedar!“ sagde han til dem. „Lad hende drikke, hvad hun vil!“
Men den største usling blandt dem, stammens ældste, spottede Salih og kaldte ham en bedrager, og de huggede dromedarens haser over og ofrede den.
Jeg tilintetgjorde dem for deres synd, hver og en, i et frygteligt uvejr og uden at frygte for følgerne.