Muhammed, du rynkede panden og vendte dig bort, da den blinde kom til dig og bad dig lære ham noget af det, Jeg har lært dig. Men hvad overbeviste dig om, at han ikke ville blive renset for sine synder af troen, eller at han ikke ville lade sig advare om Dommens Dag, og at advarslen ikke ville gavne ham?
Du rettede i stedet al din opmærksomhed mod al-Walid ibn Utba, den rige mekkaner, som du ville omvende. Og det skønt det ikke er dit, men Mit anliggende, hvis han ikke renser sig ved at blive muslim. Men den mand, der kom til dig ærlig og ivrig efter sin sjæls frelse og fuld af frygt for Mig, ham skubbede du til side.
Sådan må du ikke opføre dig. Koranen er en advarsel og en påmindelse – og hvem der vil, skal huske den. Den er nedskrevet af fornemme og gudfrygtige engle på fine blade, der er holdt rene for onde dæmoners hænder, den er nedskrevet direkte fra Tavlen i himlen under Mit opsyn.
16 Lad mennesket gå til grunde! Hvor er han utaknemlig, at han har andre guder end Mig!
Hvad har Jeg skabt mennesket af? Jeg skabte ham af en dråbe sæd og gav ham de rette former, og så banede Jeg vejen ud af livmoderen for ham.
Siden skal Jeg lade ham dø og lægge ham i graven, og når det passer Mig, skal Jeg genrejse ham til livet. Men mennesket har endnu ikke udført, hvad Jeg har befalet ham. Lad ham da tænke over, hvordan han får skænket sin føde: Jeg lader vandet regne i strømme, og derefter får Jeg de spirende planter til at bryde frem af jorden, så kornet gror; og også druerne og alle slags urter og oliventræerne og daddelpalmerne. Jeg omgiver jeres haver med træer med tæt bladhang og med frugttræer og med græsgange til gavn for både jer og jeres husdyr.
Men når Dommedags øredøvende stød i basunen lyder: På den dag skal en mand flygte fra sin bror, fra sin mor og far og fra sin kone og sine børn; på den dag skal hver enkelt være mere end optaget af sine egne tanker om frelse. På den dag skal nogle ansigter stråle af glæde, mens andre ansigter skal dækkes af støv, og mørket skal skjule dem: Det er de vantro, de ugudelige.