Jeg sværger ved himlen prydet af stjernebilleder og ved Den Lovede Dag: Dommedag. Jeg sværger ved vidnet og det bevidnede: Død over gravens mænd, forbandet være kong Dhu al-Nuwas’ mænd fra Yemen, der forfulgte de kristne i Najran og i store grave brændte alle, der ikke ville konvertere til jødedommen. De sad omkring ilden, der blev fodret med levende brændsel, og betragtede den pinefulde død, de havde forvoldt de troende.
De pinte dem udelukkende, fordi de troede på Den Eneste, på Mig, Den Almægtige, Den Prisværdige, Jeg som har herredømmet over De Syv Himle. Den Første Himmel, Birqi, er af smaragd og vogtes af englen Ismail, og de engle, der er dens indbyggere, har form som køer. Den Anden Himmel er af rubin; den kaldes Faydum og vogtes af englen Michael, og dens engle har skikkelse som høge, og den tredje, Awn, er af topas med ørnelignende engle og vogtes af Saadiael, og den fjerde, Arqlun, under englen Salsael er beboet af engle formet som heste. Og Jeg har ligeledes herredømmet over Ratqa, der er af guld, og englene her ligner Paradisets jomfruer; de er under opsyn af Kalkael. Og Jeg har herredømmet over Den Sjette Himmel, der er af hvide perler og hedder Rafqa; her ligner indbyggerne børn, og den ansvarlige engel er Shamkael. Og endelig har Jeg herredømmet over Den Syvende Himmel, der er af lys og kaldes Gharibya, og ærkeenglene her har form som mennesker, og deres vogter er Razqael. Og i alle syv himle priser alle Mig.
Jeg har også herredømmet over jorden og over Min engel, der bærer den på sine skuldre, og over den gigantiske smaragd, som han støtter sig til. Og jeg har herredømme over al-Rayyan, den langt større tyr med fyrre tusinde hoveder, der bærer smaragden på sin ryg og sine horn, og over fisken Behemoth, der er så stor, at ingen må se på den; så stor, at hvis man placerede de syv have på dens gæller, ville de være som et sennepskorn i ørkenen. Og Jeg er vidne til alt!
Helvedets straf venter dem, der forfølger de rettroende, mænd eller kvinder, og som ikke siden angrer og omvender sig. De skal mærke flammernes pinsler, som de kristne i Najran mærkede dem i denne verden. Men de, der tror, og som gør gode gerninger som at fremsige de vers, Jeg åbenbarer i Koranen, på dem venter Paradisets haver, der er gennemstrømmede af floder af vand, mælk, vin og honning. Og i Paradis i Den Syvende Himmel er jorden af moskus, safran og det fineste hvedemel, stenene er perler og hyacinter. Træstammerne er af guld, og der står Lykkens Træ, Tuba, i det palads, der er reserveret til dig, Muhammed. Dets grene når alle de rettroendes huse, og det bærer frugter så velsmagende, at dødelige ikke kender mage, og det bærer både druer, granatæbler og dadler. Dette er den store lykke.
Men Min hævn over dem, der ikke tror på Mig, er hård og frygtelig!
13 Det er Mig, der skaber og genskaber livet, første og anden gang: Jeg er Den Overbærende, Den Kærlige, Den Herlige Trones Indehaver, og Jeg gør, hvad Jeg vil.
Muhammed, har du hørt historierne om farao al-Walid ibn Musab og om Tamud-stammens hærskarer? De vantro har altid været og er også nu hårde benægtere af Mine åbenbaringer; de har altid beskyldt dem for at være falske. Men Jeg omringer dem bagfra, så de ikke kan flygte! Det, de benægter, er den herlige koran, hvis original er skrevet på en tavle i Den Syvende Himmel, og som der er beskyttet mod den mindste ændring.