33

Når himlen revner

Når himlen revner, og stjernerne spredes, når de salte og ferske vande blandes, og når gravene væltes op på jorden, og de døde træder ind i deres andet liv, da skal enhver sjæl se både sine gjorte gerninger og dem, som han undlod at gøre.

Menneske, hvad har forledt dig bort fra Mig, Den Ædelmodige, der skabte dig og gav dig de rette former og gjorde dig fuldkommen? Jeg har skabt dig i den skikkelse, Jeg ønskede. Men I påstår, at Dommens Dag er løgn! Jeg har udnævnt vogtere over jer, to engle har altid fulgt enhver af jer: Englen på jeres højre side har nedskrevet jeres gode gerninger; jeres bønner til Mig, jeres kamp for Min religion og jeres valfart, og englen på jeres venstre side har nedskrevet jeres synder: afgudsdyrkelse, mord, tyveri, utugt og andet forbudt. De er ophøjede skrivere, der ved, hvad I gør.

De retfærdige, der tror på Mig, skal få en lykkelig bolig, men de ugudelige skal få deres sidste bolig i Afgrundsilden. Her skal de ristes på Dommedag, hvor et ocean af ild vil blive hældt ned i Helvede for at brænde og pine de vantro for altid, og de skal aldrig nogensinde være i stand til at slippe bort.

Muhammed, ved du, hvad Dommedag er? Gør du? Det er den dag, hvor den ene sjæl intet kan gøre for at hjælpe den anden sjæl; på den dag har Jeg det fulde herredømme.