Jeg sværger ved Azrail, Dødens Engel med de tre hundrede og tres øjne, hvert med tre øjne i sig, og ved hans hjælpere, der med vold river de fortabte sjæle med sig fra kroppens dyb, som man hiver noget op fra havets bund; og Jeg sværger ved de engle, der venligt og let tager sjælen fra den dødes læber, så nemt som man hejser en spand vand op af brønden.
Jeg sværger ved de engle, der svæver frit gennem luften med Mine befalinger, og ved dem, der iler forrest og viser de gudfrygtige vej til Paradis, og ved dem, der som Mine undergivne ordner sagerne i det jordiske liv: På den dag, hvor det første stød i basunen lyder, og det andet følger efter, på den dag skal menneskenes hjerter bæve og deres blikke slås ned!
Muhammed, de vantro mekkanere spørger dig: „Skal vi virkelig genopstå i den skikkelse, vi har nu? Efter at vi har været rådne og hensmuldrede knogler, skal vi så vækkes til live? Det vil blive en tilbagekomst, som vi taber ved.“
Ved det andet basunstød skal de alle være tilbage på jordens overflade, så levende som før!
15 Muhammed, har du ikke hørt historien om Moses? Jeg råbte til ham i den hellige dal Tuwa ved Sinaibjerget: „Moses, du skal gå til Egyptens farao, al-Walid ibn Musab, for han har overtrådt alle Mine grænser for, hvad der er tilladt og forbudt, og du skal sige til ham: „Ønsker du at rense dig selv for dine synder og blive en gudfrygtig mand? Så vil jeg lede dig til Herren, så du kan frygte Ham og lære at frygte for at overtræde Hans grænser.““
Moses gik til faraoen og viste ham et stort mirakel: Han kastede sin stav fra sig, og den blev til en slange, der snoede sig.
Men farao al-Walid ibn Musab kaldte miraklet for et bedrag, og han var ulydig og oprørsk over for Mig. Og han trak sig tilbage, samlede sine troldmænd ved opråb og erklærede højlydt: „Jeg er jeres øverste herre, jeg er jeres gud.“
Derfor ramte Jeg ham med Min straf i dette liv, og det vil Jeg også gøre i hans næste liv. Det er en lektie for dem, der frygter Mig.
27 Skulle det være sværere at skabe mennesket end himlene, som Jeg har bygget? Jeg har rejst deres hvælving og gjort den fuldkommen.
Jeg har givet natten dens mørke og dagen dens lys. Derefter bredte Jeg jorden ud, som Jeg havde skabt før himlene, men endnu ikke havde strakt ud, og så fik Jeg vandet til at springe frem på den.
Jeg frembragte grønne græsgange som forsørgelse til jer og jeres husdyr. Og på englenes opfordring satte Jeg bjergene urokkeligt fast på jorden, for at den ikke skulle kredse som himmellegemerne, og dens indbyggere vakle. Og bjergenes vener er forbundet med venerne i Qaf-bjergkæden, der omkranser hele verdenen, og hvis klipper af smaragd giver himlen dens azurblå farve. Og bag den ligger havet Baytush, der er omgivet af havet Asamm, der igen er omgivet af havet Qaynas, der igen er omringet af Sakin. Dette er så omringet af Mughallib, det igen af Muannis, og dette af det sidste af De Syv Have: Baki.
Men når den store katastrofe kommer, Dommedag, hvor mennesket skal tænke på al sin stræben og sine gerninger livet igennem, og Afgrundsilden skal være fuldt synlig for alle, så skal den synder, der valgte det jordiske liv frem for det kommende, finde sit hjem i Helvede. Men den, der frygtede at stå foran Mig, og som afviste alt begær efter jordiske glæder, skal finde sit hjem i Paradis.
„Hvornår kommer denne Dommedag?“ spørger mekkanerne dig, Muhammed.
Men hvilken viden har du om det? Det er kun Mig, der ved, hvornår den kommer. Og du, Muhammed, er kun en advarer for dem, der frygter den. Den dag, de får den at se, når de har rejst sig til deres nye liv, vil de føle det, som om de ikke har hvilet længere i deres grav end en aften og til den følgende formiddag.