Det Uundgåelige! Hvad er Det Uundgåelige, Muhammed? Jeg skal lære dig, hvad Det Uundgåelige er.
Stammerne Tamud og Ad benægtede den dag, der skal ramme menneskenes hjerter med grufuld rædsel: Dommedag. Derfor tilintetgjorde Jeg stammen Tamud med en frygtelig lynild, og Ad med en kold, rasende og brølende storm fra Den Anden Jord, som Jeg slap løs mod dem i syv nætter og otte dage i træk, så du kunne se dem ligge døde som lange, hule palmestammer. Og kan du, Muhammed, se en eneste fra denne stamme, der stadig er i live?
Også farao al-Walid ibn Musab syndede, og dem før ham, Noas folk, og byerne Sodoma og Gomorra, der nu ligger hen som ruiner. Hver for sig var de ulydige mod Mine sendebud, derfor ramte Jeg dem med en frygtelig straf.
Da syndflodens vand oversvømmede jorden, førte Jeg jeres fromme forfædre sikkert rundt i arken, der flød på vandet, for at give jer en advarsel og en formaning. Og for at historien, hvor den fortælles, bliver husket iblandt jer. Så når der lyder et enkelt stød i basunen, og jorden og bjergene flyttes fra deres pladser og knuses i et enkelt slag: På denne dag vil det ske, som skal ske: Dommens Time. Og himlen revner og falder ned i stumper og stykker, for på denne dag skal den være svag. Dens beboere, englene, skal ligge som døde kroppe ved siden af dens ruiner, og over dem skal otte engle bære Min trone, for fire skal slutte sig til de fire, der allerede bærer den. De fire nuværende engle er pragtfulde, og hver har fire ansigter: Ét er som et menneskes, og med dette beder de om underhold for menneskene; ét er som en tyrs hoved, og det beder for husdyrene, og de to sidste er en løves ansigt og en ørns; de beder for de vilde dyr og fuglene.
Men på denne dag skal I mønstres foran Dommersædet, og ingen af jeres skjulte gerninger skal længere forblive skjult. Den, der får sin regnskabsbog med alle hans gerninger nedfældet rakt i sin højre hånd, vil lykkelig sige: „Her, læs min bog. Jeg vidste, at jeg skulle stå ansigt til ansigt med min afregning.“
Han skal få et behageligt liv i en ophøjet Have med frugtklaserne hængende lige over sig, og der skal blive sagt til ham: „Spis og drik, som det behager dig. Det er din belønning for dine gode gerninger på jorden, dengang den fandtes.“
25 Men den, der får rakt sine gerningers bog i sin venstre hånd, som han har bundet på ryggen, vil sige: „Gid jeg var sluppet for at få min regnskabsbog og var sluppet for at kende min endelige opgørelse. Bare døden havde været enden for mig! Min rigdom nytter mig ikke nu, og al min magt er borte!“
Da skal Jeg sige til Helvedets vogtere: „Grib ham og lænk ham! Kast ham ned i Afgrundsilden. Rul en kæde, der er halvfjerds alen lang, stramt omkring ham, så han ikke kan røre sig, for han troede ikke på Mig, Den Store! Han opfordrede heller ikke til at bespise den fattige, så her skal han i dag være uden venner. Han skal ikke få andet at spise end det smudsige pus, der flyder fra de fordømtes kroppe, og som kun de vantro syndere skal æde!“
38 Jeg sværger ved det, I ser, og ved det, som I ikke magter at se, at denne fremsigelse kommer fra et ærligt sendebud: Muhammed ibn Abdullah! Den er ikke en digters fremsigelse, selv om rytmen er den samme som i deres digte. Men, mekkanere, I tror ikke meget på den. Det er heller ikke en sandsigers spådom, men I lytter ikke efter Muhammeds advarsler. Denne koran, som Muhammed fremsiger, er en åbenbaring fra Mig, fra Verdenernes Herre! Hvis Muhammed selv havde opfundet nogle meddelelser fra Mig, så havde Jeg grebet ham i hans højre hånd og skåret hans halspulsåre over, og ingen af jer havde været i stand til at holde Mig væk fra ham! Men se, han står foran jer, og dermed er hans budskab sandt.
Koranen er en advarsel til dem, der frygter Mig, men Jeg ved udmærket, at der er nogle af jer, der påstår, den er et bedrag. For de, der ikke tror, er den en kilde til fortvivlelse, for den er den sikreste sandhed! Lovpris derfor Mit navn, lovpris Mig, Den Almægtige, der er i stand til at gøre alle ting.