Jeg sværger ved vindene, der spreder støvet, og ved skyerne tungt lastede med regn, og ved skibene, der hastigt sejler på havet, og ved englene, der fordeler de ting, der er nødvendige for alle væsner: Det, I er blevet truet med, er sandt; Dommedag vil helt sikkert komme!
Jeg sværger ved himlen med dens baner for stjernerne: Jeres tale om Mine sande åbenbaringer, som Muhammed fremsiger, er modstridende. Men den, der er bestemt til at blive holdt væk fra Den Sande Tro, skal holdes væk derfra på Min befaling.
Lad løgnerne gå til grunde. De døser ligeglade i en flod af uvidenhed og afviser deres egen frelse og spørger frækt: „Hvornår kommer så denne Dommedag?“
På den dag skal de blive pint i ilden, og det skal blive sagt til dem: „Smag så jeres pinsler; det her er den straf, som I havde så travlt med at fremskynde!“
Men de gudfrygtige skal være i skyggefulde haver med kilder og modtage det, Jeg ønsker at give dem, fordi de i tiden på jorden gjorde gode gerninger som at bede til Mig og fremsige af Mine åbenbaringer. De sov kun lidt om natten og brugte størstedelen af den til at tilbede Mig, og om morgenen bad de Mig om tilgivelse, og en del af deres rigdom gav de til tiggeren og den udstødte, der skammede sig over at tigge.
På jorden findes der vidunderlige beviser på Min magt og godhed for dem, hvis tro er sikker, og det gør der også i jer selv. Kan I da ikke se klart? I himlen er jeres forråd, herfra sender Jeg regnen, der gør jeres græsgange grønne, og her er, hvad I er blevet lovet: Paradis i Den Syvende Himmel. Jeg sværger ved Mig selv, ved himlens og jordens Herre: Dette er lige så sandt, som når I bekræfter en sandhed over for hinanden!
24 Muhammed, har du hørt historien om Abrahams ærede gæster? Da de kom ind til ham og sagde: „Fred!“ svarede han „Fred!“ Men for sig selv tænkte han uroligt, at det var ukendte fremmede.
Han gik ud til sin familie, og de bragte en fedekalv og satte den foran gæsterne. Men gæsterne gjorde ikke mine til at spise, så Abraham spurgte dem: „Vil I da ikke spise?“
Abraham begyndte at blive bange for dem, men de sagde: „Frygt ikke.“ Og for at vise ham, at de var engle, der ikke spiser, rørte en af dem, Gabriel, ved fedekalven med sin vinge, og den rejste sig straks og gik hen til sin mor. Så lovede de Abraham en vis og begavet søn.
Hans kone, Sara, trådte nu jamrende frem og slog sig i ansigtet som tegn på sorg og skam over sin barnløsheds forbandelse. Hun lo en håbløs latter: „Jeg er en gammel og gold kvinde!“
„Men sådan er din Herres vilje,“ sagde englene. „Han er Den Vise og Den Vidende.“
„Kære Guds sendebud,“ spurgte Abraham, „hvad er jeres ærinde i øvrigt?“
„Vi er blevet sendt til et folk af syndere,“ svarede de. „Vi er på vej til deres by for at sende en byge af brændte lersten ned over dem. På hver eneste sten er skrevet navnet på en afgudsdyrker: Gud har mærket hver af dem med navnet på dén vantro, der skal dræbes.“
Men Jeg reddede alle de troende i byen, om end Jeg ikke fandt mere end én familie af sande troende, som var muslimer i hjertet. Jeg tilintetgjorde byen og efterlod den som et tegn for dem, der frygter den smertefulde straf.
38 Det var også et tegn for menneskene, da Jeg sendte Moses til farao alWalid ibn Musab med en klar bemyndigelse til at vise faraoen og egypterne de tegn, der beviste, at han var Min udsending.
Men faraoen vendte Moses ryggen og fik hele sin hær ledet af stormændene til at gøre det samme, og han sagde: „Den mand er en troldmand eller en gal mand besat af dæmoner.“
Derfor tog Jeg ham og hans hærskarer og kastede dem i havet, for han var en hårdhudet synder, der indædt fornægtede Mig.
Det var også et tegn, da Jeg sendte profeten Hud til Ad-stammen, der ikke ville lytte, så Jeg straffede dem med den altødelæggende storm, der ikke efterlod noget af det, den ramte, i hel tilstand, men gjorde alt til støv og råddenskab.
Og det samme med Tamud-stammen, da deres profet Salih advarende sagde til dem: „Fornøj jer i tre dage.“ Men de hånede Mine befalinger, og så lod Jeg lynilden ramme dem ved højlys dag, og de var ikke i stand til at stå oprejst eller finde nogen hjælp mod deres udslettelse.
Og da havde Jeg allerede tilintetgjort Noas folk. De var et meget ugudeligt folk.
47 Jeg byggede himlen med Min kraft, og Jeg har givet den sin store udstrækning. Jorden har Jeg glattet ud som et tæppe, og se, hvor fint Jeg har jævnet den. Jeg har skabt alting parvis, som mand og kvinde, himlen og jorden, solen og månen, dagen og natten, vinteren og sommeren, fordi Jeg ønsker, at I skal tænke jer om og forstå og huske på Min magt. Søg derfor til Mig, Muhammed. Du kommer til dem fra Mig som en åbenlys advarer om de frygtelige følger af ikke at følge Mit sendebud. Og sæt ingen anden gud ved Min side!
Det var det samme, Muhammed, når Jeg sendte et sendebud til de folk, der levede før mekkanerne, så sagde de også altid: „Den mand er en troldmand, eller han er besat af dæmoner!“ Har de ladet denne opførsel gå i arv til hinanden? De er egensindige mennesker, der overskrider de grænser, Jeg har sat! Derfor skal du vende dig bort fra dem, Muhammed, og du skal ikke blive bebrejdet for det, men bliv alligevel ved med at advare om Dommedag, for advarslerne gavner de troende.
Jeg har ikke skabt menneskene og dæmonerne med noget andet formål, end at de skal dyrke Mig! Jeg forlanger intet udkomme af dem, Jeg ønsker heller ikke, at de skal bespise Mig, sådan som mekkanerne med deres ofringer bespiser deres afguder. Det er Mig, der forsyner alle skabninger med deres underhold, Jeg er Den Almægtige, Den Uovervindelige.
Til dem, der gør uret mod Min profet, er der en forfærdelig dag i vente, ligesom der var for folkene inden dem, der ikke troede på deres profet. Og de skal ikke ønske at få denne straf fremskyndet! Så ve derfor dem, der ikke tror på den dag, som Jeg har truet dem med!