44

Bjerget

Jeg sværger ved Sinaibjerget; ved Loven nedskrevet på udrullet pergament og givet til Moses; ved kabaen i Mekka, som der valfartes til; ved den rejste himmelhvælving; ved det svulmende hav i Den Syvende Himmel, som englen Michael står over, og i hvis åbne mund himlene ikke ville fylde mere, end et sennepsfrø fylder i oceanet: Muhammed, Min straf kommer, og der er ingen, der kan afværge den!

På den dag skal himlen ryste og vakle, og bjergene begynde at bevæge sig og smuldre, og så stakkels dem, der har kaldt sandheden og Mine profeters prædiken for løgn, og som morede sig med at føre formålsløse diskussioner!

På denne dag skal de uden nåde drives sammen og kastes i Helvedets ild, og der skal blive sagt til dem: „Dette er den ild, som I påstod ikke fandtes. Men er dette måske trolddomskunster, eller kan I ikke se den? Træd ind i den og steg i den, og om I bærer de forfærdelige smerter med tålmodighed eller ej, gør ingen forskel for jer. I får blot straffen for jeres ugudelige gerninger!“

Jomfruerne venter de fromme

17  Men de rettroende skal fornøje sig og blive lykkelige. De skal bo i grønne, kølige haver og nyde det, Jeg giver dem, og Jeg skal redde dem fra Helvedets smertefulde flammer. Og der skal siges til dem: „Spis og drik, som det behager jer, det er belønningen for jeres gudfrygtige gerninger, da I levede på jorden.“

De skal ligge i række tilbagelænede på bløde hynder besat med rubiner og juveler, og Jeg skal forene dem to og to med jomfruer med store, mørke øjne; tooghalvfjerds jomfruer til hver af de troende. Og når den, der har troet på Mig og gjort gode gerninger, begiver sig fra den ene jomfru til den anden, bliver ingen af dem skinsyge, men venter blot på, at han skal komme tilbage, og da er hun jomfru igen. Her drikkes vin, uden at nogen bliver fulde, ingen behøver at sove, og jomfruerne bliver ikke med barn, de har ikke blødninger, de hverken spytter eller pudser næse, og de får ikke sygdomme.

De, der troede på Mig og Mine profeter på jorden, og hvis børn følger dem i Den Sande Tro, skal Jeg efter deres død forene igen i Paradis, og indtil da opdrages de hos Abraham. Jeg skal ikke nægte dem deres belønning for en eneste af deres gode gerninger og heller ikke formindske den: Enhver skal blive belønnet eller straffet for sine egne gerninger, og godt bliver gengældt med mere godt, og ondt med ondt.

Jeg skal også forsyne de hellige med frugt og kød, som de ønsker det, serveret på guldfade. Et bæger skal gå fra hånd til hånd, og vinen skal ikke fremkalde nogen pralende eller ærgerrig tale eller ophidse til synd. Omkring dem skal unge drenge, der er udpeget til at betjene dem, trippe omkring skønne som perler skjult i deres skaller. Og de lykkelige rettroende skal vende sig mod hinanden i fredelig samtale, og de skal sige: „Der var engang, hvor vi var hos vores familier og altid frygtede tiden efter døden og Dommedag, men Gud har været god mod os. Han har reddet os fra flammernes uendelige smerter, fordi vi tilbad Ham i livet på jorden. Han er Den Gavmilde og Den Barmhjertige over for de rettroende.“

Opblæste mekkanere

29  Advar derfor mekkanerne, Muhammed! På grund af Min nåde er du ikke sandsiger, og heller ikke gal og besat af en dæmon, som de påstår. Og når mekkanerne siger: „Han er en digter! Lad os vente og se, om ikke skæbnen skifter,“ så sig til dem: „Så vent I på min fallit; jeg venter også, men det er på jeres tilintetgørelse!“

Er det mekkanernes forstand eller opblæste drømme, der får dem til at sige dette? Eller er de et folk, der synder ud over alle grænser? Siger de måske ikke: „Muhammed har selv fundet på Koranen.“?

Nej! De tror ikke på Mig!

Men så lad dem fremlægge en tilsvarende forkyndelse, hvis de taler sandt. Blev de måske skabt ud af ingenting, eller er det dem, der er skaberne og har skabt sig selv? Hvem er mere ugudelig end ham, der forsøger at skabe, som Jeg har skabt? Lad dem skabe en myrelarve, eller lad dem skabe et bygkorn! Skabte de himlene og jorden? Nej! De er ikke fast overbeviste om, at det er Mig, der har skabt dem, for selv om de bekræfter det med deres tunger, så benægter de det med deres uvilje mod at yde Mig fuld tilbedelse!

Hvad med Mine skatte, er de i deres besiddelse? Er det dem, der har kontrol over dem og alt andet og deler ud af skattene? Eller har de en stige, der rækker op i himlene, og som de skjult kan stå på og lytte til samtalerne mellem englene omkring Min trone? Så hvis de har overhørt noget, så lad den af dem, der har lyttet, komme med et klart bevis på det.

Og skulle Jeg have døtre, afgudinderne al-Lat, al-Uzza og Manat, disse stenstøtter i Taif, Nakhla og ved kysten ved Det Røde Hav, som de vantro tilbeder og ofrer til og opkalder deres børn efter? Døtre, som de pådutter Mig, mens de pralende og vantro mekkanere selv kan vælge at få sønner ved at dræbe deres døtre?

Straf for de vantro i dette og det næste liv

40  Muhammed, kræver du nogen betaling af dem for dine prædikener, så de er tynget af gæld? Eller har de kendskab til fremtiden, så de nu kan skrive den ned direkte fra Min tavle i Den Syvende Himmel, hvor alt, hvad der skal ske i al evighed, er optegnet? Eller søger de at bruge list mod dig, Muhammed, og tage dig til fange og spærre dig inde eller fordrive dig eller slå dig ihjel? Men det er de vantro, der skal blive overlistet!

Har mekkanerne andre guder end Mig? Æret være Mig! Jeg er hævet over de magtesløse afguder, de sætter ved Min side.

De forlanger at se stykker af himlen falde ned som straf fra Mig, før de vil tro på dig, Muhammed. Men hvis de så dette, ville de blot sige: „Det er jo bare en bunke tætte skyer.“ Og de vil ikke tro, før himlen knuser dem.

Så lad dem være i fred, Muhammed, indtil den dag, hvor de falder besvimede om ved det første stød i basunen. Den dag, hvor deres list og deres rænker ikke vil hjælpe dem det mindste, og de ikke vil blive hjulpet mod Mig og Min hævn, for der er ingen til at hjælpe dem. Og for dem, der har udført onde gerninger, som har troet, at der findes andre guder end Mig, er der en yderligere straf i deres jordiske liv, og også i graven skal de pines frem til Opstandelsens Dag, men de fleste af dem ved det ikke.

Så, Muhammed, afvent derfor tålmodigt Min dom over dem, for du er under Mit årvågne blik. Lovpris Mig, når du står op i bøn, og lovpris Mig om natten, og når stjernerne begynder at forsvinde.