Jeg sværger ved Syvstjernen, når den går ned: Muhammed, jeres bysbarn, er ikke faret vild; han er heller ikke gal, og hans tale er heller ikke hans eget påfund. Koranen, som han fremsiger, er en åbenbaring, som er blevet indgivet ham gennem guddommelig inspiration. Det er Mig, magtfuld og stærk, der har lært englen Gabriel den, og han stod oprejst i den skikkelse, Jeg har skabt ham i, med seks hundrede vinger af ædelstene, på himlens østlige horisont og fyldte den ud, og ingen anden profet end Muhammed har set ham.
Så nærmede Gabriel sig i skikkelse af et menneske Profeten; svævede ned og kom inden for to buelængders afstand eller endnu nærmere, og så åbenbarede Jeg de første vers af Koranen for Min tjener.
Mekkanere, Muhammed lyver ikke om, hvad han har set. Han så det virkelig! Og alligevel vil I skændes med ham om det, han har set? Muhammed så ham også en anden gang: Dengang han steg op gennem De Syv Himle, så han Gabriel ved det yderste lotustræ i Den Syvende Himmel på højre side af Min trone: Der, hvor selv englene ikke kan komme Mig nærmere, tæt på Havens Evige Hvilested. Det er træet, der har så mange blade, som der er levende mennesker på jorden, og hvert blad bærer et menneskes navn. Efter solnedgang på Magtens Nat sidst i måneden ramadan rystes det, og den, hvis blad falder af, skal snart dø, og den, hvis blad bliver mere eller mindre vissent, skal dø i løbet af året.
Lotustræet var dækket af flokke af beundrende engle, og Muhammeds blik flakkede ikke, og han vendte det ikke bort, og der så han nogle af Mine største tegn: mirakler både i den håndgribelige og i den uhåndgribelige verden.
19 Mekkanere, hvad mener I om jeres afgudinder, al-Lat, al-Uzza og Manat, som I kalder for Mine døtre? Skulle I have sønner og Jeg være så uheldig at få døtre? Det ville afgjort være en uretfærdig fordeling! Og de er ikke andet end tomme navne, som I og jeres forfædre har opfundet og kaldt gudinder; de er ikke blandt de navne, Jeg oprindeligt lærte Adam. Og Jeg har ikke åbenbaret noget, der skulle give fuldmagt til at dyrke dem. Jeg ved, at Muhammed har fremsagt om disse såkaldte gudinder: „De er de ophøjede traner, hvis forbøn man kan forvente.“ Men det var blot ord, som det lykkedes Satan at snige ind på hans tunge, og Jeg ophæver, hvad Satan indskød.
Mekkanere, I følger bare jeres formodninger og det, som jeres sjæle begærer, selv om Min retledning allerede er kommet til jer.
Skal mennesket have alt, hvad han ønsker? Skal han diktere Mig og selv udnævne den, han ønsker skal gå i forbøn hos Mig, og den, der skal være hans profet, eller skal han vælge en religion ud af egen indbildning og fastsætte betingelserne for belønning i dette og det næste liv? Aldrig! Både det kommende liv og dette liv tilhører Mig, og hvor mange engle der end måtte findes i himlene, så skal deres forbøn ikke nytte noget, medmindre Jeg giver Min tilladelse til vedkommende.
De, der ikke tror på det kommende liv, giver englene kvindenavne. Men de har ingen viden om dette; de følger blot deres formodninger, men formodninger kan ikke erstatte sandheden.
Så, Muhammed, vend dig derfor bort fra dem, der vender ryggen til Mine advarsler og kun begærer det nuværende, jordiske liv. Større er deres samlede viden ikke. Jeg ved bedst, hvem der farer vild fra Min vej, og Jeg ved bedst, hvem der lader sig lede på den rette vej mod Paradis. Alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører Mig, så Jeg kan gengælde dem, der gør ondt ved at synde mod Mig og Mine love, for hvad de har gjort, og belønne dem, der gør godt, med den bedste af alle belønninger.
De, der undgår modbydelige synder og uanstændigheder og kun begår mindre fejltrin, vil Jeg vise stor barmhjertighed. Jeg kendte jer, fra Jeg skabte jer ud af jorden, og da I lå skjult i jeres mødres skød, så retfærdiggør ikke jer selv. Jeg ved bedst, hvem der frygter Mig!
34 Muhammed, hvad mener du om Walid ibn Mughira, der vender ryggen til sandheden? Han fulgte først dig og blev beskyldt af en vantro for at forlade mekkanernes religion, og han svarede, at han gjorde det af angst for den guddommelige hævn, hvorefter manden betalte ham en sum penge for selv at pådrage sig prisen for frafaldet. Og da Walid vendte tilbage til sin vantro, tilbagebetalte han manden en del af summen, men fandt siden beløbet for stort og holdt det sidste tilbage. Har han evnen til at se ind i fremtiden og sikre sig, at den mand, han lavede aftalen med, skal lide i stedet for ham? Har han ikke fået fortalt, hvad der står i Moses’ bøger, og fået fortalt om Abraham, profeten, der fuldt og helt holdt sit ord og var rede til at ofre sin eneste søn? Der står, at ingen skal bære en anden mands byrde; at hver enkelt kun skal blive dømt netop for sine egne gerninger; at resultaterne af hans stræben skal blive blotlagt og nøje gransket; at han skal blive retfærdigt belønnet for sin stræben, og at alle til sidst skal vende tilbage til Mig og stilles foran Min domstol. Og har han ikke fået fortalt, at det er Mig, der fremkalder latter og gråd; at det er Mig, der fastsætter døden og giver livet; at Jeg skabte de to køn, manden og kvinden, af en dråbe udstødt sæd; at det tilkommer Mig at rejse de døde til livet efter dette; at det er Mig, der skænker jer rigdom og ejendom; at Jeg er Sirius’, Hundestjernens, Herre; at det var Mig, der tilintetgjorde den gamle stamme Ad og stammen Tamud, hvor Jeg ikke lod en eneste forblive i live, og inden da Noas folk, der var forhærdede syndere? Og byerne Sodoma og Gomorra kastede Jeg over ende, så de ligger hen som ruiner. Så, menneske, hvilke af Mine velgerninger vil du nu bestride?
Muhammed er min profet, der advarer, som profeterne før ham advarede om kommende straf for dem, der ikke troede på dem. Den varslede dag, Dommens Dag, er nær, men dens nøjagtige tidspunkt kender kun Jeg. Mekkanere, er I forundrede over dette budskab, denne nye åbenbaring og ophævelsen af de ord, Satan lagde på Muhammeds læber? Og ler I i stedet for at græde, og fornøjer I jer med formålsløs underholdning? Fald ned på knæ og tilbed Mig!