Timen for Min dom nærmer sig, hvor tjenerinden skal føde sin herre, hvor den barfodede og den nøgne skal herske, og hvor fårehyrden skal opføre prægtige bygninger. Og månen blev kløvet i to, da du, Muhammed, sammen med nogle af hedningene stod uden for Mekka og så den blive delt af bjerget Hira. Den ene del var bag bjergtoppen, og den anden foran. Men når hedningene ser et mirakel, som dengang de så dette, hævder de, at der er tale om snedig trolddom. De kalder sandheden for løgn og følger deres egne indskydelser, selv om alle ting er fastsat og vil føre til ruin eller succes i denne verden, og evig elendighed eller lykke i den næste.
Men Koranen er kommet til dem, og de har fået tilstrækkeligt med afskrækkende historier om den straf, der har ramt tidligere folk og stammer, der nægtede at tro på Mig og Mine sendebud. Historierne indeholder også dyb visdom, men advarsler nytter intet, så du, Muhammed, Min advarer til araberne, skal blot vende ryggen til dem. Den dag, hvor englen Israfil skal indvarsle jordens undergang og Dommedags komme ved at blæse i basunen, skal de blive indkaldt til noget forfærdeligt og frygteligt. Med nedslåede blikke vil de rejse sig fra gravene talrige som sværmende græshopper, og med rædsel skal de haste mod Israfil, der, skrækkelig at se på, kalder dem sammen. Da vil de vantro sige: „Dette er en forfærdelig hård dag!“
9 Før mekkanerne kaldte dig for løgner, kaldte også Noas folk sandheden for falsk. De beskyldte Mit sendebud Noa for at løbe med løgn og sagde: „Han er besat af en ond dæmon,“ og han blev afvist af dem.
Forfølgelserne fortsatte, og de havde nær slået ham ihjel. Så anråbte han Mig: „Jeg er besejret, hjælp mig!“
Jeg åbnede himlens porte for strømmende vand, der væltede ned, og Jeg fik kilder til at vælte frem på jorden. Vandet fra oven og fra neden mødtes med det formål, Jeg havde befalet, nemlig de vantros udslettelse. Men Noa førte Jeg af sted på den sødygtige ark, som Jeg havde instrueret ham i at bygge og som sejlede under Min beskyttelse som en belønning for ham, fordi han var blevet utaknemligt behandlet.
Jeg efterlod arken, da Jeg havde befalet vandet at synke, som et tegn på Min magt og straf, men er der nogen, der lader sig advare? Men hvor frygtelig var Min afstraffelse ikke efter Mine advarsler?
17 Jeg har nu gjort Koranen tilgængelig for at advare og påminde, og den er let at huske, men er der nogen, der vil lade sig advare af den?
Ad-stammen kaldte den sandhed, som Min profet Hud kom med, for løgn. Men hvor forfærdende var Min hævn ikke, efter at de havde fået Mine advarsler? Jeg sendte en kold og brølende vind over dem på en dag fuld af ulykker, og de søgte tilflugt i klippespalter og huler, men vinden rev dem med sig, som var de palmestammer rykket op med rode, og den efterlod dem dræbte.
Husk, hvor frygtelig Min straf var efter Mit sendebuds advarsler. Jeg har nu gjort Koranen tilgængelig for at advare jer mekkanere, men er der nogen, der vil lade sig advare?
Også Tamud-stammen forkastede advarslerne, som Mit sendebud Salih kom med, og sagde: „Skal vi følge en enkelt, dødelig mand, der endda kommer fra vores egne rækker? Så ville vi være gale og på vildspor. Skulle advarslen være givet til ham frem for nogen af alle os andre? Nej, han er en uforskammet løgner.“
Da sagde Jeg til Salih: „I morgen skal de finde ud af, hvem der er uforskammede løgnere. Jeg skal sende dem hundromedaren som en prøvelse, så iagttag deres opførsel og vær tålmodig med deres fornærmelser. Fortæl dem, at vandet skal deles mellem stammen og dromedaren, så hver får efter tur.“
Men folk i stammen kaldte på deres ven Kodar ibn Salef, og han tog sit sværd og skar haserne over på hundromedaren og dræbte hende.
Men hvor frygtelig var Min straf ikke, efter at jeg havde ladet Salih overbringe dem Mine advarsler, og de ikke blev hørt? Jeg sendte et enkelt lyn over dem, et skrig af Gabriel, og de blev som de tørre kviste kasseret af den, der bygger en fårefold.
32 Nu har Jeg gjort Koranen tilgængelig for at advare, men er der nogen i dit folk, Muhammed, der vil lade sig advare?
På samme måde forkastede Lots folk de advarsler, Jeg lod ham prædike for dem. Så Jeg sendte en storm af sten af brændt ler over dem, undtagen over Lots familie, som Jeg reddede ved daggry, fordi Jeg var barmhjertig. Sådan belønner Jeg dem, der er taknemlige for Mine gaver. Og Lot havde pligtskyldigst advaret sit folk om Min straf, hvis de ikke gjorde, som han sagde, men de tvivlede på advarslen.
De afkrævede ham endda hans gæster i ond hensigt, som de plejede, når der kom unge mænd på besøg. Så Jeg lod Gabriel røre deres ansigter med sin vinge, så deres øjenhuler blev fyldt ud af andre dele af deres ansigter, og de blev blinde. Og så sagde Jeg: „Smag nu Min straf, Helvedets berøring, efter at Jeg har givet jer mulighed for frelse ved at sende Mit sendebud med Min advarsel!“
Den befalede straf ramte dem om morgenen; stenene af brændt ler fra himlen ramte dem, og Sodoma blev udslettet.
40 Jeg har gjort Koranen tilgængelig for at advare, men er der nogen, der vil lade sig advare?
Advarslerne kom til farao al-Walid ibn Musabs folk gennem Moses. Men de forkastede alle Mine åbenbaringer, så Jeg greb dem i et mægtigt og uimodståeligt greb og straffede dem voldsomt. Er de vantro blandt mekkanerne bedre end farao al-Walid ibn Musabs folk? Eller er de lovet fritagelse for Min straf i de hellige bøger? Eller siger de: „Vi er en samlet skare, som er i stand til at sejre over vores fjender!“?
Nej, hele skaren skal blive slået og drevet på flugt. Men derudover er Dommedag fastsat som den endelige og fuldstændige straf for mekkanerne; hvad de skal lide af smerte i dette liv, er kun en forsmag.
De, der synder mod Mine bud, som forbryder sig mod Mine love, flakker omkring i vildelse som gale. De skal blive pint fra den dag, hvor de bliver trukket hovedkulds ind i ilden, slæbt af sted på deres ansigter, og da skal der blive sagt til dem: „Smag nu Helvedets svidende berøring!“
Jeg har skabt alting med et fastsat mål, verdens ende, og et fastsat tidspunkt, Dommedag, hvor alt skal ødelægges. Mine bud er bare ét eneste ord, som et blink med øjet, så bliver de udført.
Mekkanere, Jeg har tidligere tilintetgjort folk som jer, men er der nogen, der vil lade sig advare af deres frygtelige skæbne?
Alle deres gerninger findes i gerningernes bøger nedskrevet af deres vogtende engle, og hver eneste lille og stor gerning, der nogensinde skal udføres, er skrevet ned på den velbevogtede tavle. Og det er sikkert, at de troende skal bo i haver med floder på sikre steder blandt de andre sandfærdige tæt på den mægtigste af alle konger, Mig!