Denne bogs åbenbaringer kommer fra Mig, Verdenernes Herre, det er der ingen tvivl om. Eller siger mekkanerne stadig:„Muhammed opdigter dem.“?
Nej, denne bog er sandheden fra Mig, for at du, Muhammed ibn Abdullah, skal advare et folk, araberne, som Jeg ikke har sendt nogen advarer før dig, så de måske vil følge retledningen: Koranen.
Det var Mig, der skabte himlene og jorden og alt derimellem på seks dage. Så tog Jeg plads på Tronen. Der er ingen anden, der beskytter jer, og ingen anden, der går i forbøn for jer. Vil I mekkanere da ikke tænke jer om og huske på dette?
Jeg styrer alle anliggender fra himlen til jorden, men alt levende og alle ting skal på Dommedag stige op til Mig; på Den Yderste Dag, der er som tusinde år efter jeres måde at udregne tid på. Sådan er Jeg, der kender det skjulte og det åbenlyse, Den Mægtige og Den Barmhjertige. Jeg har gjort alt, hvad Jeg har skabt, godt og i overensstemmelse med dets velbefindende.
I begyndelsen skabte Jeg mennesket af ler, siden frembragte Jeg hans afkom af et udtræk af foragtelig sæd, så formede Jeg ham i hans rette former og indblæste noget af Min ånd i ham, og Jeg gav jer sanserne hørelse og syn, og Jeg gav jer forstand. Men I udviser ikke megen taknemlighed!
Mekkanerne spørger spottende: „Når vi er forsvundet i jorden, skal vi så siden blive til i en ny skabelse?“
Ja, de fornægter mødet med Mig på Opstandelsens Dag!
Muhammed, fortæl dem dette: „Azrail, Dødens Engel, der vogter over jer og har fået overdraget ansvaret for jer, vil komme med døden til jer, og siden skal I opstå på ny og blive bragt tilbage til jeres Herre.“
Muhammed, hvis bare du kunne se synderne med bøjede hoveder og nedslåede blikke foran Mig, når de til den tid ydmygt hvisker: „Herre, vi har set og hørt. Send os tilbage til det jordiske liv, så vi kan leve retskaffent og gøre gode gerninger, der gør Dig tilfreds, og adlyde vores profet i et og alt, for nu er vi overbeviste!“
Hvis Jeg havde villet det sådan, havde Jeg retledt hver eneste sjæl til Den Sande Religion, islam, men Mine ord, som Jeg tidligere har udtalt, må nødvendigvis gælde: „Jeg vil fylde Helvede med mennesker og dæmoner.“ Og på denne dommens dag skal Jeg sige: „Nu skal I smage den straf, der er forberedt til jer, fordi I glemte denne dags møde! Jeg har så også glemt jer, så smag fra nu af den evige straf for jeres synder!“
15 Kun de tror på Mine åbenbaringer, som ydmygt falder helt ned i tilbedelse, når de mindes om dem, og som lovpriser Mig uden at være stolte eller indbildske. De rejser sig fra deres senge om natten for at påkalde Mig i frygt, i længsel og håb; de uddeler almisser af den velstand, som Jeg har tildelt dem, for at få forøget Mine velsignelser og få renset deres sjæl fra griskhed.
Ingen, hverken englene nærmest Mig omkring Min trone eller nogen af Mine profeter, ved, hvilke herligheder der venter de rettroende som belønning for deres gerninger, for I Paradis har jeg forberedt dem noget, som intet øje har set, og intet øre har hørt, og som intet menneske kan forestille sig.
Skal en rettroende så stilles på lige fod med en ugudelig? Nej, de skal ikke blive behandlet lige!
Til dem, der tror på Mig og gør gode gerninger efter Mine anvisninger, venter Paradisets haver som evig bolig, og den velkomst er en belønning for deres gerninger.
Men for dem, der er ugudelige, venter Helvedets ild som evig bolig. Hver gang de ønsker at komme ud af den, bliver de sendt tilbage i den, og der skal blive sagt til dem: „Smag Helvedesildens straf, som I på jorden afviste som opspind!“
Men Jeg skal også lade dem smage den jordiske straf før den store og evige straf i det næste liv, for at de måske vil lade sig omvende.
22 Hvem er mere uretfærdig end den, der advares ved Mine åbenbaringer, og så alligevel vender ryggen til dem? Vær sikker på, at Jeg skal tage hævn over synderne!
Jeg åbenbarede tidligere Torahen for Moses, så vær ikke i tvivl, Muhammed, om åbenbaringen af Koranen til dig. Og Torahen gjorde Jeg til en retledning for Israels børn. Jeg udnævnte ledere som Isak og Jakob fra deres midte, og de retledte deres folk ved Mine bud, fordi de var udholdende og troede fast på Mine åbenbaringer. Og Jeg skal træffe afgørelse mellem jøderne og de kristne på Opstandelsens Dag om det, de siden blev uenige om.
Er det da ikke gået op for mekkanerne, hvor mange folk og stammer før dem Jeg har tilintetgjort? Deres karavaner kommer endda forbi ruinerne af Ad- og Tamud-stammernes boliger, forbi resterne af Midjan og Sodoma. Ser de ikke tegnene i disse ruiner? Vil de ikke lytte til deres advarsel? Og ser de ikke, hvordan Jeg leder regn hen til det afsvedne land og med den frembringer afgrøder, som både deres husdyr og de selv kan spise af? Ser de det ikke, eller tænker de ikke over det?
De vantro spørger hånligt de troende: „Hvornår kommer denne afgørelse mellem os, hvis I taler sandt?“
Svar dem, Muhammed: „På Afgørelsens Dag, og på denne dommens dag vil tro ikke gavne de vantro; da er det for sent, og de får ikke længere udsættelse!“
Så vend dig bort fra dem, Muhammed, og afvent Afgørelsen. De venter forgæves på at opnå fortrin frem for dig.