Jeg sværger ved Koranen, den klare og tydelige skrift på arabisk. Jeg har sendt den ned til dig, Muhammed, i en velsignet nat i måneden ramadan; Jeg har advaret mekkanerne! Den nat bestemmes alt, hvad der skal ske det næste år, ved en befaling fra Mig.
Jeg har med jævne mellemrum udsendt profeter med Mine åbenbaringer som et bevis på Min barmhjertighed, og Jeg hører alt og ved alt. Jeg er Herren over himlene og jorden og alt imellem dem, og det ved I, hvis I er faste i troen.
Der findes ingen anden gud end Mig, det er Mig, der giver liv og forårsager død, Jeg er både jeres og jeres forfædres Herre.
Alligevel er de i tvivl og pjanker med Min religion. Men vent på den dag, hvor himlen udsender en røg så tyk, at den dækker Mekka og alle dens indbyggere, så de kan høre, men ikke se hinanden. Dette skal blive en smertelig straf for dem!
Mekkanerne vil råbe: „Herre, red os fra denne forfærdelige straf! Nu tror vi virkelig på Din magt og hævn!“
Men hvordan skulle Påmindelsen, hvordan skulle Koranen kunne nytte dem i denne situation, når du, Muhammed ibn Abdullah, allerede var kommet til dem med et klart budskab, men de forarget vendte dig ryggen og sagde: „Han er oplært af den kristne Waraqa ibn Naufal eller af de kristne slaver, Jabar og Yesar, som han altid lytter til. Eller også er det Zayd ibn Amr, der prædiker om den eneste Gud, som man ikke kan sætte nogen lige med, og som man ikke kan skjule noget for. Eller også er han besat af en dæmon.“
Mekkanere, når røgen har ligget over jer i fyrre kvælende dage, skal Jeg redde jer fra den på jeres bønner og for jeres forsikringer om, at I vil antage Den Sande Religion, men når Jeg har fjernet straffen for en tid, skal I falde tilbage i jeres gamle vantro.
Men den dag, Jeg sætter det store angreb ind mod jer, mekkanere, når Dommedag kommer, så skal Jeg i den grad tage hævn over jer!
16 Muhammed, inden mekkanerne havde Jeg prøvet farao al-Walid ibn Musabs folk. Jeg sendte dem Moses, et respekteret sendebud, og han sagde til faraoen: „Lad Guds tjenere, israelitterne, drage med mig for at dyrke deres Gud. Jeg kommer til dig som et troværdigt sendebud fra Ham. Sæt jer ikke op mod Gud, for jeg kommer med en åbenlys fuldmagt fra Ham. Jeg søger beskyttelse hos min og jeres Herre, for at I ikke skal stene mig, og hvis I ikke tror på mig, så lad mig i det mindste være i fred!“
Men egypterne beskyldte ham for at være en bedrager.
Så anråbte Moses Mig: „Faraoen og hans folk er syndige mennesker!“
Jeg svarede ham: „Moses, begiv dig af sted med Mine rettroende tjenere om natten, for egypterne skal forfølge jer, og efterlad Det Røde Hav, som Jeg kløfter og åbner for jer, åbent, så egypterne forfølger jer ud i det tørlagte. Så skal Jeg drukne deres hær!“
Hvor mange frodige haver og ferske kilder efterlod de dræbte egyptere ikke, og kornmarker og herlige huse, og i det hele taget rigdomme, som de plejede at nyde? Jeg tog det fra dem og gav det i arv til israelitterne, for Jeg lod dem vende tilbage til Egypten og sætte sig i besiddelse af det. Og ingen hverken i himlene eller på jorden begræd tilintetgørelsen af de vantro egyptere, og det var slut med udsættelsen af Min straf.
Jeg reddede Israels børn fra en ydmygende straf fra farao al-Walid ibn Musab; han var stolt og overskred Mine grænser. Jeg udvalgte bevidst jøderne som Mit folk frem for alle andre folk i verden og gav dem tegn som kløvningen af Det Røde Hav, skyer, der kunne give dem skygge under deres vandring, og nedsendelsen af manna og vagtler fra himlen, som var en åbenlys prøvelse af dem og deres tro.
33 Muhammed, mekkanerne siger: „Der er ikke andet end vores første død; den er også vores eneste. Vi bliver ikke genopvækket for at blive straffet. Hvis det skulle være sandt, at der er en opstandelse, så bring os vores forfædre tilbage i live!“
Er disse mekkanere bedre end de troende sydarabiske kongers vantro folk, og dem før dem, som Jeg udslettede? De var alle ugudelige!
Jeg har ikke skabt himlene og jorden og alt imellem dem for sjov! Jeg har skabt dem for alvor med deres indhold af undere for at fange den vågne beskuers opmærksomhed og som tegn for den, der har forstand på religion, og for at alt, hvad der angår Mine tjenere, kan udføres i dette liv og i det næste. Men de fleste ved det ikke. Men Adskillelsens Dag, Dommedag, hvor de rettroende skal blive skilt fra de vantro, er fristen for dem alle, det er det fastsatte tidspunkt. På denne dag kan ingen jordisk herre gøre noget for den, han har haft ansvaret for, ingen skal opnå nogen hjælp, bortset fra dem som Jeg forbarmer Mig over, for Jeg er Den Almægtige og Den Nådige.
Da skal Zaqqum–træets bitre frugter blive synderen Amr ibn Hishams eneste føde, og de skal brænde i hans mave som smeltet kobber, boblende som skoldhedt vand koger. Og Jeg skal råbe til bødlerne: „Engle, grib denne vantro mekkaner, og slæb ham ind i midten af Helvedets flammer, og overhæld hans hoved med kogende vand som Min straf for, at han ikke troede på Mig og Min profet Muhammed ibn Abdullah!“
Og englene skal grine: „Smag nu dette, du, som var så mægtig og fuld af ære! Dette er den straf, ingen af jer troede på!“
Men de fromme og retfærdige skal blive samlet et sikkert sted blandt grønne haver og kølige kilder, og de skal blive klædt i silke og brokade og sidde ansigt til ansigt uden at skændes. Sådan er det! Og Jeg skal gifte dem med lyshudede jomfruer med store, sorte øjne. Og her i Paradis kan de trygt bede om alskens frugt; her skal de aldrig smage døden ud over den første, jordiske død, og Jeg skal redde dem fra Helvedets uudholdelige, smertefulde straf. Dette er en gave fra Mig og den største lykke, I kan opnå.
Muhammed, Jeg har gjort Koranen lettilgængelig for dig på dit eget sprog, Jeg har åbenbaret den på arabisk, for at mekkanerne måske vil lade sig påminde om Mine love og lade sig advare om Min hævn.
Så vent og se udfaldet; de venter kun på at se en ulykke ramme dig.