Muhammed, Utba ibn Rabia, en af mekkanernes ledere, kom til dig. Han sagde, at du med din prædiken splittede byen og gjorde grin med folks religion og krænkede deres guder. Og så sagde han: „Hvis den ånd, der kommer og besøger dig, og som du kan se, er én, du ikke kan komme af med, så vil vi, uanset hvad det koster, finde en læge og medicin, der kan helbrede dig.“
Men du fortalte ham, hvad det drejede sig om: En åbenbaring fra Mig, Den Barmhjertige. En bog hvis vers er blevet gjort tydelige og forståelige, en arabisk koran som retledning for et folk, der kan forstå. Koranen er både en bebudelse af gode budskaber og en advarsel om frygtelig gengældelse, men de fleste af mekkanerne vender ryggen til og lytter ikke.
I stedet siger de: „Vores hjerter er lukkede og beskyttede mod den lære, du kalder os til. Vores ører er døve for dine prædikener. Mellem os og dig er et forhæng, så gør du, hvad du vil, så gør vi det, som vi synes er bedst.“
Du skal svare dem sådan her, Muhammed: „Jeg er kun et menneske som jer. Det er blevet åbenbaret for mig af Gud, at jeres gud er én Gud, og at de såkaldte guder, I nu dyrker, er falske. Gå derfor direkte fremad mod Ham, og bønfald Ham om at tilgive jeres hidtidige fejltagelser. Og stakkels dem, der vedbliver at sætte andre guder ved siden af Gud, der ikke betaler den af Gud fastsatte almisse, og som ikke tror på det kommende liv!“
De, der udelukkende tror på Mig og udfører gode gerninger efter Mine befalinger, vil med sikkerhed få den evige belønning i det næste liv, der tilkommer dem.
Sig til dem, Muhammed: „Tror I virkelig ikke på Ham, som, da Han ville skabe det tørre land, beordrede vindene til at piske vandene op, og som, da vandene var i oprør og skummede, befalede skummet at størkne og på denne måde skabte jorden på to dage? Og regner I andre for at være Hans lige? Men Han er Verdenernes Herre!“
Så skabte Jeg himlen, som var røg steget op fra det oppiskede vand, og løftede Mig selv til Min allerede skabte Trone og sagde til himlen og jorden: „I skal være til, om I vil eller ej!“
„Vi vil,“ svarede de, „vi adlyder Dine befalinger.“ Og jorden samlede sig og blev udjævnet.
På englenes bøn satte jeg høje bjerge på jorden, for at den ikke skulle vakle og fare omkring som de andre himmellegemer. Jeg velsignede den, og på fire dage skabte Jeg føden til dem, som Jeg ville lade være dens indbyggere, ud fra deres behov. Og på to dage færdiggjorde jeg himlen i syv adskilte himle over hinanden. Jeg gav hver himmel sin pligt og sit domæne, og på fredagen smykkede Jeg den nederste himmel med solen, månen og stjernerne og satte engle som vogtere mod alle oprørske og onde dæmoner. Fredag aften skabte Jeg Adam. Dette er Min, Den Almægtiges og Den Alvidendes ordning.
Så hvis mekkanerne vender ryggen til disse åbenbaringer, Muhammed, så sig til dem: „Jeg advarer jer om et pludseligt tordenvejr, der vil tilintetgøre jer, ligesom de lynnedslag der udryddede stammerne Ad og Tamud!“
Disse stammers sendebud kom til dem og prøvede på alle måder at overbevise dem ved at fortælle om den frygtelige skæbne, der var overgået tidligere folk, der ikke havde troet på Mig. De prøvede med prædikener om belønning og trusler om straf både i dette og det næste liv, og de sagde: „Tilbed ingen anden end Gud!“
Men svaret fra deres folk lød: „Hvis vores Herre ville have sendt os et sendebud med Sine åbenbaringer, så ville Han have sendt en engel ned på jorden for at prædike for os, og ikke et menneske, så vi tror ikke på dit budskab.“
Ad-stammen opførte sig uden grund hovmodigt og uforskammet og sagde: „Hvem er mere magtfulde end os?“
Så de ikke, at Jeg, der havde skabt dem, var mægtigere end dem? Og alligevel afviste de Mine åbenbaringer!
Så sendte Jeg en brølende og gennemtrængende vind over dem gennem syv ulykkelige dage for at lade dem smage den ydmygende straf i dette liv. Men straffen i det næste liv er endnu mere ydmygende, og der vil ikke være nogen, der kan hjælpe dem imod den.
Hvad Tamud-stammen angår, så retledte Jeg dem gennem Min profet Salih, men de foretrak blindhed frem for den sande retledning. Derfor blev de angrebet af den ydmygende lynilds forfærdelige larm og dræbt for det, de havde gjort. Men Jeg reddede Salih og dem, der havde troet på Mig og frygtet Min dom.
18 Muhammed, advar mekkanerne om den dag, hvor Mine fjender, alle dem, der nægtede eller vil nægte at tro på Mig, vil blive drevet sammen til Helvedesilden i skarer med de ældste stammer og folk forrest: Inden de når den, vil deres ører, øjne og hud vidne imod dem om alt, hvad de har bedrevet. Det kan Jeg få dem til, lige så let som jeg fik bukketornsbusken til at tale til Moses.
Bedrøvede skal de sige til deres hud: „Hvorfor vidner du imod mig?“
Hvert menneskes hud skal svare: „Gud har givet mig stemme, som Han har givet alting stemme. Det var Ham, der skabte jer i begyndelsen, og til Ham skal I bringes tilbage og få jeres dom. I gemte jer ikke godt nok, da I syndede, for I gemte jer kun for andre mennesker, men jeres ører og øjne og jeres hud kan vidne imod jer, skønt I selv troede, at Gud ikke vidste mange af de ting, I gjorde! Disse tanker om jeres Herres begrænsede magt har ødelagt jer, og nu befinder I jer blandt de fortabte.“
Lad dem ikke længere være utålmodige med at få fremskyndet Min straf. De skal snart finde et hjem i Helvede, og Helvedesilden skal være deres evige hjem, og selv om de beder om nåde, så er de ikke blandt dem, der skal vises nåde.
Jeg har anvist dem nære følgesvende, deres onde dæmoner. Disse får deres begåede og endnu ikke begåede synder til at fremstå for dem som retfærdige gerninger, og straffen, der tidligere har ramt dæmoner og folk, som nu er forsvundet fra jordens overflade, skal også ramme dem: De skal tilintetgøres.
De, der ikke tror på Mine åbenbaringer, siger: „Lyt ikke til denne koran, men grin og råb op, så I overdøver fremsigelsen af den.“
På grund af dette vil Jeg lade de vantro smage en forfærdelig straf, og Jeg skal gengælde dem i forhold til deres værste gerninger! Dette er straffen til Mine fjender: Helvedets smertefulde flammer, hvor de skal blive for evigt som gengældelse for at have benægtet Mine tegn og åbenbaringer.
Og mens de vrider sig af smerte i Helvedets flammer, skal de vantro skrige: „Herre, vis os både ham blandt dæmoner og ham blandt mennesker, der ledte os på vildspor og i fortabelse, og så skal vi træde dem under fode, så de kan blive vanæret!“
30 Englene skal med jævne mellemrum stige ned på jorden til dem, der gør gode gerninger og følger Mine påbud og forbud og bestandig siger: „Vores Herre er Gud.“ Og englene skal sige til disse troende: „Frygt ikke og sørg ikke, men fryd jer over budskabet om Paradis, som I er blevet lovet. Vi er jeres vogtere og venner i dette liv og i det næste. Der skal I få alt det, som jeres sjæle begærer, og der skal I få alt, hvad I beder om. Dette er en gave fra Den Tilgivende og Den Barmhjertige Gud.“
Hvem fortjener mere at blive lyttet til end ham, der inviterer mænd til at følge vejen til Mig, som adlyder Mine befalinger og som handler retfærdigt og siger: „Jeg er en af dem, der har overgivet sig selv til Gud; jeg er muslim.“
Godt og ondt er ikke lige. Afvis det onde med det gode, og han, som var din fjende, vil blive som en god ven, men ingen vil dog opnå dette bortset fra den, der stædigt holder ud, og kun få vil kunne gøre det.
Hvis en ond fristelse tilbydes dig af Satan, så søg tilflugt hos Mig, for Jeg er den, der hører og ved alt. Blandt beviserne på Min magt er natten og dagen, solen og månen, men tilbed hverken solen eller månen. Bøj jer kun i bøn for Mig, der skabte dem, hvis det er Mig, I tjener.
Men hvis mekkanerne er for stolte til at bøje sig for Mig, så skal de vide, at englene, der er tæt på Mig, synger lovsang til Mig nat og dag uden at blive trætte.
Og blandt de andre beviser på Min magt er, at du ser jorden ligge øde og gold hen, men når Jeg så sender regn over den, begynder den at røre på sig, og planterne gror frem.
Den, der siger: „Det regner på os som Guds gave og ved Hans barmhjertighed,“ er den, der tror på Mig. Den, der siger, at det regner på ham på grund af den eller den nedgående stjerne, er én, der benægter Mig og tror på Venus.
Og ligesom Jeg giver jorden liv på ny, skal Jeg give de døde mennesker nyt liv på Opstandelsens Dag. Jeg har magt over alting.
40 De, der på en ugudelig måde forvrænger og misfortolker Mine åbenbaringer, kan ikke skjule sig for Mig. Og hvem er bedst stillet, den, der skal kastes i Helvedesilden, eller den, der vækkes til Min beskyttelse på Opstandelsens Dag? Gør, hvad I vil, mekkanere, Jeg overvåger jeres mindste handling og tanke.
De, der ikke tror på Koranens påmindelser og advarsler, når de fremsiges for dem, vil blive opdaget og blive hårdt straffet på Dommedag. Koranen er en vidunderlig og mægtig Bog!
Uanset fra hvilken side usandheder måtte nærme sig, vil de ikke komme Den Hellige Bog nær, og de skal aldrig sejre over den. Den er en åbenbaring fra Mig, der er vis, og som skal lovprises.
De vantro mekkanere skal ikke sige andet til dig, end der er blevet sagt til Mine sendebud hos andre folkeslag før dig. Men hos Mig er der både tilgivelse og en smertefuld straf. Hvis Jeg havde åbenbaret Koranen på et fremmed sprog, ville de have sagt: „Når dens åbenbaringer ikke er klare og let forståelige, vil vi ikke tage imod dem. Og hvorfor har en araber fået åbenbaringer på et fremmed sprog?“
Sig det her til mekkanerne: „For dem, der tror, er Koranen en retledning for vejen til Mig og Paradis og et middel mod tvivl og usikkerhed, men de vantro er døve for dens fremsigelse, og de er blinde for den. De er som dem, der lytter til en fjern kalden, som de knap kan høre og slet ikke forstå.“
Jeg åbenbarede Torahen for Moses, og der blev strid om den. Havde det ikke været for en tidligere befaling fra Mig om at give dem, der afviste denne bog, henstand til Opstandelsens Dag, så ville afgørelsen på deres strid allerede være truffet imellem dem ved Min tilintetgørelse af de vantro, for netop straffen er de i dyb tvivl om.
Den, der handler rigtigt, gør det for sin egen sjæls bedste, og den, der handler forkert, handler imod sin egen sjæls bedste, for Jeg gør intet galt over for Mine tjenere, men belønner eller straffer dem korrekt i forhold til deres gerninger.
Jeg alene kender tidspunktet for Dommen, og ingen knop bliver til blomst og frugt, og intet kvindeligt væsen undfanger eller føder, uden at Jeg ved det, eftersom alting allerede står nedskrevet i Bogen med samtlige Mine befalinger. Og på Dommedag, hvor Jeg skal forsamle alle foran Mig, skal Jeg spørge: „Hvor er Mine medguder, som I satte ved siden af Mig?“
Da skal de sige: „I dag er det Dommens Dag, og vi indrømmer over for Dig, at der ikke længere er nogen blandt os, der vil hævde, at de er guder!“
Og afguderne, som de tilbad på jorden, skal forlade dem, og de vil opdage, at for dem er der ingen beskyttelse og ingen mulighed for flugt.
49 Mennesket trættes ikke af at bede om det gode, men når det onde rammer ham, taber han modet og fortvivler. Men hvis Jeg, efter at han har haft en hård tid, lader ham smage Min nåde, siger han: „Dette har jeg fortjent for mine egne handlinger, og jeg tror ikke, at Timen for Dommen nogensinde kommer. Men hvis jeg alligevel skal vende tilbage til min Herre, så er jeg sikker på, at jeg der skal have den bedste belønning.“
Men da skal Jeg meddele de vantro, hvilke gerninger de har bedrevet, og Jeg skal lade dem smage en forfærdelig hård straf!
Når Jeg viser et menneske nåde, så vender han sig blot bort fra Mig og fjerner sig uden at takke Mig, men når noget ondt rammer ham, så beder han talrige inderlige bønner til Mig.
Muhammed, sig til mekkanerne: „Hvad mener I? Hvis Koranen er fra Gud, og I ikke tror på den, hvem er så mere på vildspor bort fra sin frelse end den, der afviser Koranen?“
Jeg skal bevise Min magt for dem ved tegn hele horisonten rundt og i frembringelsen af generation efter generation af mennesker, indtil det bliver klart for dem, at Koranen er sandheden. Er det ikke tilstrækkeligt for dig, at Jeg er vidne til alting? Alligevel tvivler de på mødet med Mig på Dommedag! Men Jeg har alting i Min magt!