Jeg sværger ved den ærefulde og uovertrufne koran, at du, Muhammed ibn Abdullah, er Mit sendebud!
Ja, mekkanerne undrer sig over, at en advarer er kommet til dem fra deres egne rækker, og de vantro siger tilmed: „Det er da noget underligt noget; når vi er døde og er blevet til støv, så skal vi vende tilbage til livet? Det er helt usandsynligt, at vi sådan skulle vende tilbage!“
Jeg ved, hvor meget af de døde der formulder i deres grave i jorden, og hos Mig i Den Syvende Himmel er den bog, der indeholder alting om alt skabt og om alt, hvad der skal ske til enhver tid, og som aldrig skal forgå. Men mekkanerne afviser sandheden, Koranen, efter at den er kommet til dem gennem dig, Muhammed. De er nedsunket i en tilstand af forvirring og kalder snart Koranen for digt, snart for sandsigeri eller trolddom.
Men har de ikke kikket på himlen over sig og overvejet, hvordan Jeg har bygget den og udsmykket den med stjerner, og at den er uden en revne? Jorden har Jeg udjævnet, og Jeg har sat bjerge på den, så den ikke driver af sted med jer. Jeg har ladet alle mulige vidunderlige planter som oliven og daddelpalmer vokse frem for at de skal blive iagttaget og taknemligt husket af enhver af Mine hengivne tjenere. Fra himlen sender Jeg en velsignet regn, og den får haver og kornmarker til at skyde frem, og også høje daddelpalmer med tætte frugtklaser som en forsyning for Mine tjenere. Dermed giver Jeg liv til tørt og dødt land, og på samme måde vil det blive ved Opstandelsen, når de døde rejser sig fra deres grave.
12 I tiderne inden mekkanerne anså også andre stammer og folk Mine profeter for at være bedragere. Det gjaldt Noas folk, og det gjaldt mændene fra al-Rass, der var opkaldt efter deres konge, og som byggede en stor by i Hadramaut i Yemen. De troede på Mig, men Satan beordrede dem til at tilbede afguder og ligge med andre mænd og børn. Så sendte jeg profeten Khantala ibn Safwan til dem, og han opfordrede dem til at tilbede Mig og advarede dem om straffen, hvis de ikke gjorde det. Længe prædikede han forgæves blandt dem, og Jeg måtte straffe dem med hungersnød. Men Safwans ord blev for meget for dem, og de brændte ham på bålet.
Så skreg Gabriel, og de tørrede alle sammen ind. Der var ingen tilbage blandt dem, der ikke var blevet forvandlet til sorte sten.
Stammerne Tamud og Ad, farao al-Walid ibn Musab, Lots brødre, mændene fra skoven nær Midjan og Sydarabiens kongers folk anså ligeledes Mine profeter for at være svindlere, og derfor blev Min trussel om deres ødelæggelse til virkelighed.
14 Tror mekkanerne, at den første skabelse gjorde Mig udmattet? Det gjorde den ikke, og alligevel er de i tvivl om den nye skabelse på Opstandelsens Dag, som du prædiker for dem, Muhammed.
Jeg skabte mennesket, og Jeg ved, hvad hans sjæl hvisker inde i ham, for Jeg er ham nærmere end hans egen halspulsåre.
Hvert enkelt menneske bliver gennem hele livet fulgt af to engle, hvor den på hans højre skulder nedskriver hans gode gerninger, og den på hans venstre skulder nedskriver hans onde. Når de to engle mødes og skal fremlægge deres regnskab, så ytrer han ikke ét eneste ord, uden at endnu en overvågende engel er klar til at skrive det ned. Og dødskampen vil bringe sandheden for en dag, og den overvågende engel skal sige til den døende: „Dette var, hvad du prøvede at flygte fra!“
Og der skal stødes i basunen, og det skal blive råbt: „Dette er dagen, der er blevet advaret om, Dommens Dag!“
Så skal hver eneste sjæl blive mønstret: drevet frem af én engel og fulgt af en anden engel, der skal vidne for eller imod ham.
Dernæst skal Jeg sige til den, der ikke troede på Mig og Min profet: „Du var ligeglad med dette møde på denne dag, men nu har Jeg fjernet sløret for dit ansigt, og i dag er dit syn skarpt.“
Hans ledsagende engel vil sige: „Dette er hans nedskrevne gerninger, som jeg har klar som bevis mod denne synder.“
Da vil Jeg beordre de to engle til at udføre Min dom: „I to, kast enhver vantro, som gjorde oprør mod Mig, i Helvede sammen med enhver, der forhindrede og forbød det gode, enhver, der overskred de grænser, Jeg har fastsat, enhver, der såede tvivl om Den Sande Religion, og enhver, der satte en anden gud ved Min side. Kyl dem alle ned i den brændende og grufulde straf!“
Og den vantro vil beskylde sin djævel, den, som alle har med sig som sin følgesvend på jorden, for at have forført ham bort fra Min vej. Og djævlen, der er lænket fast til ham, vil sige: „Jeg har ikke vildledt ham, han har længe været på vildspor!“
„Skændes ikke i Mit nærvær!“ skal Jeg råbe. „Jeg havde i forvejen sendt jer advarslen om den tortur, I nu ser udfolde sig for jeres øjne, og intet ord i Min dom skal Jeg ændre. Jeg behandler ikke Mine tjenere uretfærdigt.“
Og på den dag skal Jeg spørge Helvede: „Er du fyldt op?“
„Er der flere fordømte?“ skal Helvede spørge.
30 Men Paradis skal blive bragt nær de gudfrygtige, ganske nær, så de kan se det, og Jeg skal sige til dem: „Dette er, hvad I er blevet lovet. Det er for alle fromme angrende, der underkastede sig og adlød Mine love, der frygtede Mig uden at kunne se Mig, og som kom til Mig med et hjerte fuldt af anger og oprigtig vilje til omvendelse. Træd ind i Paradis i fred. Dette er Evighedens Dag!“
Derinde skal de få alt, hvad de ønsker, alt det guld og sølv og alle de kvinder og tjenere, som en mand kan ønske sig; og hos Mig er der mere godt, end de kan forestille sig.
35 Men hvor mange generationer har Vi ikke udryddet før mekkanerne, nogle som endda var mægtigere end dem? De strejfede omkring i landet, men mon der var et tilflugtssted, hvor de kunne søge skjul for Min hævn?
Heri er der en advarsel til alle, der har et hjerte at forstå med, eller som lytter med et vågent øre og er vidne til sandheden, når den prædikes. Jeg skabte himlene og jorden og alt imellem dem på seks dage uden at blive træt og uden at skulle hvile på Min trone på den syvende dag, som jøderne hævder.
Så, Muhammed, udhold tålmodigt mekkanernes benægtelser af Opstandelsen og jødernes gudsbespottelse. Pris Min ære, før solen står op, og før den går ned. Og lovpris Mig en del af natten, og ved bønnens afslutning og fald helt ned i støvet. Lyt efter den dag, Opstandelsens Dag, hvor Israfil støder i basunen, og Gabriel fra Templet i Jerusalem kalder alle til dom: „Rådne ben, sønderrevet kød og spredte hår, Gud befaler jer at samles til Hans dom!“
Det er dagen, hvor de hører basunstødet! Det er Opstandelsens Dag, hvor de døde virkelig skal rejse sig fra deres grave!
Det er Mig, der bringer liv og forårsager død, og hos Mig er rejsens mål. Hertil skal alle vende tilbage på den dag, hvor jorden spalter sig for de døde, så de kan rejse sig og haste frem mod dommen foran Mit dommersæde: Det vil blive en forsamling, det er let for Mig at samle.
Jeg ved så udmærket, hvad de vantro så vil sige, og du, Muhammed, er ikke sendt for at tvinge dem til at tro. Så advar med Koranen dem, der frygter Min trussel, om en forfærdelig hævn!