Muhammed, fortæl sandsigerne blandt mekkanerne, fortæl alle i Mekka: „Det er blevet mig åbenbaret af Gud, at en skare dæmoner, skabt af røgfri ild, tidligere har lyttet med i himlene. Når Gud havde besluttet noget for Sine skabninger, hørte englene, der bar Hans trone, det og priste Ham. I himlen nedenunder priste man også Gud, fordi man havde hørt lovsangen ovenover, og sådan foregik det hele vejen ned til Den Første Himmel.
Så begyndte nogen at spørge, hvorfor der blev prist. De fik at vide, at det var, fordi englene ovenover havde prist Gud. Men de ville vide hvorfor, så derfor spurgte de dem oven over sig, hvad lovsangen gjaldt. Og sådan gik det hele vejen op igen til englene, der bar tronen. De fortalte hvorfor, og så spredtes nyheden nedad gennem himlene.
Men rundt omkring plejede dæmoner at sidde på lur og lytte, og de kunne finde på at blande det guddommelige budskab med formodninger og falske oplysninger. Og dette viderebragte de til sandsigerne, der således nogle gange talte sandt og andre gange ikke.
Men nu har Gud ladet det regne med stjerner over de lyttende dæmoner, og de måtte fortrække. Og de vidste, at dette skete i overensstemmelse med, hvad Gud havde beordret.
Og dæmonerne lyttede til mig, mens jeg fremsagde Koranen, og de sagde: „Vi har nu hørt en beundringsværdig koran, der leder til retfærdighed, og vi tror på den, og vi vil ikke sætte andre guder ved siden af vores Herre. Ophøjet er Herren, Majestæten! Han har hverken hustru eller børn. Men Satan og de onde dæmoner blandt os, som mangler forstand, talte tåbeligt om Gud, og vi troede, at intet menneske og ingen dæmon nogensinde ville udtale en løgn om Gud.
Men der er nogle af araberne, som, når de slår lejr et øde sted, højlydt anråber dæmonen, der bor der, om beskyttelse. Men de forstærker kun deres tåbelighed og overtrædelse af Guds regler. Og de mener, som også I vantro mennesker i Mekka gør, at Gud aldrig skal genopvække nogen og dømme dem og straffe dem.
Vi spionerede tidligere i himlen, men fandt den beskyttet af stærke og strenge engle med gennemborende flammer: stjerner, som de kastede. Vi plejede at tage plads deroppe for at lytte til englenes samtaler, men den, som nu lytter, finder kun et baghold og gennemborende flammer, der venter på ham for at bevogte de himmelske hemmeligheder. Derfor ved vi ikke, hvad ondt der er tiltænkt indbyggerne på jorden, eller om deres Herre har tænkt sig at lede dem på rette vej.
Nogle af os dæmoner er retfærdige, og nogle er det modsatte: Blandt os er både troende og vantro.
Vi mener, at vi aldrig kan få Guds planer på jorden til at mislykkes, uanset hvad vi gør, og vi kan heller aldrig flygte og undslippe Ham og Hans straf. Så da vi hørte retledningen, Koranens budskab, troede vi på den. Og den, der tror på sin Herre, skal ikke frygte tab af sin lovede belønning eller uretfærdigheder, når straffen for ikke at tro udmåles.
Nogle af os dæmoner har underkastet os Gud og er blevet muslimer, og nogle af os er på vildspor og følger det, de selv mener er rigtigt. De, der har underkastet sig Gud, er søgt ad en lige vej mod deres frelse.
Men de, der følger deres egne tanker og veje, de ender som brændsel i Helvede!““
16 Havde mekkanerne holdt sig på sandhedens rette vej, ville Jeg have givet dem rigeligt med regn, så de havde vand at drikke og ikke led af tørke som nu. Jeg ville derved have sat dem på en prøve med velstand foræret dem af Mig. Men enhver, der vender ryggen til Mine advarsler, skal Jeg underkaste en voldsom straf.
Bedestederne tilhører Mig, så på dem må I ikke påkalde nogen anden end Mig.
Da du, Muhammed, stod op for at påkalde Mig i bøn, trængtes dæmonerne omkring dig i en sværm for at høre dig fremsige Koranen. Sig dette: „Jeg påkalder kun min Herre og sætter ingen andre guder ved Hans side. Selv formår jeg hverken at gøre jer ondt eller godt eller lede jer på rette vej. Ingen kan beskytte mig mod Gud, og jeg finder ingen beskyttelse undtagen hos Ham. Jeg er udelukkende sendt af Gud for åbent at minde jer om Hans budskab, sådan som det er blevet åbenbaret mig. Alle dem, der nægter at adlyde Gud og Hans sendebud, har kun Helvedets ild i vente, og deri skal de ristes og steges for altid.“
Indtil de vantro på Dommedag ser Min hævn, som de er blevet truet med i Koranen, vil de være trodsige mod Min profet; men til den tid skal de opdage, hvem der står svagest med hensyn til guddommelig hjælp, og hvem der til den tid er færrest i antal.
Muhammed, mekkanerne bliver ved med at plage dig om, hvornår den straf, som de ikke tror på, kommer. Giv dem dette svar: „Jeg ved ikke, om den straf, som I bliver truet med, er nært forestående, eller om min Herre har givet jer udsættelse en tid. Kun Gud kender fremtiden, og Han deler ikke Sin viden med nogen, bortset fra en del af den med de sendebud, Han frydes ved. Og foran og bag disse sendebud sætter han vagter af engle, der sikrer dem mod Satans indskydelser i åbenbaringerne, og som sikrer, at Hans sendebud overbringer det nøjagtige budskab til menneskene og dæmonerne. Med Sin viden omfatter Han alt, der er hos disse engle, og nedskriver alt nøjagtigt.“