63

Kongeriget

Velsignet er Jeg, for i Min hånd er kongeriget. Jeg har magt over alting!

Det er Mig, der har skabt liv og død for at prøve jer; Jeg ville se hvem af jer, der er bedst i gerninger. Jeg er Den Almægtige, og Jeg er Den Tilgivende.

Det var Mig, der skabte syv himle, den ene over den anden. Muhammed, du kan ikke i Mine skabelser se nogen som helst mangler eller noget som helst ude af form. Løft igen dit blik mod himlen og se, kan du se den mindste revne? Hvis du kikker igen to gange, så vender dit blik tilbage til dig, svagt og uklart.

Derudover har Jeg pyntet den nederste himmel med lysene fra stjernerne og gjort dem til englenes kastevåben mod de dæmoner, der sad og lurede for at opsnappe brudstykker fra den himmelske samtale. Og til dem har Jeg gjort Helvedets straf parat.

Det samme har jeg gjort for dem, der nægter at tro på Mig, og det er en tragisk skæbne, der venter dem! Når de bliver kastet ind i flammerne, hører de et brøl som æslers skryden, for Helvedet koger og bobler og er tæt på at sprænges af raseri. Hver gang en flok gudsbenægtere kastes ind i det, spørger dets vogtere de fortabte: „Kom der ingen advarer til jer, der truede jer med denne rædsel?“

„Jo, der kom en advarer til os,“ skal de svare, „men vi beskyldte ham for at være en bedrager og sagde: „Gud har ikke åbenbaret noget. Det er dig, der er på vildspor!“ Men hvis vi bare havde hørt efter advarslen eller tænkt over den og forstået den, så ville vi ikke nu være blandt Helvedesildens indbyggere!“

Sådan skal de erkende deres synd, men Jeg skal råbe: „I ilden med dem, der er ingen tilgivelse for de vantro!“

Kun hos Gud er der hjælp at hente

12  Men for dem, der frygter Mig, venter der tilgivelse og en stor belønning.

Og I, der tvivler, uanset om I skjuler jeres samtaler eller højlydt giver jer til kende, så kender Jeg jeres inderste tanker, for skulle Jeg ikke vide alt om det, som Jeg har skabt? Jo, Jeg er både skarpsindig og velunderrettet.

Det er Mig, der har gjort jorden føjelig for jer. Så drag omkring på dens overflade, og spis af Mine gaver. Og Opstandelsen ender hos Mig for jer alle sammen.

Kan I være sikre på, at Jeg, som bor i himlene, ikke vil lade jorden opsluge jer, når den ryster som ved et jordskælv? Og kan I være sikre på, at Jeg ikke nedsender en voldsom sandstorm over jer, der dækker jer til? Så skal I få at se, hvad Min advarsel indebærer, og hvor alvorligt den var ment!

De folk og stammer, der levede før mekkanerne, kaldte også Mine sendebud og Mine åbenbaringer for løgn; og hvor ødelæggende var ikke Min vrede?

Har de ikke set fuglene over sig, som tillidsfuldt breder deres vinger ud og slår dem sammen? Intet holder dem oppe, kun Mig, for Jeg ser alle ting og har kontrol med selv den mindste ting.

Hvem er det, mekkanere, der som en hærskare kan hjælpe jer, andre end Mig? Nej, de vantro er kun på vildspor. Og hvem er det, der skal give jer livets underhold, hvis Jeg vælger at holde Mit underhold tilbage? Nej, de vantro fremturer i hovmod og genstridighed og flygter fra sandheden.

Er den vantro, der med bøjet nakke falder hovedkulds, bedst retledt, eller er den troende, der vandrer oprejst på rette vej mod frelsen?

Muhammed, sig til dem: „Det er Gud, der har frembragt jer, og som har givet jer hørelse, syn og forstand, og alligevel er I ikke særlig taknemlige! Det er også ham, der har udbredt jer på jorden, og til sidst skal I forsamles foran Ham til den endelige afregning!“

„Men hvornår skal denne trussel så føres ud i livet, hvis du taler sandt?“ spørger mekkanerne.

Du skal svare dem: „Det ved kun Gud. Jeg er bare Hans sendebud, der skal advare jer åbent og i et tydeligt sprog.“

Men når de ser, at dommen står ligefor, så skal de vantros ansigter formørkes, og det skal blive sagt til dem: „Dette er, hvad I efterlyste!“

Sig du nu, Muhammed: „Hvad mener I, uanset om Gud også udsletter mig og dem, der er med mig, eller om Han viser os nåde; hvem skal beskytte de vantro mod en smertelig straf? Han er Den Barmhjertige! Vi tror på Ham, og Ham sætter vi vores lid til. I skal snart få at vide, hvem det er, der er på vildspor. Hvad tror I, hvis jeres vandforsyning en morgen var en udtørret brønd, hvem skulle så bringe jer kildevand?“