Al lovprisning tilkommer Mig, for alt, hvad der findes i himlene og på jorden tilhører Mig. Og lovprisningen i det kommende liv tilkommer også Mig, for Jeg er den Alvidende og Den Indsigtsfulde. Jeg ved, hvad der går ind i jorden, som regnen, gemte skatte og de døde, og Jeg ved, hvad der udgår fra den, som dyrene, planterne, metallerne og kilderne. Og Jeg ved, hvad der kommer ned fra himlen, torden og lynild, englene, de åbenbarede bøger og Mine befalinger, og Jeg ved, hvad der stiger op i den, som røgen, englene og menneskenes gerninger, og Jeg er barmhjertig og parat til at tilgive de troende.
De, der ikke tror, siger: „Dommedags time skal aldrig komme for os.
“ Muhammed, svar dem: „Jo, ved min Herre, den skal så absolut komme også for jer!“
3 Det er Mig, der kender al det skjulte, ikke et støvgran kan skjule sig for Mig hverken i himlene eller på jorden, og der findes ikke noget mindre eller større end dette, uden at det hele står klart og tydeligt beskrevet i Bogen i himlen, der indeholder alle Mine befalinger.
Jeg skal til sin tid belønne dem, der på jorden troede og gjorde gode gerninger; disse mennesker og dæmoner skal få tilgivelse og et ærefuldt og gavmildt underhold. Men de, der anstrenger sig for at gøre Mine tegn virkningsløse, dem venter der en pinefuld straf i al sin ydmygende modbydelighed!
De, der allerede har fået åbenbaret viden af Mig om Min religion, ser, at de åbenbaringer, der nedsendes til dig, Muhammed, også er fra Mig: De er sandheden, og den leder til den herlige og prisværdige vej mod Mig.
Men de vantro siger spottende til hinanden og til dem, de møder: „Skal vi vise jer en mand, Muhammed ibn Abdullah, der fortæller jer, at I skal rejse jer i en ny skabelse, efter at I er døde og er blevet til støv? Han har opdigtet løgne om Gud, eller han er snarere besat af en dæmon.“
Men de, der ikke tror på det kommende liv, er langt ude i vildfarelse, de er langt borte fra Mig, og de skal til sidst sendes direkte til den store afstraffelse. Har de virkelig ikke iagttaget det, som er foran dem og bag dem: Himlen og jorden, som er skabt af Mig og tydeligt viser Min magt? Hvis Jeg ville, kunne Jeg lade jorden åbne sig og opsluge dem, eller Jeg kunne lade stykker af himlen falde ned over dem, og det er et tegn for enhver tjener, der vender sig til Mig.
10 Jeg har tidligere udstyret David med fortræffeligheder, og så befalede Jeg: „Bjerge, I skal på skift deltage i hans lovsang til Mig,“ og Jeg befalede fuglene også at deltage i den. Så gjorde jeg jernet blødt som voks for ham og påbød ham i stedet for som hidtil at lave rustninger af plader: „Lav ringbrynjer, og tilpas ringene, der væves sammen i den, nøje. Og opfør jer ordentligt og synd ikke, I Davids slægt, for Jeg ser alt, hvad I gør!“
Jeg gjorde vinden underdanig mod Salomon, så han kunne bestemme, om den skulle være en mild brise eller en orkan, og den kunne bære hans trone med ham på og føre ham af sted med formidabel hurtighed: Om morgenen rejste vinden en hel måneds rejse, og ligeledes tilbage igen om aftenen.
I Yemen lod Jeg en kilde af smeltet messing springe for ham i tre dage og nætter hver måned, ligesom vand springer. Nogle af dæmonerne beordrede Jeg til at arbejde for ham, og de af dem, der afviste Min ordre, skal Jeg lade smage Helvedesildens smertende rædsler i den kommende verden!
Dæmonerne lavede alt for Salomon, som han ønskede det: Templet i Jerusalem, og statuer af engle og profeter til at udsmykke det med, for dengang var det ikke forbudt med den slags afbildninger. Der var også to løver, der blev placeret ved foden af hans trone, og som strakte deres kløer frem, når han besteg den, og to ørne, der spredte deres skyggefulde vinger, når han satte sig. Dæmonerne lavede også fade så store og dybe som dromedarvandtrug, som tusinde mand kunne spise af samtidigt. Og de lavede kedler hugget ud af bjerget og så kolossale, at de ikke kunne flyttes, og der var trapper op til deres kant.
Så sagde Jeg: „Davids slægt, opfør jer ordentligt, synd ikke, og vis, at I er Mig taknemlige for Mine gaver.“
Men de taknemlige blandt Mine tjenere er få!
Da Jeg besluttede, at Salomon skulle dø, opdagede dæmonerne intet. David havde lagt grundstenen til Templet i Jerusalem, der skulle stå i stedet for Moses’ tabernakel. Hans søn, Salomon, nåede ikke at få dæmonerne til at færdiggøre det inden sin død. Men han bad Mig om at sørge for det, og Jeg lod ham dø stående op i bøn; Azrail kom med en duft, og da Salomon indåndede den, tog Dødens Engel hans sjæl. Men Salomons krop blev stående støttet til sin stav i et helt år.
Dæmonerne troede, han var i live, og færdiggjorde Templet. Først da havde den orm, der havde gnavet sig ind i hans stav, ædt så meget, at staven brast, og Salomons lig faldt til jorden. Da forstod dæmonerne, at de ikke havde behøvet at lide den ydmygende straf ved deres hårde arbejde, hvis de havde kendt til det skjulte, som de ellers hævdede, at de gjorde.
14 I Yemen, i byen Saba med paladset med jernporte, havde indbyggerne, der var efterkommere af den mægtige Saba, før al dette et tegn på Min gavmildhed: To lystgårde, den ene på den højre side af byen og den anden på den venstre. Det var haver tilplantet med træer og så udstrakte og frodige, at de syntes som én. Det sendebud, som Jeg sendte til dem, sagde: „Spis af jeres frodige haver, som jeres Herre har givet jer, og vis Ham taknemlighed. I har et godt land og en gavmild Herre.“
Men de vendte ryggen til de befalinger, Jeg havde sendt dem. Derfor lod Jeg en nat diget til den opstemmede sø, der lå højere oppe end byen, bryde sammen. Oversvømmelsen udløste en forfærdelig ødelæggelse over de vantro og gav dem i stedet for deres lystgårde to lunde, der kun gav bitter frugt og ellers var bevokset med frugtløse tamariskbuske og nogle få forkrøblede brystbærtræer. Sådan hævnede Jeg Mig på dem, fordi de var vantro og utaknemligt afviste Den Sande Tro. Men gengælder Jeg andre end de vantro på denne måde?
Mellem dem og de byer i Syrien, som Jeg velsignede, satte Jeg også byer nærmere hinanden. Jeg gjorde rejsen mellem dem let, så den rejsende kunne sove i den ene by under middagssolens hede og i den næste om natten, og ingen behøvede at have forsyninger med sig. Og Jeg sagde: „Rejs trygt mellem disse byer både nat og dag.“
Men de grådige bad Mig: „Herre, øg afstanden mellem vores rastepladser, så karavanerne bliver mere indbringende for os med vores leverancer af dromedarer og vagter til disse rejsende.“
Men med dette begærlige ønske gjorde de uret mod sig selv, og så gjorde Jeg dem til en fortælling fra gamle dage og spredte dem overalt, fra Syrien til Irak og Oman, og fra Medina til Mekka. Heri er der tegn for enhver, der er tålmodig og taknemlig over for Mig.
Da Satan så, at indbyggerne i Saba var egenrådige og utaknemlige for Mine gaver, fik han sin tro om dem bekræftet, og de fulgte ham, bortset fra en del af de rettroende som Jeg reddede fra oversvømmelsen. Men i virkeligheden havde han ingen magt over dem; det skete kun, fordi Jeg ville prøve dem og ville have skilt dem, der troede på det kommende liv, fra dem, der betvivlede det. Jeg overvåger alting!
21 Muhammed, sig til afgudsdyrkerne: „Anråb dem, som I påstår er guder ved siden af Gud!“
Men nej, de har ikke magt over så meget som et støvgran i himlene eller på jorden, og lige så lidt har de nogen del i skabelsen af dem eller ledelsen af dem, og ingen af disse falske guder hjælper Mig på nogen måde med noget som helst.
Ingen forbøn skal på den yderste dag blive fremført for Mig, bortset fra forbønnen fra dem, som Jeg tillader at gå i forbøn. Disse profeter og engle skal vente i spænding – og dem, de vil gå i forbøn for, i frygt – indtil den til sidst udfries hos dem, Jeg tillader at gå i forbøn, og så spørger de hinanden: „Hvad siger jeres Herre?“
„Sandheden,“ skal de svare. „Han er Den Høje, Den Store!“
Muhammed, sig til de vantro: „Hvem er det, der forsyner jer med underhold fra himlene og fra jorden: med regnen og de spirende vækster? Det gør Gud. Og enten følger vi den rette vej mod Paradis, eller I gør det. Enten er vi fanget i en åbenlys vildfarelse, eller I er det, og ingen synd er større end afgudsdyrkelse. I skal ikke spørges om de synder, vi begår, og vi skal ikke stilles til ansvar for jeres gerninger. På Dommedag skal vores Herre føre os alle sammen af sted, og så vil Han dømme imellem os, for Han er Dommeren, Han er Den Alvidende. Og vis mig dem, som I har sidestillet Ham med, giv mig nogle konkrete beviser.“
Men nej, det kan I ikke, for Jeg er Gud, Den Almægtige og Den Vise!
27 Muhammed, siden du fyldte fyrre år, har Jeg sendt dig til araberne, udelukkende som en glædesbudbringer om kommende belønning og som en advarer om fremtidig straf, men de fleste af dem ved ingenting. De siger: „Fortæl os, hvornår skal denne trussel om Dommens Dag føres ud i livet, hvis I profeter taler sandt?“
Giv dem det her svar: „Tiden for Dommen er fastsat til en dag, som I hverken kan udskyde eller fremskynde så meget som en time.“
Men så siger de vantro: „Vi vil aldrig tro på denne koran eller på de bøger, Mosebøgerne og Evangeliet, der kom før den.“
Muhammed, hvis du bare kunne se, når de uretfærdige, når synderne stilles foran Mig! Den ene skal igen skændes med den anden, og de, der var ringeagtede og underordnende på jorden, skal sige til dem, der opførte sig hovmodigt, til deres lærere og fyrster, der forførte dem til afgudsdyrkelse og bekræftede dem i den: „Havde det ikke været for jer, så havde vi været rettroende!“
Men så skal de hovmodige svare de ringeagtede: „Var det os, der fik jer til at vende jer bort fra den rette vej, efter at I havde fået den vist? Nej, tværtimod, I var syndere af jeres egen onde, frie vilje!“
„Nej,“ skal de tidligere ringeagtede sige, „der blev smedet rænker af jer både nat og dag, og I er skyld i vores nuværende elendighed, fordi I bød os at fornægte Gud og sætte medguder ved Hans side.“ Og de skal udråbe deres anger, når de ser den straf, der er forberedt til dem, og Jeg skal lægge lænker om halsen på dem, der er vantro. Men får de da andet end gengældelse for deres gerninger?
33 Jeg har aldrig sendt nogen advarer om følgerne af ikke at tro på Mig til en by, uden at dem, der levede i velstand, sagde: „Vi tror ikke på det budskab, som I siger, I er blevet sendt med.“ Og mekkanerne siger tilmed: „Vi har større rigdomme og flere børn end dig, Muhammed, og vi skal ikke blive straffet efter vores død.“
Svar dem: „Min Herre giver, hvem Han vil rigeligt eller sparsomt med underhold, men de fleste mennesker ved det ikke.“
Det er hverken jeres rigdomme eller jeres børn, der skal føre jer nærmere til Mig. Men de, der tror og gør gode gerninger som at bede til Mig og fremsige af Mine åbenbaringer, skal blive ført nær Mig. De skal få dobbelt løn for det, de har gjort, og de skal hvile i tryghed i Paradisets øverste rum.
Men de, der anstrenger sig for at gøre Mine tegn virkningsløse, de skal overleveres til Helvedets straf. Sig til dem: „Min Herre giver, hvem Han vil blandt sine tjenere et rigeligt eller et sparsomt underhold, og alt det, som I giver bort i almisse for Hans sag, det skal Han gengælde. Han er den bedste af alle forsørgere.“
På Dommedag, når Jeg forsamler jer alle sammen, vil Jeg spørge englene: „Var det jer, disse mennesker tilbad?“
Englene vil svare: „Dig alene al ære! Du er vores beskytter og ikke dem. Nej, de dyrkede dæmonerne, de fleste af dem troede på dem.“
Men på denne dag skal den ene af jer ikke magte at gøre den anden hverken gavn eller skade, og Jeg skal sige til dem, der gjorde onde gerninger ved at overtræde Mine love: „Smag nu pinslerne i den helvedesild, som I troede var en løgn!“
Når Mine åbenbaringer tydeligt og klart fremsiges for dem, så siger de om dig, Muhammed: „Han er blot en mand, en dødelig, der vil vende jer bort fra de guder, som jeres fædre dyrkede.“ Og om Koranen siger de: „Den er blot en opdigtet, gudsbespottende løgn.“ Og de vantro siger om sandheden, når den kommer til dem: „Dette er åbenlys trolddom.“
Men Jeg har ikke givet mekkanerne nogen bøger, som de kunne læse og få åbenbaret viden fra, og Jeg har heller ikke sendt nogen advarer til dem før dig.
De folk, der levede før dem, påstod på samme måde, at sandheden var løgn, men mekkanerne har end ikke fået en tiendedel af den magt og velstand, som Jeg gav folkene fra tidligere tider. Og da de hævdede, at Mine sendebud var løgnere, hvordan blev min hævn? Så hvad kan mekkanerne forvente?
45 Sig til mekkanerne, Muhammed: „Jeg formaner jer blot om én ting, nemlig at stå enten to og to eller én og én foran Gud, og dermed fri for andres påvirkning, og så tænke jer om: Så vil I finde, at jeres bysbarn Muhammed ibn Abdullah ikke er besat af en dæmon, han er blot en advarer sendt til jer for at advare jer om en streng straf. Hvad jeg end kræver i løn af jer for mine prædikener og advarsler, så kommer det udelukkende jer til gode, for jeg skal aldrig gøre krav på den. Min løn er udelukkende Guds sag. Han er vidne til alting.
Min Herre nedsender sandheden til sine udvalgte tjenere, til profeterne; det er Ham, der kender det skjulte. Sandheden er kommet, og løgnen og de falske guder er forsvundet og skal ikke vende tilbage. Og hvis jeg farer vild, så sker det til skade for mig selv alene, men hvis jeg retledes, så sker det gennem de åbenbaringer, min Herre giver mig, for Han er parat til at lytte og er tæt på dem, der anråber Ham.“
Muhammed, hvis du bare kunne se, når de vantro på Dommedag gribes af rædsel og ikke kan flygte noget sted hen, og når de bliver hentet fra deres grave i jorden! Da skal de sige: „Nu tror vi på Muhammed!“
Men hvordan skal de kunne nå troen i den næste verden, når den skal antages i denne? Da de havde muligheden i livet på jorden, benægtede de troen og spottede den tilmed. Der skal være en skillevæg mellem dem og alt det, de ønsker sig, ligesom der tidligere var for dem, der opførte sig på samme måde: Fordi de var fortabte i deres tvivl om sandheden.