Jeg sværger ved Koranen, der er tydelig og holdt i et sprog og en stil, som araberne kan forstå! Jeg har gjort den til en arabisk koran, fordi Jeg ønsker, at I skal forstå. Den står opskrevet i Bogens Moder med Mine originale ord, som er ophøjet og fuld af visdom, og hvorfra alle åbenbaringer kommer; Bogens Moder, der er hos Mig i Den Syvende Himmel, og hvorfra de hellige bøger bliver kopieret.
Skulle Jeg da afstå fra at advare jer mekkanere, fordi I er et folk, der overskrider de grænser, Jeg har sat?
Hvor mange profeter har Jeg ikke sendt til de tidligere stammer og folk? Men de gjorde grin med hver eneste profet, der kom til dem, så Jeg tilintetgjorde dem, og det var folk, der var stærkere end jer mekkanere. Og de gamle folk blev til eksempler for efterfølgerne, hvad angår Mine advarsler og Min straf, der rammer dem, der ikke underkaster sig.
8 Muhammed, hvis du spørger mekkanerne: „Hvem skabte himlene og jorden?“ så vil de helt sikkert svare: „Den almægtige og vise Gud har skabt dem.“
Ja, det er Mig, der har udjævnet jorden som et tæppe for jer og skaffet jer veje på den, så I kan finde vej. Og det er Mig, der nedsender regn i passende og afmålte mængder, og som dermed giver liv til land, der var dødt. På samme måde skal I vækkes fra gravene på Opstandelsens Dag.
Det er også Mig, der har skabt alle ting og alle arter parvis og har givet jer skibene, dromedarerne og hestene, som I rider på, for at I må tage plads på deres ryg og huske Min nåde mod jer, mens I sidder trygt og fast på dem og siger: „Ham al ære, der har gjort os til herskere over disse dyr; det ville vi ikke selv have været i stand til. Og vi skal føres tilbage til vores Herre på Den Sidste Dag.“
Alligevel påstår de, at nogle af Mine tjenere er Mit afkom, som al-Lat, al-Uzza og Manat, og de tilbeder dem ved siden af Mig! Menneskene er åbenlyst utaknemlige! Skulle Jeg have skaffet Mig døtre blandt de ting, Jeg har skabt, og så have hædret mekkanerne med sønner?
Når nogen af dem får at vide, at hans nyfødte har det køn, som han sætter lig med Mit påståede afkom, så formørkes hans ansigt i raseri, og han fyldes med tavs sorg. Pålægger de så Mig kvindeligt afkom, der vokser op med smykker og nipsgenstande, og som, når det trækker op til uro, aldrig er at se? Og fremstiller de også englene, Mine tjenere, som kvindelige væsner? Var disse hovne mekkanere måske vidne til deres skabelse? Hvad de siger, skal blive skrevet ned, og de skal forhøres om det og blive stillet til ansvar på Dommens Dag!
De vantro mekkanere siger også: „Hvis Den Barmhjertige havde villet det, skulle vi ikke have tilbedt al-Lat, al-Uzza og Manat.“
Det har de ingen viden om, de gætter bare! Har Jeg måske tidligere givet dem en bog med åbenbaringer, som er i deres besiddelse, og som de kan henvise til, og hvor det tillades at tilbede kvindelige væsner?
Nej, de siger bare: „Vores forfædre udøvede denne religion, og vi vandrer ad den samme rette vej i deres fodspor.“
Muhammed, Jeg har aldrig sendt nogen advarer før dig til nogen by, uden at de velhavende i den sagde: „Vores forfædre udøvede denne religion, og vi vandrer ad den samme rette vej i deres fodspor.“
Til dette svarede Mit sendebud altid: „Siger I det, selv om jeg bringer jer en bedre religion end den, jeres forfædre fulgte?“
„Vi tror ikke på det budskab, som du er blevet sendt for at prædike,“ svarede disse vantro folk.
Derfor tog Jeg hævn over dem, og se, hvad enden blev på dem, der ikke troede på Mine profeter!
25 Muhammed, husk, da Abraham sagde til sin far og sit folk: „Jeg har intet at gøre med de guder, som I tilbeder, bortset fra Ham, der har skabt mig, for Han vil lede mig den rette vej.“ Og dette gjorde han til blivende ord for sine efterkommere: Der er ingen anden gud end Gud. Og det er, for at de må vende sig til Mig og bort fra afgudsdyrkelsen.
Jeg har ladet mekkanerne og deres forfædre leve i velstand og nyde livet, indtil sandheden og et tydeligt sendebud, dig, Muhammed, kom til dem. Men nu da sandheden, Koranen, er kommet til dem, siger de: „Den er blot trolddomsværk, den tror vi ikke på.“
De to ledere, Mekkas Walid ibn Mughira og Taifs Abu Masud, klager og siger: „Hvorfor er denne koran ikke blevet nedsendt til en stormand fra en af vores to byer, for så ville vi have fået den, men bare til dig, Muhammed ibn Abdullah?“
Er det dem, der fordeler Min nåde og bestemmer, hvem der skal være Mine profeter? Det er Mig, der har tildelt dem deres ophold i det nuværende liv, og som har ophøjet nogle af dem flere grader over andre i rang, for at den ene skal tage den anden i sin tjeneste. Og Min barmhjertighed er mere værd, end hvad de samler sammen af jordisk gods og rigdom.
Og var det ikke, fordi alle menneskene i så fald ville blive én eneste menighed af begærlige vantro, så skulle Jeg have givet dem, der ikke tror på Mig, tage af sølv til deres huse og også sølvtrapper til at komme derop, og tilmed porte af sølv til deres huse og sølvsenge til at hvile tilbagelænede på, og forgyldte ornamenter, men alt dette er blot det jordiske livs glæder. Men det kommende liv hos Mig er udelukkende for de gudfrygtige.
Jeg skal give enhver, der er blind for Min advarsel, en ond dæmon, en satan, som uadskillelig følgesvend gennem livet på jorden, og disse dæmoner skal lede dem bort fra den rette vej til Mig, men de skal selv tro, de er på rette vej. Dette vil vare ved, indtil den vantro træder frem for Mig på Dommedag og rædselsslagen siger: „Hvor ville jeg dog ønske, at der havde været så lang afstand mellem mig og min følgesvend, der har forført mig væk fra Guds vej, som der er mellem øst og vest!“
Hvilken forfærdelig følgesvend den vantro har! Men fordi I har syndet, skal ønsker ikke gavne jer på denne straffens dag, for I skal begge, både vantro menneske og ond dæmon, lide den samme straf.
39 Muhammed, kan du få de døve til at høre, eller kan du retlede de blinde eller den, der er fanget i en åbenlys vildfarelse bort fra vejen til frelse? Uanset om Jeg lader dig dø først, så skal Jeg tage hævn over mekkanerne. Og uanset om Jeg lader dig se den jordiske straf, som Jeg har truet dem med skal blive udført på samme måde, som Jeg tidligere har ramt andre ugudelige folk, så har Jeg under alle omstændigheder magten over dem.
Hold fast i de læresætninger, som Jeg har åbenbaret for dig, Muhammed! Du er på rette vej, og Koranen er en påmindelse og en advarsel for dig og dit folk. Fra nu af skal I stå til regnskab for, om I har overholdt dens regler og forbud, når I til sidst skal dømmes.
Spørg de rabbinere og præster, der følger de religioner, som Mine tidligere sendebud kom med, om Jeg på noget tidspunkt har udnævnt nogen guder, som de kunne tilbede ved siden af Mig!
Jeg sendte Moses med Mine tegn til farao al-Walid ibn Musab og hans stormænd, og Moses sagde: „Jeg er et sendebud fra Verdenernes Herre.“
Men da han kom til dem med Mine tegn, lo de ad dem, selv om Jeg viste dem det ene tegn efter det andet, der var større end det foregående, for at de skulle vende sig til Mig og Min religion. Jeg sendte plage efter plage over dem for at straffe dem for deres vantro, indtil Jeg overraskede dem med druknedøden i Det Røde Hav.
Inden da sagde de til Moses: „Troldmand, bønfald din Herre for os ved den pagt, Han har med dig, for vi vil gerne ledes på rette vej.“
Men hver gang Jeg fjernede en af plagerne, svigtede de deres løfte. Og faraoen lod en bekendtgørelse udråbe blandt sit folk om at samles, og så sagde han: „Mit folk, tilhører herredømmet over Egypten ikke mig? Også disse floder, Nilen og dens forgreninger, der flyder for mine fødder? Ser I ingenting? Er jeg ikke bedre end denne Moses, som er en stakkel, der knap kan udtrykke sig tydeligt, for hans tunge kan ikke forme ordene? Og hvorfor er han ikke blevet tildelt de egyptiske prinsers gyldne hals-og armbånd som tegn på sin værdighed? Og hvorfor er englene ikke kommet i selskab med ham på rad og række?“
Sådan fik al-Walid gjort sit folk uforsigtigt, og de adlød ham, for de var ugudelige mennesker.
Da de havde provokeret Min vrede, tog Jeg hævn over dem. Jeg druknede dem alle sammen og gjorde dem til et uddødt folk, en fortælling fra fortiden, og til et eksempel for eftertiden.
57 Og, Muhammed, når Marias søn, Jesus, fremstilles som et eksempel på Min magt, slår dit folk, ikke mindst al-Walid ibn Utba, en latter op. Han siger, at Jesus af de kristne bliver tilbedt som en gud, og når dem, der tilbedes ved siden af Mig, skal ende i Helvede, må det også gælde Jesus.
Og de siger: „Hvem er bedst, vores guder eller Jesus?“ Det siger de blot for at få anledning til at udfordre dig; de er stridbare mennesker.
Jesus var blot en tjener, som Jeg viste nåde ved at gøre ham til profet. Jeg satte ham som et eksempel for Israels børn på Min magt ved, at han blev til uden at have nogen far. Og pas på, for hvis Jeg vil, så kan Jeg lige så let skabe engle født af jer til at være jeres efterkommere på jorden!
Jesus skal være et tegn på, at Timen er nær. Og når Timen er nær, vil den mur af jern og kobber, som Alexander Den Store har bygget i et bjergpas ved det sted, hvor solen står op, ikke længere kunne holde gog og magog, de to barbariske folkeslag, ude. Da skal de storme frem med en hær så stor, at Genesaret Sø bliver drukket tør af deres fortropper. De vil dræbe mennesker og vende deres buer mod himlen for at dræbe englene, men deres pile vil falde ned indsmurt i blod som tegn på forestående blodhævn.
Jesus vil stige ned på jorden, og han vil kæmpe mod Antikrist. Denne vil komme ridende på et kæmpe æsel fulgt af halvfjerds tusinde jøder svøbt i persiske sjal og underlægge sig jorden. Men kun i fyrre dage skal hans brutale styre bestå. Så vil Jesus, på en hvid hest og med Min lanse i hånden, finde ham. I kampen mellem dem vil Jesus også være i besiddelse af to stave, og når Antikrist ser ham, vil Antikrist smelte, som bly smelter. Skulle jøderne og de, der ikke tror på Mig, prøve at gemme sig, så vil stenene råbe til de troende, hvem der skjuler sig bag dem.
Jesus vil dømme efter de love, som Jeg har fastsat gennem Muhammed ibn Abdullah. Derfor vil han sønderbryde alle kors og ødelægge kirkerne, dræbe alle grise og stoppe opkrævningen af skat for de unge og højt værdsatte hundromedarer. En regn, som hverken husene af ler eller teltene af dromedarhår kan modstå, vil styrte ned og få jorden til at ligne et spejl. Floden Eufrat vil afdække et bjerg af guld, og menneskene vil slås om at besidde det. Nioghalvfems ud af hundrede vil dø i kampen, men alle vil de håbe, at netop de overlever og kan bemægtige sig guldet.
Arabiens stammer vil genrejse deres afguder og gå rundt om dem og tilbede dem. Al-Lat og al-Uzza får deres storhedstid igen, og en etiopier skal ødelægge kabaen.
Det Store Bæst, Dabbatu al-Arz, skal rejse sig af jorden ved Mekka i sin enorme størrelse og med en rådden stank. Det har en tyrs hoved med en hjorts gevir, et svins øjne, en elefants ører, halsen af en struds og brystet af en løve. Ryggen vil være en kats, og halen en vædders. Dets stemme vil lyde som et æsels, men det vil snakke arabisk, og på dromedarens ben vil ingen kunne fange det eller løbe fra det.
Nu vil solen stige op i vest, og så er det for sent at bekende for dem, der ikke troede. Solens skive vil blive rullet sammen, stjernerne vil styrte ned fra himlen, og bjergene vil sætte sig i bevægelse. Ingen vil længere tage sig af de værdifulde, højdrægtige hundromedarer. Havene vil syde og svulme over deres bredder.
Og med ét slag vil bæstet Dabbatu al-Arz ramme alle i ansigtet, der tror på Min enhed og på, at Muhammed er Mit sendebud, og mærke dem med ordet „troende“. Alle andre vil det mærke i ansigtet med ordet „vantro“; så tvivl ikke på Timens komme, men følg Mig i den absolutte tro på én Gud! Dette er den rette vej til Paradis.
Lad ikke Satan lede jer bort fra Min sande religion! Han er en åbenlys fjende af jer.
63 Da Jesus kom med de klare beviser på, at han var en profet, nemlig sine mirakler og Mine åbenbaringer i Evangeliet, som Jeg lærte ham, sagde han: „Jeg kommer til jer med visdommen om Guds religion og for at bekræfte indholdet i Torahen og prædike om bøn og almisse, og for at forklare jer en del af det, I skændes om. Frygt derfor Gud og adlyd mig! Gud er min og jeres Herre, og derfor skal I tilbede Ham! Dette er den rette vej.“
Men de kristne sekter skændtes indbyrdes om, hvorvidt Jesus var Mig eller Min søn eller den tredje af tre. Men ve dem, der har gjort uret ved at tale falsk om Jesu status, for Min straf vil ramme dem på en forfærdende pinefuld dag!
Kan de vantro vente på noget andet, end at Timen for Dommen pludseligt og overrumplende skal komme over dem? På den dag skal nære venner blive hinandens fjender, bortset fra de gudfrygtige. Og på Dommedag skal Jeg sige: „Mine tjenere, I skal ikke være bange i dag, og I skal ikke være bedrøvede, I, der tror på Mine åbenbaringer og har underkastet jer Mig som muslimer! Træd glade ind i Paradiset, I og jeres hustruer.“
Der skal der blive båret gyldne fade og kander omkring, der skal de nyde alt, hvad de beder om, og hvad øjet falder på, og der skal de forblive i evighed. Dette er Paradis, som I troende får i arv som belønning for jeres gudfrygtige gerninger. Der skal I få talløse frugter at spise.
Men synderne, der ikke underkastede sig Mig, skal forblive i Helvedets evige pine uden at få den mindste lindring i deres fortvivlelse, og Jeg har ikke gjort dem uret; det var dem selv, der gjorde uret mod deres egne sjæle!
Og de torturerede syndere skal råbe til Min engel, der har det øverste ansvar for Helvedet: „Malik, gå i forbøn for os hos din Herre, og bed Ham om at slå os ihjel og tilintetgøre os!“
Tusind år efter skal han svare dem: „I skal forblive her for evigt!“
78 Jeg kom med sandheden til jer, mekkanere, men de fleste af jer vendte sandheden ryggen!
Smeder de vantro rænker for at overliste Mit sendebud Muhammed ibn Abdullah? Jeg skal også smede rænker, og Jeg skal overliste dem!
Eller tror de, at Jeg ikke hører deres hemmelige og fortrolige samtaler? Men det gør Jeg, og Mine engle har fulgt hvert eneste menneske gennem hele livet, og den på hans højre skulder har nedskrevet hans gode gerninger, og den på hans venstre skulder hans synder, og de skriver alting ned.
Sig til mekkanerne, Muhammed: „Hvis Den Barmhjertige havde en søn, skulle jeg være den første til at tilbede ham.“
Al ære og tilbedelse tilkommer Mig, himlenes og jordens Herre, Tronens Herre! Jeg er hævet langt over, hvad de tillægger Mig! Så lad dem tale deres tomme snak, og lad dem gøre grin med Min profet, lige indtil de oplever den dag, som de er blevet truet med! Men Jeg, som er Gud i himlene, er det også på jorden. Jeg er Den Vise og Den Alvidende. Velsignet være Mig, der har herredømmet over himlene og jorden og alt derimellem, og som har viden om Den Sidste Time, og som I til sidst skal føres tilbage til og ydmygt forsamles foran.
Ingen af dem, som de tilbeder ved siden af Mig, magter at gå i forbøn for andre; bortset fra Ezra, Jesus og englene, som vidner om sandheden om Min enhed, fordi de kender den.
Muhammed, hvis du spørger dem, hvem der har skabt dem, svarer de: „Gud.“ Hvordan kan de så være så vildledte, at de tilbeder andre?
Muhammed, du siger: „Herre, dette er et folk, der ikke tror!“
Så vend dig bort fra dem og sig: „Lad mig få fred for jer!“ De skal snart erfare deres tåbelighed i ikke at tro på Min hævn!