Velsignet er Jeg, der har åbenbaret Kriteriet, Koranen, der skelner mellem godt og ondt, mellem tilladt og forbudt, for Min tjener Muhammed ibn Abdullah, for at han skal være en advarer for alle skabninger.
Herredømmet over himlene og jorden tilhører Mig, og Jeg har ikke avlet nogen søn, som de kristne påstår, og Jeg deler ikke herredømmet med nogen. Jeg har skabt alle ting og bestemt dem nøjagtigt efter Min vilje.
Alligevel har mekkanerne taget andre til guder ved siden af Mig, afguder, som ingenting har skabt, men som derimod selv er skabt, hvad enten det det drejer sig om himmellegemerne eller afguder udskåret eller udhugget af menneskehænder. De har ikke magt til at gøre hverken gavn eller skade for sig selv, og de har heller ikke magt over liv eller død eller de dødes opstandelse.
Mekkanerne, ikke mindst al-Nadr ibn al-Harith, siger: „Denne koran er ikke andet end løgn, som Muhammed har opdigtet, og andre folk har hjulpet ham med den. Det gælder den jødiske slave Abu Fukayha, der taler bedre aramæisk end arabisk, og den kristne slave Jabar, som Muhammed så ofte sidder og lytter til.“
Men det er dem, der lyver med disse påstande!
Og de siger også: „Det er alt sammen fortællinger fra gamle dage, som Muhammed har skrevet ned. Ligesom de gamle persiske historier om kong Rustum og om engle, der blander sig i menneskenes slag, og om Satan, der forklæder sig og narrer de kloge. Den slags historier dikteres for ham morgen og aften af dem, han opsøger.“
Giv mekkanerne dette svar, Muhammed: „Han, der kender alle himlenes og jordens hemmeligheder, sender mig Koranens åbenbaringer lidt efter lidt. Og Han er tilgivende og barmhjertig over for dem, der tror på Ham.“
De vantro siger også: „Hvordan er det med dette sendebud, der spiser som en dødelig ligesom os og render rundt på markedspladserne i stedet for at skaffe sig selv haver og slotte? Hvorfor er der ikke sendt en engel ned til ham for at prædike alle disse advarsler sammen med ham? Så kunne vi måske tro på ham. Og hvorfor har han ikke fået overladt en skat af sin Gud? Eller hvorfor har han ikke fået en have med frugttræer, som han kunne spise af?“
Og de ugudelige siger til dine tilhængere, Muhammed: „Nej, I følger bare en forhekset mand.“
Se, sådan sammenligner mekkanerne dig med en forhekset, men de er på vildspor og er ude af stand til at finde vej til deres egen frelse.
Velsignet er Jeg, der, hvis Jeg vil, kan give dig bedre ting end dem, de taler om: Jeg kan give dig haver, hvor floderne flyder, og Jeg kan give dig slotte. De anser Timen for deres dom for at være løgn, men for dem, der tror det, har Jeg gjort Helvedets ild klar! Når ilden ser de vantro på lang afstand, vil de høre den rase og brøle. Og når de sammenlænkede kastes ind i en trang del af den, så skal de i rædselsfulde smerter råbe på deres tilintetgørelse.
Men de skal få dette svar: „Råb ikke i dag på én tilintetgørelse, men råb på mange gentagne tilintetgørelser!“
16 Spørg dem, Muhammed: „Er denne evige og pinefulde straf i Helvede bedre end evighedens vidunderlige have, som de gudfrygtige er blevet lovet, og som er deres belønning for at tro på Mig og gøre gerninger, der tilfredsstiller Mig, og som er deres mål for livet?“
Der, i Paradis, skal de få alt det, de beder om, og der skal de være for evigt. Det er et løfte, hvis indfrielse menneskene må bede til Mig om.
På Dommedag skal Jeg forsamle dem alle, også dem, som mekkanerne tilbeder som guder ud over Mig, og så skal Jeg spørge afguderne: „Har I ført disse mennesker, der skulle tilbede Mig, på vildspor, eller er de selv gået bort fra vejen til Mig?“
„Gud forbyde det!“ skal de svare. „Det ville ikke sømme sig for os, at vi skulle regnes for beskyttende hjælpere ved siden af Dig. Du gav dem og deres forfædre gode dage med velstand og mange sønner, indtil de glemte Din advarsel, og de blev et fortabt folk.“
Så skal Jeg sige til dem, der dyrkede disse afguder: „Nu har afguderne med egne ord vist jer som løgnere, da I hævdede, at de var guder, og de kan hverken afværge jeres straf eller give jer nogen hjælp. Enhver af jer, der har gjort uret, skal Jeg lade smage en forfærdelig straf i Helvedets brændende ild!“
Muhammed, mekkanerne anklager dig for at spise og vandre omkring på markederne, men Jeg har aldrig sendt et sendebud før dig, uden at de spiste mad som alle andre mennesker og gik omkring på markedspladserne. Det har Jeg gjort, for at det skulle være en prøvelse for jer; havde Jeg villet ladet alle slutte sig til jer sendebud, havde Jeg gjort det i stedet. Og Jeg prøver jer alle: den fattige med misundelse, når han ser den rige, den syge med sine beklagelser ved synet af den raske; og de prøves alle med de profeter, Jeg sender dem: Vil I være tålmodige og udholdende? Husk, at Jeg ser alt!
De, der ikke tror på, at de skal stå til regnskab foran Mig på Opstandelsens Dag, siger frækt: „Hvorfor er englene ikke sendt ned til os, eller hvorfor ser vi ikke vores Herre? Før det sker, vil vi ikke tro på Muhammeds prædiken.“
De opfører sig arrogant og overskrider alle de grænser, Jeg har sat for menneskene. Men den dag, de får Munkar og Nakir at se, englene, der skal forhøre dem i graven, så skal der ikke være noget godt nyt for synderne, og de skal forgæves råbe: „Hold jer fra mig!“
Jeg skal endevende de gerninger, de har udøvet i dette liv, og gøre dem til en sky af støv.
På Dommedags formiddag skal Jeg dømme ethvert levende væsen. Derefter, fra tiden for middagshvilen, skal de rettroende, der skal være Paradisets indbyggere, være bedst stillet med hensyn til deres endelige opholdssted. På den dag skal himlen med skyerne revne, og derfra skal Jeg sende englene ned i geled fuldt synlige med gerningernes bog for hvert eneste menneske. Denne dag tilhører det sande herredømme Mig, og det bliver en smertelig dag for de vantro!
29 På denne dag vil den uretfærdige, som Uqba ibn Abu Muayt, bide sig i fingrene af smerte og fortvivlelse og gispe: „Havde jeg dog bare fulgt den rette vej sammen med sendebuddet!“ For han har siddet og lyttet til dig, Muhammed, og påstået, at han fulgte din religion, og da hans nære ven Ubayy ibn Khalaf opdagede det, sværgede denne, at han ikke ville se Uqba igen, medmindre han gik hen og spyttede dig i ansigtet. Det gjorde Uqba, og derfor har Jeg nu forbandet ham.
„Stakkels mig!“ vil han fortsætte. „Havde jeg bare ikke gjort Ubayy ibn Khalaf til min ven. Han førte mig bort fra Guds advarsel til os mekkanere, efter at jeg havde hørt den fremsagt af Muhammed, og det er, fordi Satan er en bedrager, der forlader sine tilhængere på Dommedag.“
Og Mit sendebud skal sige: „Herre, mit folk afviste sandheden, denne koran, og forhånede den tilmed.“
På samme måde har Jeg givet alle andre profeter en fjende i sit syndige folk. Men, Muhammed, Jeg er tilstrækkelig som retleder og hjælper.
De, der ikke tror, spørger: „Hvorfor er Koranen ikke blevet åbenbaret ham på én gang ligesom Loven, Salmerne og Evangeliet blev det i sin tid? Hvorfor får han hele tiden nye brudstykker, der uddyber, retter eller ophæver andre?“
Men sådan har Jeg valgt at åbenbare den for dig, Muhammed. På den måde kan jeg styrke dit mod og din udholdenhed og hjælpe din hukommelse og forståelse, for du er ikke en lærd mand som Moses, David og Jesus. Derfor nedsender Jeg Koranen i små portioner.
Og mekkanerne skal ikke stille dig nogen sære spørgsmål, uden at Jeg skal give dig et svar med sandheden og den bedste forklaring.
De, der på Dommens Dag ramler hovedkulds ned i Helvede, de er værst stillet og mest på vildspor fra vejen til frelse!
37 Jeg gav Moses Loven og udnævnte hans bror Aron til hans hjælper. Så sagde Jeg til dem: „Gå til det folk, der forkaster Mine guddommelige tegn.“
Men egypterne afviste dem, og så tilintetgjorde Jeg dette vantro folk fuldstændigt.
Og husk Noas folk, da de beskyldte Mit sendebud for at tale falsk, så druknede Jeg dem og gjorde dem til et tegn; en advarsel for de næste generationer. Og til de ugudelige har Jeg gjort en smertelig straf klar i den næste verden!
Husk også stammerne Ad og Tamud og mændene, der sad omkring brønden nær Midjan, fårehyrder, der dyrkede afguder. Og husk de mange generationer derimellem, der alle blev advaret ved at få fortalt om Mine tidligere straffe. Men det var forgæves, og Jeg gjorde dem alle til eksempler til skræk og advarsel, for Jeg har fuldstændig udslettet dem alle sammen!
På deres karavanerejser til Syrien kommer mekkanerne jævnligt forbi ruinerne af Sodoma, hvor der regnede en dødelig regn af brændte teglsten; har de ikke bemærket resterne? Og alligevel frygter de ikke for Opstandelsen.
Når de ser dig, modtager de dig med hån og latterliggørelse og siger: „Er det ham, Gud har sendt som Sit sendebud? Han var tæt på at få os til at holde op med at tilbede vores guder, men vi er i vores gudsfrygt tålmodigt fortsat med at tjene dem.“
Men de vil snart opdage, når de ser straffen, der er forberedt til dem, hvem der er længst borte fra vejen til Mig og frelsen.
Hvad mener du, Muhammed, om ham, der tager sit begær til gud? Skal du være ansvarlig for ham og vriste ham ud af hans vantro? Eller forestiller du dig, at de fleste af dem lytter til din prædiken og forstår? De er som kvæg; nej, de er endnu mere på vildspor fra Den Sande Vej til frelsen.
Tænker du ikke over Mine skaberværker, for eksempel hvordan Jeg forlænger skyggen ved solnedgang? Hvis Jeg havde villet, kunne Jeg have gjort den ubevægelig hele dagen! Men Jeg satte solen til at stå op, og derefter trækker Jeg den let og gradvis mod Mig selv.
Det er Mig, der har skabt natten som et dække for jer, og søvnen til at finde hvile i, og Jeg har skabt dagen til at være vågen i.
Det er ligeledes Mig, der sender vindene med skyer tunge af regn. Jeg nedsender fra oven det reneste vand for at give den visne jord liv igen og lade Mine talrige skabninger drikke, både dromedarer, kvæg og mennesker. Jeg spreder regnen over dem for at vække dem til eftertanke, men de fleste afviser alt, undtagen vantroen, når de takker stjernerne for regnen, og ikke Mig.
53 Hvis det have passet Mig, kunne Jeg have sendt en advarer til hver by, så hør ikke efter de vantro, Muhammed, og adlyd dem ikke. Før i stedet en ihærdig krig imod dem ved hjælp af Mine guddommelige ord i Koranen.
Det er Mig, der har givet de to have frit løb, det ene fersk og drikkeligt, det andet salt og udrikkeligt. Mellem dem har Jeg sat en barriere, for at de ikke skal blande sig med hinanden, og som det er strengt forbudt at overskride.
Jeg har skabt mennesket af vand, som Adams ler blev blandet med, og givet mennesket slægtskab både ved afstamning og ægteskab, for Jeg er mægtig. Men ved siden af Mig tilbeder de afguder, der hverken kan gavne eller skade dem. De vantro, folk som Amr ibn Hisham, hjælper Satan i hans oprør og strid mod Mig og skader deres egen sag.
Muhammed, Jeg har udelukkende sendt dig til mekkanerne for at bringe dem et godt budskab og for at advare dem om Mine trusler. Sig til dem: „Jeg kræver ingen løn af jer for min prædiken, undtagen af den, der frivilligt går ad vejen til sin Herre.“
Stol på Mig, Den Levende, der aldrig skal dø, og lovpris Mig; Jeg kender udmærket Mine tjeneres synder. Det var Mig, der skabte himlene og jorden og alt derimellem på seks dage. Så tog Jeg plads på Tronen som Den Barmhjertige over for de rettroende. Spørg selv jøderne og de kristne, der er underrettet om dette!
Muhammed, når du siger til de vantro mekkanere: „Fald ned i bøn for Den Barmhjertige,“ så spørger de bare: „Hvem er Den Barmhjertige? Skulle vi virkelig bare falde ned for det, du beordrer os til?“
Og dette øger blot deres modvilje mod troen og sandheden.
62 Velsignet er Jeg, der smykkede himlen med dyrekredsen og satte solen som en lampe om dagen, og månen til at lyse om natten. Det er også Mig, der har sat nat og dag til at følge hinanden som et tegn for den, der ønsker at lovprise Mig eller vise sin taknemlighed.
Mine tjenere er dem, der vandrer ydmygt på jorden, og som, når afgudsdyrkerne tiltaler dem, siger: „Lad mig være i fred.“ Og det er dem, der tilbringer natten med at falde ned i bøn, eller stående i bøn, og som siger: „Herre, red os fra Helvedets vrede, for dets vrede er en evig og forfærdelig plage; det er et fortvivlende sted at skulle bo!“ Og Mine tjenere er hverken ødsle eller nærige, når de giver, men holder en mellemvej mellem disse yderpunkter. De påkalder ikke nogen anden gud ved siden af Mig, de dræber ikke nogen, som Jeg har erklæret det forbudt at dræbe, men udfører kun lovlige henrettelser og drab på vantro i krig, og de begår ikke hor. Den, der gør det, får synderens løn, han skal få sin straf fordoblet på Opstandelsens Dag, og i den skal han forblive i dyb fornedrelse.
Men det gælder ikke dem, der omvender sig og udelukkende tror på Mig og gør gerninger, som Jeg har erklæret gode. Jeg skal bytte deres tidligere onde gerninger, oprøret mod Mig, ud med gode: tro og lydighed mod Mig. Jeg er parat til at tilgive dem, og Jeg er barmhjertig over for dem.
Og alle, der omvender sig og lever retskaffent, vender sig til Mig i sand anger, og de skal blive modtaget som sande angrende. Og de, der ikke bærer falsk vidnesbyrd, og som, når de hører tom og ligegyldig tale, fortsætter i værdighed, og som, når de mindes om Mine tegn og advares om Min straf, ikke falder omkuld som døve og blinde, men står op og lytter, og som siger: „Herre, gør vores hustruer og børn til en fryd for øjet, og gør os til et eksempel for de gudfrygtige,“ skal blive belønnet med det højeste sted i Paradis for deres tålmodige udholden. Der skal de modtages med velkomsthilsner og fredshilsen. Der skal de være for evigt, og det er det lykkeligste sted af alle at bo!
Muhammed, sig til mekkanerne: „Min Herre bekymrer Sig ikke, hvis I ikke påkalder Ham. I har allerede behandlet Hans sendebud som en bedrager, men snart skal straffen klæbe til jer i al evighed!“