Dette er Den Vise Bogs vers: Koranen, der er en retledning og en nåde for dem, der gør gode gerninger, som udfører bønnen regelmæssigt, betaler almisser til de fattige troende, og som i deres hjerter er overbeviste om det kommende, himmelske liv. Dem, der er det, er vejledt af Mig, og de skal få fremgang og blive lykkelige og undgå Min straf, som Jeg har advaret om, og opnå den belønning, Jeg har udlovet.
Men blandt araberne findes der også folk som al-Nadr ibn al-Harith, der i sin uvidenhed har købt fortællingen om kong Rustum i Persien, en tom historie, der bortleder andre fra Min Vej og gør Den Sande Vej til grin. For ham og alle, der gør som ham, venter der en ydmygende straf. Når Mine åbenbaringer fremsiges for ham, så vender han dem hovmodigt ryggen, som om han ikke havde hørt dem, som om han var døv. Advar ham, Muhammed, om en voldsom straf!
Men dem, der tror på Mig og gør gode gerninger som at bede til Mig og fremsige af Mine åbenbaringer, venter der herlige, himmelske haver, og Jeg giver dem det sande løfte, at der skal de forblive for evigt, og husk, Jeg er Den Almægtige, Jeg er Den Vise. Jeg har skabt himlen uden synlige søjler eller teltstænger til at holde den oppe, og Jeg har sat bjerge grundigt fast på jorden morgenen efter, den blev skabt, for at den ikke skal vakle under jer og kredse som himmellegemerne, og på den har jeg spredt alle slags levende væsner.
Efter Jeg havde skabt den velbevogtede tavle, skabte Jeg en hvid perle med halvfjerds tusinde tunger til at lovprise Mig, og hver af dem hyldede mig på halvfjerds tusinde sprog. Så talte Jeg til den, og den rystede så meget i ærefrygt, at den blev til drivende vand med bølger, der slog mod hinanden. Alt hylder Mig, men vandet er ikke så efterladende som andre, og derfor lod Jeg det være grundlag for skabelse; Jeg lader det regne fra himlen, og med vandet frembringer Jeg alle slags nyttige og vidunderlige planter.
Det er, hvad Jeg skaber, prøv så nu at vise Mig, hvad de afguder, som de tilbeder ved siden af Mig, har skabt! Nej, de ugudelige er fanget i åbenlys vildfarelse, og ingen synd er større end afgudsdyrkelse.
11 I tidligere tider gav Jeg Æsop viden om Min sande religion og beordrede ham til at sige: „Vær taknemlig mod Gud, for den, der er taknemlig, er det nemlig blot til sin egen sjæls bedste, når Den Yderste Dag kommer, og hvis nogen er utaknemlig, så er Gud sandelig selvtilstrækkelig og rig nok i Sig selv og al lovprisning værd.“
Husk også, at Æsop sagde til sin søn for at advare ham: „Kære søn, sæt ingen ved Guds side. At dyrke flere guder er en forfærdelig synd. Alt, både godt og dårligt, vil blive trukket frem i lyset af Gud, om det så blot er så småt som et sennepsfrø og er skjult i en klippe eller noget sted i himlene eller på jorden. Gud er skarpsynet og vil bringe det frem i lyset, og Han har fuld indsigt i hvert eneste menneskes sind.
Min søn, udfør bønnen jævnligt, påbyd anstændighed og retfærdighed, og forbyd ondskab og uanstændighed. Affind dig tålmodigt med de lidelser, der rammer dig. Dette er pligter, som det påhviler alle at rette sig efter. Du skal ikke skære grimasser og vrænge ad andre i foragt og overlegenhed, og gå ikke spydig og uforskammet omkring. Gud elsker ikke nogen, der er indbildsk og skrydende. Gå med rolige skridt, og lad være med at råbe op. Den mest hæslige af alle stemmer er æslets støjende skryden.“
13 Jeg har pålagt ethvert menneske at tage hånd om sine forældre, for hans mor har båret ham i sin krop med stadig større svaghed og forløst ham under smerte, og først som toårig er han blevet vænnet fra at få bryst. Vær taknemlig over for Mig og over for dine forældre. Hos Mig er din rejses endemål, og der skal I alle dømmes. Men hvis nogen af dine forældre prøver at få dig til også at tilbede falske guder, der ikke har fået nogen magt af Mig, og som det er sket for Sad ibn Abu Waqqas, så må du ikke adlyde dem. I det omfang det ikke går ud over dine pligter i forhold til Mig, skal du i dette liv omgås dem på ordentlig og hensynsfuld måde, men følg den vej, som følges af Abu Bakr, der har vendt sig til Mig i from anger.
Til sidst skal I alle vende tilbage til Mig, og Jeg skal fortælle jer nøjagtigt, hvad I gjorde på jorden.
Har I ikke bemærket, at Jeg har skabt alt det, der findes i himlene, og alt det, der findes på jorden, og Jeg har gjort det, så I kan bruge det til jeres fordel? Jeg har overøst jer med gode ting til krop og sjæl, både synlige og usynlige. Men blandt araberne findes der alligevel dem, der benægter Mig uden at have nogen viden om Min religion, om nogen retledning eller nogen bog åbenbaret af Mig. Når det siges til dem: „Ret jer efter de åbenbaringer, Gud har nedsendt,“ svarer de: „Nej, vi vil rette os efter det, som vores forfædre rettede sig efter.“
Har de tænkt sig at fortsætte med det, selv hvis Satan lokker dem til Helvedesildens pinsler?
Enhver, der underkaster sig Mig og gør gode gerninger, har fat i det stærkeste håndtag og står på den fasteste grund. Han skal blive ledt ad den korrekte vej, og altings ende og afgørelse står Jeg for.
Men, Muhammed, du må ikke sørge over de vantros ugudelighed, de skal alle vende tilbage til Mig, og Jeg skal så afgjort fortælle dem sandheden om, hvad de har gjort i livet på jorden. Jeg kender det inderste i menneskenes hjerte, deres sind og tanker. Jeg vil lade dem nyde en kort tid i denne ligegyldige verden, men bagefter skal Jeg drive dem af sted til en forfærdelig og uudholdelig straf!
24 Hvis du spørger dem, hvem der har skabt himlene og jorden, så svarer de: „Gud.“
Sig til dem, Muhammed: „Lovprisningen tilhører Gud alene.“ Men de fleste af dem ved ingenting!
De jødiske rabbinere i Medina hævder, at i Torahen er der en redegørelse for alting, og du har svaret dem, at i sammenligning med Min viden står der kun lidt i deres hellige bog, men at der er nok til dem, hvis de bare ville rette sig efter den.
Alt det, der findes i himlene og på jorden, tilhører Mig. Jeg er Den, det er værd at lovprise, og Jeg er Den, der er helt uafhængig af jer. Hvis alle træer, der findes på jorden, blev lavet til skrivepenne, og havet var af blæk og tilmed forøgedes med yderligere syv have af blæk, så ville det stadig ikke være muligt at skrive alle Mine ord ned, før pennene var slidt op og blækket brugt; Loven, Jeg gav jøderne, er ikke fyldestgørende. Det er Mig, der er den viseste og mægtigste.
Hele menneskeslægtens skabelse og opstandelse volder Mig ikke mere besvær, end hvis der var tale om ét menneskes skabelse og opstandelse. Jeg ser alt og hører alt, og Jeg er i stand til at skabe en million verdener ved bare at sige „Vær!“ og rejse alle døde ved at sige „Opstå!“
Ser du ikke, at Jeg lader natten følge dagen og dagen natten, og at Jeg lader solen og månen følge Mine udstukne baner, idet begge vandrer til en fastsat tid, til Dommedag, og til jeres fordel, og det er alt sammen tegn på Min magt? Og at Jeg ved alt, hvad I gør? Dette er bekendtgjort guddommelig viden og magt, for Jeg er sandheden selv, og de afguder, som I sætter ved Min side, er intet, og Jeg er Den Højeste, Den Største.
Og har du ikke lagt mærke til, at skibene sejler på havet som følge af Min velvilje over for menneskene og for, at Jeg skal vise jer et af Mine tegn? Det er bestemt et tegn for enhver, der er tålmodig, når han udsættes for prøvelser, og som er taknemlig, når han modtager af Min gunst. Når bølgerne truende rejser sig over dem som mørke skyer, så beder de til Mig og viser Mig ægte tilbedelse, men når Jeg så har ført dem sikkert i land, så er der dem blandt dem, der alligevel vakler mellem Den Sande Tro og afgudsdyrkelse. Men trods alt så er det kun de troløse og utaknemlige, der afviser Mine tegn fuldstændigt.
Mennesker, I skal frygte Mig og i rædsel afvente den dag, Dommedag, da ingen far kan gøre det mindste for at hjælpe sin søn, og ingen søn kan gøre det mindste for at redde sin far! Jeg garanterer jer, at denne dag vil komme! Derfor skal I ikke lade det jordiske liv forføre jer med velstand og vellevned, og lad ikke Satan forføre jer i spørgsmål om Mig! Jeg alene har viden om Timen, om tidspunktet for Den Yderste Dom.
Jeg nedsender regnen på de tidspunkter, Jeg bestemmer, og Jeg ved, hvad der gemmer sig i kvindernes livmodere, en dreng eller en pige, men ingen sjæl ved, hvad den skal høste i morgen, og ingen sjæl ved, i hvilket land den skal dø. Som dengang Dødens Engel i synlig form gik forbi Salomon og stirrede på en mand ved hans side. Denne spurgte, hvem englen var, og da han hørte det og syntes, at englen kikkede længselsfuldt på ham, bad manden Salomon om at lade vinden bære sig helt til Indien.
Det gjorde Salomon, og Dødens Engel forklarede nu Salomon, at han havde stirret så undrende, fordi han var blevet beordret til at hente mandens sjæl i Indien, men fandt den her i Palæstina.
Ja, Jeg er Den Alvidende, Jeg er Den, der har indsigt i alle ting.