Min dom vil med sikkerhed blev fuldbyrdet, så fremskynd den ikke! Æren være Min alene! Jeg er højt hævet over de afguder, mekkanerne sætter ved Min side.
Jeg nedsender på Min befaling englene med ånden fra Mig til hvem på jorden, Jeg ønsker, der skal modtage Mine åbenbaringer og prædike denne advarsel: „Der er ingen anden gud end Gud, så frygt Gud!“
Jeg har skabt himlene og jorden med det formål, at alle skal dømmes til sidst på Dommens Dag. Og Jeg er højt hævet over de afguder, de sætter ved Min side.
Jeg har skabt mennesket af en dråbe sæd, og alligevel er nogle af dem åbenlyst stridbare og tvivlende, hvad angår kendsgerningen om Opstandelsens Dag, som Ubayy ibn Khalaf, der kommer med en gammel knogle og spørger, om Jeg kan give den liv igen!
5 Jeg har skabt dromedarerne til jer, for at I kan få varme klæder og telte af deres uld og skind og andre gode ting, og I spiser også deres kød. Og der er en skønhed i dem, der giver jer anerkendelse hos jeres naboer, når I driver dem hjem for at hvile om aftenen, og når I om morgenen driver dem ud for at græsse. De bærer også jeres tunge byrder til fjerne lande, som I ellers ikke ville kunne nå uden store anstrengelser. Ja, Jeg er god og barmhjertig.
Jeg har også skabt heste, muldyr og æsler, for at I kan ride på dem, og for at de kan være en pryd for jer, og på samme måde skaber Jeg andre ting, som I ikke kender. Dette gør Jeg udelukkende for at vise jer den rette vej til jeres frelse, og nogle afviger fra denne vej ved at benægte Mine åbenbaringer. Men hvis Jeg havde villet, så skulle Jeg have ledt jer alle sammen ad den rette vej.
Det er også Mig, og ikke mekkanernes afguder, der sender regn fra himlen, som I kan drikke af, og hvorved der skyder grønne træer og planter frem, som I lader jeres flokke af husdyr græsse på. Og med regnen får Jeg også kornet, oliventræerne, daddelpalmerne, vinrankerne og alle slags frugter til at gro for jer. Det er et tegn for dem, der har omtanke, på Min guddommelige magt og visdom.
Jeg har ligeledes gjort natten, dagen, solen og månen underdanige, så de tjener jer, og også stjernerne, så I kan finde vej om natten. Også i dette er der tegn for dem, der forstår. Tilsvarende har Jeg givet jer magt over alt, hvad Jeg har skabt til jer på jorden af forskellige ting og arter i forskellige farver.
På samme måde har Jeg underlagt jer havet, for at I kan få friske fisk derfra og ydermere hente perler og koraller til at bære som smykker. Du ser skibene pløje havets bølger, og det er, for at I kan berige jer gennem handel og på denne måde skaffe jer nogle af Mine gaver, og for, at I måske vil være Mig taknemlige.
Jeg har også sat faste bjerge på jorden, for at den ikke skal vakle under jer og drive omkring som himmellegemerne. Og Jeg har givet den floder og stier, for at I kan finde vej, og gjort stjernerne til landmærker, så I kan finde vej om natten både over havet og gennem ørkenen.
Skal Jeg, der skaber, så blot regnes på lige fod med de afguder, der intet skaber? Vil I da ikke tænke jer om, mekkanere? Hvis I skulle prøve at opregne Mine nådegaver til jer, ville I ikke være i stand til at tælle dem. Og Jeg er tilgivende og barmhjertig over for de troende.
19 Jeg ved, hvad I hemmeligholder i jeres tanker, og hvad I åbent ytrer, men de afguder, som I dyrker ved siden af Mig, skaber ingenting, men er derimod selv skabte. De er døde og ikke levende, og de aner ikke, hvornår de og deres tilbedere skal opvækkes for at få deres endelige dom.
Jeres Gud er én Gud, Mig. De, der ikke tror på det kommende liv, deres forstand nægter at anerkende de tydeligste beviser, for de rummer samme overlegne stolthed som Satan, da han nægtede at kaste sig ned foran Adam, og stolte afviser de sandheden.
Men det står fast, at Jeg ved, hvad de gemmer i deres inderste, og hvad de siger ligeud. Og Jeg elsker ikke de stolte!
Og når man spørger mekkanerne: „Hvad har jeres Herre nedsendt til Muhammed ibn Abdullah?“ så svarer deres digter al-Nadr ibn al-Harith: „Sagn og eventyr fra gamle dage, og hans er såmænd ikke bedre end mine.“
Sådan er de dømt til at fejle, og på Opstandelsens Dag skal de bære deres egne byrder af synd helt alene og dertil en del af byrderne fra dem, som de i deres uvidenhed førte vild, fordi de ikke har modtaget Mine åbenbaringer. Det vil blive en forfærdelig tung byrde, de skal bære!
Tidligere smedede mange af deres forgængere rænker, men Nimrods tårn angreb Jeg; det som han byggede for at angribe himlenes indbyggere, fordi Jeg ville rive det omkuld fra grunden. Og taget styrtede ned over dem, og Min straf kom over dem fra en uventet kant. Siden skal Jeg ydmyge dem på Opstandelsens Dag og sige: „Hvor er Mine ligemænd, de falske guder, for hvis forgæves sag I satte jer op imod Min retledning?“
Og på den dag vil profeterne, der har fået åbenbaret viden af Mig, sige: „I dag vælter skammen og straffen ned over de vantro!“
De vantro, som englene lader dø på Min kommando, og som har gjort uret mod sig selv ved at afvise Mine åbenbaringer, skal så ydmygt tilbyde deres underkastelse og undskylde: „Vi gjorde jo ikke noget ondt, vi var blot uvidende.“
Men englene skal svare dem: „Hvad siger I? Gud ved alt, hvad I har gjort! Så træd I nu ind gennem Helvedets porte, og bliv bag dem for evigt! Ja, hvilken fortvivlende bolig, de, der var så store i slaget, får!“
Til dem, der frygter Mig og følger Mine profeter, vil der blive sagt: „Hvad har jeres Herre nedsendt?“
„Det bedste,“ skal de svare.
Og til dem, der gør det korrekte, vil der i dette liv på jorden være en fin belønning, men det kommende livs hjem er afgjort bedre. De gudfrygtige skal få et vidunderligt hjem i Edens Haver, kølige, skyggefulde og gennemstrømmede af floder, og der skal de træde ind og få, hvad de ønsker. Sådan belønner Jeg de sande fromme og gudfrygtige.
Englene skal, når de lader de gode og rettroende dø, sige: „Fred være med jer. Træd ind i Paradis som belønning for det, I har gjort!“
35 Tror de vantro, at de har andet i udsigt, end at dødens engle skal komme til dem for at skille deres sjæl fra deres krop, eller at Min straf over dem skal udføres ved en voldsom katastrofe? De, der levede før dem, opførte sig på samme måde, og Jeg var ikke uretfærdig mod dem, da Jeg udryddede dem; de gjorde derimod uret mod sig selv ved at afvise deres sendebud. Så det onde, de gjorde, ramte dem selv, og den guddommelige straf, som de havde gjort grin med, traf dem voldsomt og hårdt!
De vantro siger: „Hvis Gud havde villet det, så havde hverken vi eller vores fædre jo dyrket andet end Ham, og vi ville heller ikke have andre forbud end Hans, hvad angår bahira-, saiba-, wasila- eller hami–dromedarerne.“
På samme måde forsvarede de vantro sig, der levede inden dem, men påligger der Mine sendebud andet og mere end at prædike åbent for deres folk? Jeg har sendt et sendebud til hver stamme og hvert folk for at advare dem og prædike disse ord: „Dyrk Gud, og afvis alle afguderne!“ Og blandt alle disse folk fandtes der nogle, som Jeg retledte mod deres frelse, og nogle, som vildfarelsen ramte på Min befaling. Så, mekkanere, drag omkring i landet, og se på de ruiner, der viser, hvilken ende de fik, de, der regnede deres sendebud, der kom med sandheden, for en løgner!
Muhammed, om du så er aldrig så ivrig efter at retlede dine stammefrænder og bysbørn, så skal du vide, at Jeg retleder ikke dem, Jeg én gang har bestemt skal fare vild, og de skal ikke få nogen hjælpere til at finde vejen til deres frelse. De sværger ved Mig deres mest højtidelige ed og siger: „Gud skal ikke genopvække den, der dør.“
Jo, Jeg skal! Det er et sandfærdigt og bindende løfte, Jeg har aflagt! Men de fleste mennesker ved det ikke. De skal genopvækkes, for at Jeg skal forklare sandheden for dem angående det, de nu skændes om, og for at de, der ikke tror, skal få at vide, at de var løgnere.
Når Jeg ønsker en ting af en hvilken som helst slags, siger Jeg blot: „Vær!“ og den er.
43 De, der for Min skyld er udvandret fra Mekka efter at have været udsat for overgreb, fordi de fulgte Mit sendebud Muhammed ibn Abdullah, skal Jeg give et godt sted at bo i dette liv. Men det kommende livs belønning skal bestemt være meget større. Hvis de dog bare vidste det, de, der er tålmodige og udelukkende stoler på Mig, og som skal få fremgang i dette liv og lykke i det næste.
Før dig, Muhammed, har Jeg heller ikke sendt andre som Mine sendebud end mænd – og ikke engle – som Jeg havde givet åbenbaringer. Spørg bare jøderne og de kristne, der har fået påmindelser i deres hellige bøger, hvis I mekkanere ikke selv ved, at dette er sandt. Jeg sendte dem med tydelige mirakler og skrifter, nedskrevne åbenbaringer. Og til dig, Muhammed, har Jeg nedsendt Koranen med disse påmindelser og advarsler, for at du skal forklare folket, hvad der allerede er nedsendt til dem, for at de måske vil tænke sig om angående disse formaninger og trusler.
Er mekkanerne, der smeder onde rænker mod deres profet, måske sikre på, at Jeg ikke lader jorden opsluge dem, eller at straffen ikke falder over dem fra en kant, de ikke venter, eller at Jeg ikke griber hårdt fat i dem under deres karavanerejser fra det ene sted til det andet, og det ikke skal være muligt for dem at modstå eller undgå Mit greb og Min magt? Eller at Jeg ikke rammer dem med en langsom ødelæggelse? Men Jeg er god og barmhjertig ved at give jer udsættelse for jeres straf.
Har de ikke tænkt over, hvad Jeg har skabt selv blandt livløse ting, hvis skygger morgen og aften strækker sig langt mod højre og mod venstre, som lå de kastet ned for Mig i bøn? Ja, for Mig kaster alt levende sig ned i underkastelse, alle skabninger, der bevæger sig, og som findes i himlene og på jorden, også englene, og de gør det uden at være hovmodige og håne Min tilbedelse. De frygter derimod Mig, der er højt hævet over dem, og de udfører alt det, Jeg pålægger dem.
53 Jeg siger: „Tag ikke to guder som jeres guder! Jeg er Gud alene, og Mig skal I frygte!“ Alt det, der findes i himlene og på jorden, tilhører Mig, og Mig tilkommer evig tilbedelse i den eneste religion. Vil I så frygte nogen anden end Mig og Min straf?
Alle de goder, I modtager, kommer fra Mig. Men når ulykker og modgang rammer jer, så anråber I Mig om hjælp, og når Jeg så letter på jeres lidelser, se, så sætter en del af jer andre guder sig ved Min side og viser ingen taknemlighed for alle de goder, Jeg har givet jer! Så nyd I livet på jorden for en tid, men siden skal I erfare, at I ikke kan undslippe Min hævn!
De vantro tildeler også afguderne, som de i deres uvidenhed tror kan hjælpe dem, en vis del af de afgrøder, Jeg har forsynet dem med. Jeg sværger ved Mig selv, at de skal blive stillet til regnskab for det falske, de har opdigtet!
Og de pådigter Mig døtre; mekkanerne hævder, at al-Lat, al-Uzza og Manat er Mine døtre, men nej, Jeg alene al ære! Og selv får mekkanerne så oven i købet, hvad de ønsker sig, nemlig drengebørn! Når nogen af dem modtager budskabet om fødsel af et pigebarn, så formørkes hans ansigt af sorg og ærgrelse, og han må holde sin vrede tilbage. Han gemmer sig for folk på grund af det dårlige budskab, han har modtaget, og overvejer, om han skal beholde pigebarnet med skam eller begrave det i sandet? Er det ikke en forfærdelig måde at dømme på?
De, der ikke tror på det kommende liv, skal sammenlignes med det, der er ondt og dårligt. Men Jeg skal sammenlignes med det bedste og højeste langt fra mekkanernes krænkende udtalelser, for Jeg er Den Almægtige og Den Alvidende.
Hvis Jeg skulle straffe menneskene for deres synder, skulle Jeg ikke efterlade et eneste levende væsen på jorden. Men Jeg giver dem udsættelse til en bestemt tid, og når deres tid kommer, kan de hverken udskyde eller fremskynde straffen så meget som en time.
De vantro pådigter Mig døtre, som de selv afskyr, de sætter guder ved siden af Mig i magt og ære, de fornærmer Min profet, og de afsætter den største og bedste del af deres afgrøder til deres afguder og kun lidt og dårligt til Mig! Deres tunger spreder den løgn, at den bedste belønning, Paradis, tilkommer dem. Nej, det står tværtimod fast, at Helvedets ild venter dem, og at de skal blive stødt ind i den og blive forladt der.
65 Jeg sværger ved Mig selv, Jeg har tidligere sendt sendebud til flere folk før dig, Muhammed, men Satan forherligede deres gerninger for dem, så de så gode ud i deres egne øjne. Han er deres beskytter endnu i dag, men i den næste verden venter der dem alle en yderst pinefuld straf.
Muhammed, Jeg har udelukkende nedsendt Koranen til dig, for at du skulle forklare dem sandheden om det, som de er uenige om, og som en retledning til frelse og en barmhjertighed for folk, der tror.
Jeg nedsender regn fra himlen og giver med den jorden liv efter dens død, og heri er der et tegn for folk, der lytter. I har også et godt eksempel i dromedarerne, for Jeg giver jer drikke af den rene mælk, som de har i deres mave mellem fyldte tarme og blodigt kød. Den er velsmagende og fri for ekskrementernes lugt og blodets farve. Og fra daddelpalmernes og vinstokkenes frugter fremstiller I en næringsrig og berusende drik, en gave fra Mig, og dette er et tegn for folk, der har forstand.
Jeg belærte bierne: „Skaf jer boliger i bjergene, i træerne og i de bikuber, som menneskene bygger til jer. Spis så af alle slags frugter, og følg Mine betrådte stier i ydmyghed, så I kan finde tilbage til jeres bo.“
Af biernes indre kommer der en saft med skiftende farve, honning, som er helbredende for menneskene, som især er god imod de sygdomme, der er forårsaget af flegmaen i blodet og kropsvæskerne, og også dette er et tegn på Min magt for mennesker, der ejer omtanke.
Jeg har skabt jer, og siden skal Jeg forårsage jeres død, men nogle af jer skal blive så gamle, at de skal glemme alt, hvad de engang vidste, for Jeg er både alvidende og almægtig.
Jeg har også givet nogle af jer fordele frem for andre, hvad angår jordiske værdier og ejendom. Men de mekkanere, der har fået disse fordele, overlader ikke deres slaver noget af det, som de råder over, så de på den måde bliver lige, men de kan godt tillade, at skabte væsner får del i den guddommelige ære! Men kan nogen tillade sig at være utaknemlig og afvise de gaver, Jeg har valgt at forsyne hver enkelt med?
Jeg har også givet jer hustruer fra jeres egne stammer, og gennem jeres hustruer har Jeg skænket jer sønner og sønnesønner, og Jeg har givet jer gode ting at spise. Skal de vantro så alligevel tro på afguder og utaknemligt fornægte Mine goder? Og dem, som de dyrker ved siden af Mig, magter ikke at give dem hverken regn fra himlen eller afgrøder fra jorden, og de er slet ikke i stand til nogen ting. Så lav ingen sammenligninger overhovedet mellem Mig og Mine skabninger, for Jeg ved, at det er sådan, det forholder sig, men I ved det ikke!
77 Jeg har lavet en lignelse for jer om en slave, der er ejet af sin herre og ingen magt har over noget, og en fri mand, som Jeg har givet en herlig velstand, og som både hemmeligt og åbent deler almisser ud. Er disse to lige? Nej, de er som afguderne og Mig! Lovprisningen tilkommer alene Mig, men de fleste af mekkanerne ved det ikke.
Jeg har på samme måde lavet en lignelse om to mænd: Den ene af dem er stum og hverken i stand til at gøre eller forstå noget, men er blot en byrde for sin herre, for hvad denne end sætter ham til, er det nytteløst. Skal denne uduelige mand regnes for lige med den, der har stemme og forstand, og som befaler, hvad der er retfærdigt, og som følger den rette vej?
Kun Jeg kender himlenes og jordens hemmeligheder og ved, hvad der skal ske. Hvad angår tidspunktet for Timen for alles dom, Opstandelsens Dag, så er den ikke længere væk end et blink med øjet eller endnu kortere, for Jeg er almægtig.
Jeg har frembragt jer af jeres mødres skød blottet for viden, og Jeg har givet jer sanserne hørelse, syn og forstand, for at I måske ville være taknemlige mod Mig.
Har de vantro da ikke set fuglene, som Jeg har sat i stand til at flyve omkring under himlens hvælving? Ingen anden end Mig holder dem oppe, og det er et tegn for folk, der tror.
Jeg har også givet jer et hvilested i jeres huse, og med dromedarernes huder har Jeg givet jer telte, som er lette for jer at slå ned og flytte på jeres rejse, og lette at slå op et nyt sted. Og fra husdyrenes uld, skind og hår giver Jeg jer husgeråd og velvære for en tid.
Jeg har også givet jer skygge for solen fra de træer, Jeg har skabt, og Jeg har givet jer tilflugtssteder i bjergene i grotter og huler, og Jeg har givet jer klæder, der beskytter jer mod heden, og ringbrynjer, der beskytter jer i jeres krige. Sådan fuldkommengør Jeg Min nåde over for jer, for at I måske vil underkaste jer Mig og blive muslimer.
Men hvis mekkanerne vender dig ryggen, Muhammed, så husk, at det påligger dig kun at prædike åbent for dem alle. De erkender, at det er Mig, der har velsignet dem med deres goder, men alligevel er det deres afguder, som de sætter ved siden af Mig, de takker. De håber forgæves på, at deres afguder skal gå i forbøn hos Mig, men de fleste af dem tror overhovedet ikke på, at det udelukkende er Mig, der forsyner dem med alt.
Tænk på den dag, Opstandelsens Dag, hvor Jeg skal kalde den profet frem, der blev sendt til hvert enkelt folk, for at han kan berette, hvem af dem der nægtede at tro på ham, og hvem der overtrådte de love, han bragte fra Mig. På den dag skal ingen af dem, der ikke troede, få tilladelse til at tale sin egen sag, og det vil heller ikke længere være dem tilladt at forbedre sig, og de vil ikke blive benådet. Og når disse uretfærdige får den straf at se, som er forberedt for dem, så skal den ikke blive lindret for dem, og de skal ikke få yderligere udsættelse.
Og når så disse vantro, der satte andre ved Min side, ser deres falske guder, skal de sige: „Herre, disse er vores afguder, som vi anråbte ved siden af Dig.“
Men disse skal svare dem hårdt igen: „Nej, I er løgnere, for vi er ikke Guds ligemænd, som I troede, og i virkeligheden tilbad I blot jeres eget begær!“
På denne dag skal de vantro så tilbyde Mig deres underkastelse, og alle deres falske guder skal forlade dem. Men de, der ikke udelukkende troede på Mig, og som holdt andre borte fra Min vej, skal Jeg ramme med straf over straf, fordi de fordærvede andre.
91 På Dommedag skal Jeg kalde et vidne frem fra hvert folk, som skal vidne mod det. Jeg har ført dig, Muhammed ibn Abdullah, frem som vidne imod araberne, og Jeg har nedsendt Koranen til dig som forklaring på alting vedrørende troen og dens udøvelse, og som en retledning og et barmhjertigt og glædeligt budskab for dem, der har underkastet sig Mig: muslimerne.
Jeg påbyder jer for det første retfærdighed, det vil sige fast tro på Min enhed uden at læne sig mod ikke at tro til den ene side og troen på flere guder på den anden side. For det andet byder Jeg jer at gøre det gode, hvilket er at følge Mine bud i et og alt, og for det tredje at være gavmilde mod slægtninge i nødvendigt omfang, når de er i nød.
Og Jeg forbyder jer for det første det usømmelige, ulovlig kødelig lyst. For det andet forbyder jeg jer det uanstændige, det vil sige alle falske læresætninger og kættersk tale, og for det tredje undertrykkende opførsel over for andre. Jeg advarer jer, for at I måske vil lade jer advare og ikke glemme dette.
Opfyld jeres pagt med Mig, når I har indgået den, ved at holde fast i jeres sande og korrekte religion, og bryd ikke jeres eder, efter at de er bekræftet, for I har gjort Mig til jeres vidne ved at sværge i Mit navn. Og Jeg ved alt, hvad I gør!
Og I skal ikke være som Reita bint Sad ibn Teym i Mekka, hende, der om natten viklede sin tråd op, som hun havde spundet fint om dagen. I skal ikke bruge jeres eder til at bedrage hinanden med, når I opdager – som I ofte gør, mekkanere – at den part, I har sluttet forbund med, ikke er så talstærk som en anden, der tilbyder sig. Jeg prøver jer blot med dette, og på Opstandelsens Dag skal Jeg forklare jer sandheden om det, som I nu er uenige om.
Hvis Jeg havde villet, havde Jeg gjort jer til én menighed med den samme religion, men Jeg skal lade dem, Jeg vil, fare vild, og retlede dem, Jeg vil, mod Paradis. Og på Regnskabets Dag skal I stå til ansvar for det, I har gjort! Så brug derfor ikke jeres eder til at bedrage hinanden, så jeres fod glider, efter at den havde fået fæste, så I kommer til at smage det onde i dette liv, fordi I har udelukket andre fra Min vej, og I så tilmed i det næste liv vil lide en forfærdelig straf!
De rige blandt mekkanerne prøver med gaver at få jer til at vende ryggen til jeres profet, Muhammed ibn Abdullah, men sælg ikke pagten med Mig for en billig penge ved at afvise jeres religion! I skal vide, at hos Mig er der gjort en langt bedre belønning klar til jer i det næste liv. Hvis I dog bare vidste det!
Det, der findes hos jer, skal forgå, men det, der findes hos Mig, består for evigt. Jeg skal med garanti give dem, der er standhaftige, deres belønning efter de bedste gerninger, de gjorde på jorden. Enhver, der handler retfærdigt, mand eller kvinde, og som er sand rettroende, skal Jeg skænke et godt liv, og Jeg skal give dem deres belønning svarende til deres bedste gerninger.
Muhammed, inden du begynder at fremsige Koranen, så søg beskyttelse hos Mig mod, at Satan, som Abraham engang drev bort med stenkast, da han blev fristet af ham til at være ulydig mod Mig, skal lægge sine ord på dine læber. Satan har ingen magt over dem, der tror og udelukkende stoler på Mig. Hans magt strækker sig kun til dem, der tager ham til deres beskytter, og som sætter andre guder ved Min side.
103 Når Jeg erstatter et vers i Koranen med et andet og ophæver det førstes gyldighed med det andet – og Jeg ved bedst, hvad Jeg nedsender af gyldige vers – så siger de vantro: „Muhammed, du digter jo bare versene efterhånden, så de passer ind i en forandret sammenhæng.“
Nej, de fleste af dem ved ingenting, de kan ikke skelne det falske fra den guddommelige sandhed! Sig til dem, Muhammed: „Gabriel, Den Hellige Ånd, har nedsendt hvert eneste vers i sandhed fra min Herre for at styrke og bekræfte troen hos dem, der tror, og som en retledning mod Paradis og et glædeligt budskab for dem, der har underkastet sig Gud som muslimer.“
Jeg ved også udmærket godt, at mekkanerne siger, at det er den kristne, etiopiske slave Jabr, som du plejer at sidde og tale med for foden af højen Marwa lige uden for Mekka, og som kender både Torahen og Evangeliet, der underviser dig. Men hans modersmål er fremmed, hvorimod denne koran er på klart og flydende arabisk.
Det står fast, at de, der ikke tror på Mine åbenbaringer, skal Jeg ikke retlede mod Paradis, tværtimod venter der dem en pinefuld straf! Det er dem, der ikke tror på Mine åbenbaringer, der opdigter løgne; det er dem, der taler falsk!
Enhver, der fornægter Mig efter at have antaget sandhedens religion, skal rammes af en hård straf, bortset fra den, der som Ammar ibn Yasir, Khubayb ibn Adiy og Abu Jandal tvinges til det, og hvis hjerte holder sig til troen. Men enhver, der frivilligt bliver vantro, skal Min vrede ramme, og for dem er der en forfærdende straf i det næste liv! Det skal være deres dom, fordi de elsker dette jordiske liv højere end det kommende, og fordi Jeg ikke retleder dem mod deres frelse, der ikke tror. Det er dem, hvis forstand, hørelse og syn Jeg har forseglet, så de ikke vil modtage Koranen; de er ligeglade med Mine advarsler. Det står fast, at de i det kommende liv bliver de fortabte.
Men Jeg er tilgivende og barmhjertig mod dem, der udvandrede fra Mekka efter at være blevet prøvet gennem mekkanernes forfølgelse, hvor de med vold blev tvunget til at frasige sig deres religion, men som siden kæmpede for Den Sande Religion og tålmodigt holdt ud og dermed viste alvoren i deres tro.
Tænk på den dag, hvor hver eneste sjæl bekymret vil træde frem og føre sin egen forsvarstale, uden at nogen går i forbøn for ham, og uden at han tænker på andet end sin egen frelse, og hvor hver eneste sjæl får sin fulde belønning eller gengældelse for det, den har gjort på jorden, og ingen skal lide nogen uretfærdighed i forhold til Min dom.
113 Som lignelse har Jeg fremstillet en by, din egen fødeby, Mekka, Muhammed. Den var sikker og fredelig, og den fik rigeligt med underhold bragt ind fra alle sider. Men indbyggerne viste sig utaknemlige over Mine gaver, og derfor lod Jeg dem smage hungersnød og angst på grund af det, de havde gjort.
Nu er et sendebud fra deres egen by kommet til mekkanerne, men de beskylder ham for at lyve, og derfor lod Jeg straffen ramme dem, mens de fremturede i deres ugudelighed.
Spis af det, Jeg har givet jer af føde, som er tilladt og godt, og vær taknemlige for Mine gaver, hvis det er Mig, I dyrker! Jeg har kun forbudt jer kødet fra selvdøde dyr, blod, svinekød og det, hvorover en anden såkaldt guds navn end Mit er påkaldt ved slagtningen af dyret, hvad enten det er al-Lats, al-Uzzas eller andres. Men hvis nogen af nød tvinges til at spise disse ting, uden at være opsætsig mod Mine love ved i virkeligheden at ønske det, så er Jeg tilgivende og barmhjertig.
Og I skal ikke tale falsk ved at sige: „Dette er tilladt,“ hvis Jeg har forbudt det. I skal heller ikke sige: „Og dette er forbudt,“ ud fra jeres overtro, hvis Jeg har tilladt at spise det, for så opdigter I løgn om Mig. Og det er sikkert, at de, der opdigter løgne om Mig, ikke skal have nogen fremgang. De skal have en lille nydelse i det jordiske liv, men i det næste venter der dem en smertefuld straf!
Jeg forbød jøderne at spise alle dyr, der har udelt hov, og med hensyn til okserne, fårene og gederne har Jeg forbudt dem alt fedt bortset fra det, der sidder på ryggen, eller som er omkring indmaden eller sidder fast ved halebenet. Det er en straf for deres ulydighed mod Mig, og med den har Jeg ikke gjort dem nogen uret, men de gjorde uret mod sig selv.
Men husk, mekkanere, at over for dem, der har gjort ondt i uvidenhed, fordi de ikke før har fået nogen åbenbaring fra Mig med Mine love, og som derefter angrer og gør det rigtige, er Jeg tilgivende og barmhjertig i den sidste ende.
121 Abraham var et religiøst forbillede for Den Sande Religion, ydmyg og lydig over for Mig og en, der udelukkende troede på Mig og Min enhed. Han hørte bestemt ikke til afgudsdyrkerne som mekkanerne, han var derimod taknemlig for Mine gode gaver, og derfor udvalgte Jeg ham og ledte ham på en lige vej mod Mig. Jeg gav ham goder i dette liv, og i det kommende skal han høre til blandt de retfærdige.
Jeg har også givet dig, Muhammed, åbenbaringer, deriblandt denne: „Følg Abrahams lære, han var en af dem, der kun troede på én Gud, og han hørte ikke til afgudsdyrkerne.“
Sabbatten blev kun indstiftet for jøderne, der skændtes med deres profet om den, for Moses havde beordret jøderne til at bede om fredagen, men de ville kun bede om lørdagen, hvor de sagde, at Jeg havde fuldført skabelsen, og de kristne valgte søndagen. Men på Opstandelsens Dag skal Jeg dømme mellem dem om det, de her skændtes om.
Muhammed, kald araberne til Min vej og Mine love med visdom og milde formaninger, og argumenter med dem på en venlig måde, for Jeg ved alligevel bedst, hvem der afviger fra Min vej, ligesom Jeg bedst kender dem, der lader sig retlede.
Hvis I hævner, så skal jeres hævn stå i et rimeligt forhold til den uret, andre har udøvet mod jer. Så, Muhammed, du skal ikke udføre den hævn, du har truet med, efter at mekkanerne lemlæstede Hamza ibn Abd al-Muttalibs lig efter slaget ved bjerget Uhud nord for Medina, hvor de skar ørerne og næsen af ham og tog hans lever ud. Du skal ikke gøre det samme mod halvfjerds mekkanere; det er bedst for jer, hvis I tålmodigt udholder det forkastelige.
Så derfor, Muhammed, udhold tålmodigt modstanden mod dig, men styrken af din tålmodighed afhænger udelukkende af Mig. Og du skal ikke være bedrøvet over de vantros vantro, og vær ikke bekymret for deres rænker, for Jeg er med dem, der frygter Mig, og som gør gode gerninger efter Mine befalinger.