Denne Bog, Koranen, er nedsendt som en åbenbaring af Mig, Den Almægtige, Den Alvidende, som tilgiver synden og modtager angeren og omvendelsen, og som er streng i straffen.
Der findes ingen anden gud end Mig, alt og alle skal vende tilbage og forsamles foran Mig på Den Sidste Dag. Det er kun de, der ikke tror, som tvivler på Mine åbenbaringer. Muhammed, lad ikke mekkanernes gunstige fremfærd med deres karavaner til Yemen og Syrien bedrage dig som tomt lokkemiddel!
Før dem har Noas folk og de vantro, der siden sluttede sig sammen, beskyldt deres profeter for bedrageri; hvert samfund har smedet rænker mod sit sendebud. De har kæmpet med løgn for at få ham i deres magt, og de troede, de derved kunne bringe sandheden til fald. Men Jeg greb dem og straffede dem, og hvor forfærdelig var Min straf ikke? Sådan rammer din Herre dem, der er vantro, med Min doms ord om deres evige straf: De skal blive Helvedets beboere!
7 Fire engle i form af en ørn, en tyr, en løve og en mand bærer Min trone, alle ydmyge og med sænkede blikke. De og alle de engle af øverste rang, der står omkring tronen, lovpriser deres Herre og tror på Mig og beder om tilgivelse for dem, der tror.
„Vores Herre,“ bønfalder de. „Du omfatter alting med Din barmhjertighed og Din viden, så tilgiv dem, der omvender sig og følger Din vej, og frels dem fra Afgrundsildens pinsler. Vores Herre, lad dem træde ind i Edens Haver, som Du lovede dem og de retfærdige blandt deres forfædre, hustruer og efterkommere, for Du er Den Almægtige, Den Alvidende Gud. Og hold dem væk fra onde ting, for den, Du beskytter mod onde ting på denne dag, har Du vist barmhjertighed, og dette vil være den største frelse.“
Bag Min trone står halvfjerds tusinde rækker engle og lovsynger Mig med hænderne på deres skuldre, og bag dem andre halvfjerds tusinde rækker, der priser Mig med deres højre hånd liggende i deres venstre.
Men de, der ikke tror, skal på Dommens Dag høre en stemme råbe: „Mit had til jer er større end jeres had til jer selv, da I blev kaldt til Den Sande Tro, men forblev vantro!“
Og de vantro vil sige: „Vores Herre, Du har ladet os dø to gange og givet os liv to gange; før fødslen var vi døde, så fik vi liv ved fødslen, så døde vi, og så fik vi liv ved Opstandelsen. Nu tilstår vi vores synder. Findes der så nogen udvej fra denne forfærdelige ild?“
Men det skal blive sagt til dem, at dette er sket for jer, fordi I ikke troede, da det blev prædiket for jer, at der kun findes én Gud, men da nogle medguder blev sat ved Min side, så troede I. Afgørelsen om jeres skæbne tilhører alene Mig, Den Høje, Den Store.
Jeg er Den, der viser jer Mine tegn i naturen og nedsender regnen fra himlen til jer, men ingen er opmærksomme på disse tegn bortset fra dem, der vender sig til Mig. Så tilbed Mig, dyrk Mig oprigtigt i den rene, sande religion, også selv om de vantro harmes over jer.
15 Jeg står over alle i rang. Jeg er Tronens Herre, Tronen der er omgivet af fire floder: En af vand, en af skinnende perler, en af flammende ild og en af blændende hvid sne. Tronen har lige så mange tunger, som der findes tunger blandt alle mine skabte væsner, og hver og én lovpriser de Mig. Jeg sender den profetiske ånd − alene på Min befaling − til hvem, Jeg ønsker det blandt Mine tjenere, for at disse profeter skal advare deres folk om Mødets Dag: Den dag, hvor alle Mine skabninger, indbyggerne i himlene og på jorden, de falske guder og deres tilbedere, skal rejse sig fra deres grave og træde frem for Mig. Og intet af alt det, der angår dem, vil være skjult for Mig. Hvem skal herredømmet tilhøre den dag? Mig, Den Eneste, Den Sejrende!
Den dag skal hver eneste sjæl lønnes for de gerninger, den har udført, den dag skal ingen uretfærdigheder ske: Jeg er hurtig til at afregne!
Derfor, Muhammed, advar dem om den varslede dag, der pludselig kommer; når hjertet sidder i halsen af angst og kvæler dem! De ugudelige, de, der gør onde gerninger ved at synde mod Mig og Mine love, har ingen nær ven eller nogen som helst, der vil blive lyttet til, til at gå i forbøn for sig. Jeg kender de forræderiske og løgnagtige blikke og ved, hvad deres hjerter gemmer, og Jeg vil dømme dem i overensstemmelse med sandheden om deres gerninger. Men de falske guder, som de tilbad ved siden af Mig, skal ikke på nogen som helst måde dømme, for det er Mig, der er Den Hørende, Den Seende!
Har mekkanerne ikke rejst omkring i landet og set, hvad enden blev på de folk, der levede før dem? De havde endda større magt end mekkanerne, og de efterlod tydeligere spor af deres magt på jorden end dem. Men Jeg straffede dem i deres jordiske liv for deres synder, og de havde ingen beskyttere mod Mig. De blev straffet, for de troede ikke deres sendebud, da de kom til dem med klare vidnesbyrd for, at deres kald var fra Mig, og derfor greb Jeg disse vantro folk og straffede dem. Jeg er stærk og streng i Min hævn!
24 Jeg sendte Moses med Mine tegn og med åbenlys fuldmagt til farao al-Walid ibn Musab, hans statholder Haman og oprørske Kora. Men de sagde om Moses: „Han er en troldmand og en løgner.“
Og da han kom til dem med sandheden fra Mig, sagde de: „Dræb sønnerne til dem, der tror som ham, men lad deres kvinder leve!“
Men de vantros list var forgæves. Og faraoen sagde: „Lad mig alene, så jeg kan dræbe Moses, og så kan han prøve at anråbe sin Herre som beskytter! Jeg frygter, at han vil udskifte jeres religion, så I ikke længere tilbeder mig eller vil anstifte ufred og tilskynde til uro i Egypten med mord og brand for at indføre sin nye religion.“
Da Moses hørte dette, sagde han til sit folk: „Jeg søger tilflugt hos min og jeres Herre for at få beskyttelse mod enhver, der er hovmodig og indbildsk, og som ikke tror på Regnskabets Dag.“
En rettroende mand af farao al-Walid ibn Musabs folk, Harbel Den Troende, som skjulte sin tro, sagde til sine egne: „Vil I dræbe en mand, fordi han siger: „Gud er min Herre,“ når han er kommet til jer med de klare vidnesbyrd om sin mission fra jeres Herre? Er han virkelig en løgner, så falder løgnens straf tilbage på ham selv med frygtelige konsekvenser. Men taler han sandt, så falder nogle af de straffe, han truer jer med, snart på jer, for Gud vejleder ikke dem, der overskrider de grænser, Gud har sat, og som er løgnagtige. Mit folk, kongedømmet her tilhører jer i dag, og I er fremtrædende mænd her i Egypten, men hvem skal hjælpe os mod Guds straf, hvis den rammer os, fordi I har dræbt Hans fornemste tjener?“
„Jeg gør ikke andet end det, jeg selv anser som mest passende,“ svarede faraoen ængstelig ved disse ord, „og det er at dræbe Moses, og jeg leder jer kun på rette vej.“
Mindet om de tidligere straffede folk gjorde egypterne bange, og Harbel sagde: „Mit folk, jeg frygter, at der skal ske jer noget lignende det, der skete for dem, der tidligere har rottet sig sammen mod deres profeter. Sådan som det skete for Noas folk, for stammerne Ad og Tamud og dem, der levede efter dem, for Gud vil ikke tillade nogen uretfærdigheder begået mod Sine tjenere.
Mit folk, jeg frygter for jer på den dag, hvor menneskene skal råbe ad hinanden, på Dommedag, hvor Paradisets og Helvedets indbyggere skal skændes, hvor de sidste skal skrige om hjælp, og de forførende falske guder og de forførte mennesker skal kaste skylden på hinanden. På den dag, hvor I skal dreje omkring for at flygte fra Dommersædet, men alligevel drives til Helvede uden at have nogen beskytter mod Gud. Den, som Gud lader fare vild, har ingen vejviser.“
Før Moses kom Josef til jer med mirakler som klare vidnesbyrd på hans mission, men I tvivlede på den religion, han prædikede for jer, til han døde, og I sagde: „Gud skal aldrig sende noget andet sendebud efter ham uden mirakler.“
Sådan lader Jeg den, der er ubesindig og fuld af tvivl, fare vild.
De, der skændes om Mine tegn, uden at de har modtaget nogen bemyndigelse fra Mig, udsætter sig for stort had både fra Mig og fra dem, der tror. Sådan forsegler Jeg den storsnudede og selvrådiges hjerte.
„Haman,“ sagde farao al-Walid ibn Musab, „byg mig et tårn, så jeg kan nå vejene, adgangsvejene til himlene, og stige op og se Moses’ gud. Jeg tror, Moses er en løgner. Og han har ingen anden gud end mig.“
Haman satte halvtreds tusinde arbejdere i gang med at fremstille mursten, og han indkaldte stenhuggere og folk til at bære pudsekalk og slå jernnagler i. Så begyndte de at bygge tårnet, indtil det nåede en så stor højde, at arbejderne ikke længere kunne stå på det.
Faraoen kravlede op på toppen og kastede sit spyd mod himlen. Det faldt ned plettet af blod, og han pralede af at have dræbt Moses’ Gud. Men ved solnedgang sendte Jeg Gabriel, som med et enkelt slag af sin vinge ødelagde tårnet, og en del af det faldt ned over faraoens hær og dræbte utallige.
Men for al-Walid ibn Musab syntes hans onde gerninger gode, og han blev udelukket fra den sande vej til Mig. Hans list ledte blot til hans eget fordærv.
Egypteren, der i det skjulte troede på Mig, Harbel Den Troende, sagde: „Mit folk, følg mig, så skal jeg lede jer på rette vej. Dette jordiske liv er blot en forbigående nydelse, men det kommende liv er et evigt hjem. Den, der gør en ond gerning, skal gengældes med dens lige. Men de, der gør gode gerninger, mænd eller kvinder, og som er rettroende, skal træde ind i Paradiset, og der skal de blive forsynet med mere end til deres behov uden at blive afregnet for det.
Men tænk, jeg inviterer jer til frelse, men I kalder mig til Helvedets ild! I vil have mig til at fornægte Gud og sætte medguder ved Hans side, som jeg intet kendskab har til, men jeg kalder jer til Den Almægtige, der tilgiver synd. Der er ingen tvivl om, at de guder, som I kalder mig til, ikke kan påkaldes, hverken i dette eller i det kommende liv. Virkningsfulde bønner kan ikke rettes til falske guder, og vi skal alle vende tilbage til Gud, og de, der overskrider de grænser, Han har sat, skal blive Helvedets beboere. Når tiden kommer, skal I huske, hvad jeg nu har fortalt jer, og jeg betror min sag til Gud, for Gud lægger mærke til Sine tjenere.“
Derpå flygtede han til et bjerg, hvor hans slægtninge, som faraoen havde sendt ud for at fange ham, fandt ham i bøn bevogtet af vilde dyr. Skrækslagne vendte de tilbage til faraoen, der henrettede dem, fordi de ikke havde udført hans ordre. Jeg beskyttede den troende mod deres onde rænker, og den værste straf ramte farao al-Walid ibn Musabs folk: druknedøden. I kroppene af sorte fugle skal de mønstres foran Helvedets ild både morgen og aften indtil Dommens Dag, og den dag, da Timen indtræder, skal der blive sagt til englene: „Overlad faraoens folk til Helvedesilden, lad dem rammes af den værste straf!“
Og, Muhammed, tænk på den tid, hvor de skal strides med hinanden i Ilden, og de, der på jorden levede et almindeligt og simpelt liv, skal sige til deres fyrster og lærde, der var hovmodige og forførte dem til at dyrke afguder: „Vi var jeres tilhængere på jorden, kan I nu redde os fra noget af Helvedesildens smerte?“
Svaret vil være benægtende: „Vi er alle dømt til at lide i den. Gud har dømt Sine tjenere.“
De, der pines i Ilden, siger til Helvedets vagter, de nitten engle: „Tilkald jeres Herre, så Han kan eftergive os vores straf for en enkelt dag.“
Englene skal svare dem: „Kom jeres sendebud ikke til jer med de klare vidnesbyrd om deres mission?“
„Jo.“
„Så påkald da Gud!“ siger englene.
Men de vantros påkalden af Mig er aldeles forgæves.
54 Jeg vil hjælpe Mine sendebud og dem, der tror, både i det jordiske liv og den dag, hvor profeterne rejser sig for at vidne; den dag, da undskyldninger ikke vil gavne de ugudelige, men forbandelsen skal ramme dem, og et ondt og ulykkeligt sted skal blive deres bolig.
Jeg gav Moses retledningen, og Jeg lod Israels børn arve Bogen med Loven til retledning og påmindelse for mennesker, der overvejer og forstår. Derfor må du tålmodigt bære de vantros forhånelser, Muhammed ibn Abdullah. Mit løfte er sandt, bed om tilgivelse for din synd: at du af frygt for de vantro er for tilbageholdende med at udbrede Den Sande Religion. Lovpris din Herre om aftenen og tidligt om morgenen.
De, der skændes om og betvivler Mine tegn, uden at de har modtaget nogen bemyndigelse fra Mig, har intet andet end skryden i deres hjerter, men de skal ikke få opfyldt deres ønsker. Så søg tilflugt hos Mig! Jeg er Den Hørende, Den Seende.
59 Himlenes og jordens skabelse er større end menneskenes skabelse, så mennesket har intet at være hovent over, men de fleste mennesker ved det ikke. Den blinde og den seende skal ikke regnes for lige, ligesom de, der tror og gør gode gerninger, heller ikke skal regnes for lige med dem, der gør onde gerninger. I tænker jer ikke ordentligt om.
Timen, den sidste, skal komme, der hersker ingen tvivl om den, men de fleste mennesker tror ikke på den. Den skal ikke komme, før kvinderne fra Mekkas Daus-stamme ryster balderne i en rundkreds om deres afgud Dhu al-Khalasa af hvid kvarts og med krone på hovedet, og den skal indvarsles af al-Dajjal, Antikrist, der skal herske i fyrre dage. Han vil blive dræbt af Jesus, der skal ødelægge korsene og dræbe svinene og gifte sig med en arabisk kvinde, og alle skal da følge islams love. Så kommer de hærgende folkeslag gog og magog, og de skal fylde hver krog af jorden med afkom, så slanger og krybdyr ikke kan finde en sprække, og de skal blive efterfulgt af tørke og sult. Dabbatu al-Arz, Det Store Bæst, rejser sig af jorden, og solen står op i vest.
Jeg har sagt: „Påkald Mig med bønner, så skal Jeg lytte til jer. Men de, der var for overlegne til at dyrke Mig, skal komme krybende ind gennem Helvedets port!“
Det er Mig, der har indrettet natten til at hvile i, og som har gjort dagen lys, så I kan se. Det er Mig, der har skænket de gode ting til menneskene, men de fleste mennesker er utaknemlige. Jeg er Gud, jeres Herre, Altings Skaber, der findes ingen anden gud end Mig, hvordan kan I da vende ryggen til tilbedelsen af Mig?
På samme måde vender de ryggen til, de, der benægter Mine tegn. Det er Mig, der har givet jer jorden som bolig med fast gulv og himlen som tag, og det er Mig, der har formet jer og gjort jeres former så skønne, og som har forsynet jer med gode ting. Det er Mig, jeres Herre; velsignet er Jeg, Verdenernes Herre!
Jeg er Den Levende Gud, der findes ingen anden gud end Mig, så tilbed Mig, dyrk Mig i den sande, rene religion, lovprisningen tilhører Mig, Verdenernes Herre!
Muhammed, du skal sige til dem: „Det er blevet forbudt mig at tilbede de guder, som I tilbeder ved siden af Gud, efter at de klare vidnesbyrd fra min Herre er kommet til mig, og jeg er blevet pålagt at underkaste mig Verdenernes Herre.“
Det er Mig, der skabte jer af støv, siden af en dråbe sæd og siden af størknet blod, og så førte jer ud af jeres mødres livmoder og tillod jer at vokse op som børn. Og det er Mig, der ernærede jer, for at I skulle opnå myndig alder og ungdoms styrke, og siden blive gamle mænd og nå den fastsatte tidsfrist for jeres liv − selv om der blandt jer er nogle, der dør inden da. Alt dette er, fordi Jeg ønsker, at I skal forstå Min magt.
Det er Mig, der giver liv og bringer død: Når en dæmon eller et menneske har fyrre dage tilbage, falder bladet med hans navn fra træet under Min trone. Englene, der opregner den udpegedes gerninger, informerer Azrail, Dødens Engel, så han kan gøre sig klar til at hente ham der, hvor han fra fødslen var forudbestemt til at dø. Og når Jeg beslutter en hvilken som helst ting, siger Jeg blot til den: „Vær!“ og så er den.
71 Muhammed, har du ikke bemærket dem, der skændes om Mine tegn; hvordan de vendes bort fra Den Sande Tro? De, der påstår, at Koranen og de andre åbenbarede skrifter og læresætninger, som Jeg tidligere sendte med Mine sendebud, for at de skulle prædike dem, er falske, de skal snart lære både sandheden og deres egen tåbelighed at kende: Når kæderne lægges om halsen på dem, og de lænkede slæbes gennem kogende vand og siden steges i Helvedets ild!
Så skal de spørges: „Hvor er de guder, som I satte ved siden af Mig?“
„De har svigtet os,“ vil de svare. „Nej, det, vi dyrkede, fandtes slet ikke.“
Sådan leder Jeg de vantro ud i vildfarelse: „Denne straf får I, fordi I på jorden frydede jer over det, der var falsk, og fordi I morede jer umådeholdent. Træd ind gennem Helvedets porte til jeres evige bolig!“
Hvilken ulykkelig bolig de hoverende får!
77 Så vær tålmodig, Muhammed, Mit løfte er sandt. Uanset om Jeg lader dig se noget af den straf, Jeg har truet dem med, eller Jeg lader dig dø, før du ser den, så skal alle føres tilbage til Mig på Den Sidste Dag og stilles til regnskab.
Jeg har sendt mange sendebud før dig, beretningerne om nogle af dem har Jeg fortalt dig, andre ikke, men ingen af sendebuddene havde magten til at vise et tegn uden Min tilladelse. Når Min befaling kommer, vil dommen over alt og alle blive afsagt i overensstemmelse med sandheden, og så skal de, der hævdede, at Mine tegn var uden virkning, være fortabte.
Det er Mig, der har givet jer kreaturerne, for at I kan ride på nogle af dem og spise andre og have gavn af dem på forskellig vis, og på dem kan I drive jeres handel på land fra sted til sted, som I ønsker; og til vands på skibe. Og Jeg har vist jer Mine tegn; hvilke af Mine tegn vil I da benægte? Har mekkanerne ikke rejst omkring i landet og set, hvad enden blev på dem, der levede før dem? De var endda flere og havde større magt end dem og efterlod sig større monumenter over deres magt på jorden end dem. Alligevel havde de intet udbytte af alt det, de havde samlet sammen. Da deres sendebud kom til dem med de klare vidnesbyrd om deres mission, triumferede disse folk over den smule kundskab, de allerede ejede; de var forudindtagede til fordel for deres fejlagtige læresætninger og afvisende over for sendebuddenes retledning.
Men Min hævn, som de gjorde grin med, omringede dem og ramte dem. Og da de fik Min hævn at se, sagde de: „Vi tror på Gud alene og fornægter de medguder, vi satte ved Hans side!“
Men deres nye tro, efter at de havde fået Min straffende vold og gengældelse at se, hjalp dem ikke det mindste, da de stod over for Min fastsatte straf. Sådan var Min bestemmelse også tidligere over for Mine tjenere; her blev de vantro tilintetgjort!