Tror menneskene virkelig, at de skulle lades i fred uden at blive udsat for prøvelser af Mig, bare fordi de én gang har sagt „Vi tror“?
Jeg udsatte de folk, der levede før dem, for prøvelser for at finde ud af, hvem der var ærlige i deres tilbedelse, og Jeg skal nok finde ud af, hvem der er sandfærdige og oprigtige, og hvem der bare forstiller sig. Og tror de, der begår onde gerninger, som overtræder Mine love, virkelig, at de skulle kunne flygte fra Min hævn? Det er et blændværk, hvis de tror det.
Lad den, der håber at møde Mig i det næste liv, vide, at Jeg skal komme på det tidspunkt, der er fastsat. Jeg hører alt, og Jeg ved alle ting. Og hvis nogen stræber efter dette møde og efter at virke for den sande religion af alle kræfter og efter bedste evne og kæmper for Min sag, så stræber og kæmper han blot til sit eget bedste. Jeg er rig helt uden verdenen: Jeg er helt uafhængig af Mine skabte væsner. De, der tror og gør gode gerninger, skal Jeg tilgive deres onde gerninger, og Jeg skal belønne dem for det bedste, de gjorde på jorden.
Jeg har påbudt mennesket at være godt mod sine forældre, men prøver nogen af dem at få dig til at sætte falske guder, der ikke har fået nogen magt af Mig, ved Min side og tilbede dem, så adlyd dem ikke. Til Mig skal I alle vende tilbage til sidst, og da skal Jeg fortælle jer sandheden om de gerninger, I har bedrevet. Og dem, der oprigtigt har troet og gjort gode gerninger som at bede til Mig og fremsige af Mine åbenbaringer, skal Jeg sætte blandt de retfærdige, der går ind i Paradis.
Der er også de mennesker, der siger: „Vi tror på Gud,“ men hvis en af dem lider for Min skyld, forveksler han menneskers undertrykkelse med Min vrede og tror, at førstnævnte er lige så slem som sidstnævnte. Og hvis Jeg så sender disse mennesker hjælp og sejre, så siger de: „Vi var skam med jer hele tiden.“ Ved Jeg måske ikke bedst, hvad der skjuler sig i hjertet på alle Mine skabninger? Jeg kender fuldt ud dem, der tror, og dem, der er skinhellige.
De vantro siger til de troende: „Følg vores vej i religion, og vi vil bære jeres synder på vores skuldre.“
Men de kan ikke bære nogen af deres synder; det er løgn, for ikke alene skal de bære deres egne byrder, når regnskabet skal gøres op, men de skal også bære de byrder, der tynger dem oveni for at have vildledt andre, og disse forførte sjæle skal ikke få lettet deres byrde det mindste. Og på Opstandelsens Dag skal de stå til ansvar for de falske guder, som de opdigtede og tilbad ved siden af Mig.
13 Tidligere sendte Jeg Noa til hans folk. Han blev hos dem i ni hundrede og halvtreds år. Men de blev stædigt ved med at dyrke afguder, og derfor sendte Jeg syndfloden, der overraskede og druknede dem.
Jeg frelste Noa og arkens passagerer og gjorde arken til et tegn for alle verdenerne: menneskenes, englenes og dæmonernes.
Jeg sendte også Abraham; husk, da han sagde til sit folk: „Tilbed Gud, og frygt Ham! Dette vil være det bedste for jer, hvis I har forstand. Men I dyrker afguder ved siden af Gud, og I opfinder løgne om deres magt. Men de afguder, som I tilbeder ved siden af Gud, magter ikke at skaffe jer det daglige brød. Derfor skal I søge jeres daglige underhold hos Gud: tilbed Ham, og vis Ham taknemlighed. Til Ham skal I føres tilbage på Den Yderste Dag, og Han skal dømme jer.“
Hvis I antager den åbenbarede Sandhed for at være bedrag, så skal I vide, at andre generationer før jer på samme måde regnede den sandhed, som sendebuddene kom med, for løgn og bedrag, men det påhviler kun et sendebud at prædike sit budskab klart og i al offentlighed.
Har de, der ikke tror, da ikke lagt mærke til, hvordan Jeg lader alle slags planter springe frem af jorden, og når de visner, så lader Jeg dem gro frem igen? På samme måde har Jeg skabt mennesket til liv, og når det er dødt, skal Jeg genrejse det. Det er en let sag for Mig.
Sig til dem, Abraham: „Prøv I at drage omkring i landet og se, hvordan Gud først frembragte skabelsen; sådan vil Gud frembringe den sidste skabelse på Opstandelsens Dag, for Gud er almægtig.“
Jeg straffer lige præcis, hvem Jeg vil, og tilgiver, hvem Jeg vil. Til Mig skal I til sidst føres tilbage på Dommens Dag; I kan ikke flygte fra Mig hverken på jorden eller i himlen, og I har ingen til at beskytte jer eller til at hjælpe jer bortset fra Mig. Men de, der ikke tror på Mine tegn og på mødet med Mig på Opstandelsens Dag, de må fortvivlet opgive håbet om Min nåde og barmhjertighed, og dem venter der en forfærdelig og pinefuld straf!
Abrahams folk havde intet andet svar til ham end at sige: „Dræb ham“ eller „brænd ham“.
Men Jeg påbød ilden at være kølig og uskadelig for Abraham, og sådan frelste Jeg ham fra ilden, og dette er i høj grad et tegn for mennesker, der tror.
Abraham sagde videre til sit folk: „Ved siden af Gud har I taget jer medguder. Men jeres kærlige tilbedelse af dem skal kun vare i det jordiske liv. På Opstandelsens Dag skal den ene af jer fornægte den anden, og den ene skal forbande den anden. I skal finde jeres bolig i Helvedets ild, og der skal ikke være nogen til at yde jer den mindste hjælp!“
Lot troede på ham.
Abraham sagde: „Jeg vil forlade mit hjem og mit folk og begive mig til det sted, som Gud må befale mig, for Han er Den Almægtige, Den Vise.“
Jeg skænkede Abraham hans søn Isak og sønnesønnen Jakob, og Jeg skænkede hans efterkommere profetkaldet og Skrifterne, og ham selv gav Jeg hans belønning i dette liv. I det kommende skal han afgjort høre til de retfærdige, der får den himmelske belønning.
27 Husk, at Jeg også sendte Lot, og han sagde til sit folk: „I driver utugt på en måde, som ingen i verden før jer har bedrevet. Skal I virkelig gå til mænd, stoppe rejsende mænd på landevejen og forbryde jer mod dem, og gøre det, der er usømmeligt og modbydeligt, når I holder jeres sammenkomster?“
Men Lots folk havde intet andet svar end at sige: „Så lad da Guds straf ramme os, hvis det, du truer med, er sandt.“
Lot påkaldte Mig: „Gud, beskyt mig mod disse syndige mennesker, der gør fortræd ved at overtræde Dine bud!“
Da Mine sendebud kom til Abraham med det glædelige budskab om, at han skulle få en søn trods sin høje alder, sagde de: „Vi skal tilintetgøre indbyggerne i denne by, for de er syndere!“
„Men Lot bor der også,“ sagde Abraham.
„Vi ved udmærket, hvem der bor der. Vi skal frelse Lot og hans familie bortset fra hans kone, Wahila; hun skal være en af dem, der skal blive ladt tilbage.“
Så kom Mine sendebud til Lot, og han blev bekymret for, at der skulle ske dem noget ondt, for de var meget smukke, og han havde ikke magt til at beskytte dem.
„Frygt ikke,“ sagde sendebuddene, „og vær ikke trist og bekymret. Vi vil frelse dig og din familie bortset fra din kone: Hun hører til dem, der skal blive ladt tilbage og blive ramt af Guds hævn. Vi skal nedsende en straf fra himlen over indbyggerne i denne by, fordi de er ugudelige og har gjort oprør mod Gud.“
Og med denne bys ruiner, der stadig kan ses, har Jeg efterladt et tydeligt tegn for mennesker, der har forstand til at betragte Min straf og tænke over den.
Så sendte Jeg til folket i Midjan en mand fra deres egne rækker: Sendebuddet Shuaib. Han sagde til dem: „Mit folk, tilbed Gud, frygt Den Sidste Dag, og synd ikke ved at anstifte ufred på jorden ved at sprede falske læresætninger.“
Men hans folk regnede ham for en svindler, så derfor ramte en storm fra himlen dem, og om morgenen lå de døde og udstrakte i deres hjem.
37 Husk også, at Jeg tilintetgjorde stammerne Ad og Tamud. Deres skæbne kan I aflæse i resterne af deres ødelagte og forladte boliger. Det var Satan, der forherligede deres onde gerninger for dem og udelukkede dem fra sandhedens vej, uanset at de var kloge og klarsynede folk.
Også oprøreren Kora, farao al-Walid ibn Musab og hans statholder, Haman, tilintetgjorde Jeg. Moses kom til dem med åbenlyse mirakler, men de var stolte og overlegne og stolede på sig selv. Men de kunne ikke flygte fra Min hævn.
Jeg straffede alle de nævnte syndere; Jeg tilintetgjorde dem alle: Lots folk, som Jeg sendte en fejende storm med heftige byger af sten og grus, og Shuaibs folk, som blev ramt af skriget fra himlen. Kora lod Jeg jorden opsluge, og de, der ikke troede på Mig på Noas tid, druknede jeg. Det samme skete for faraoen og hans hær.
Men det var ikke Mig, der gjorde dem uret, de øvede uret mod sig selv.
Lignelsen om edderkoppen fortæller, at det er med dem, der skaffer sig afguder som beskyttere ved siden af Mig, som det er med edderkoppen, der bygger sig selv en bolig. Edderkoppens bolig er den spinkleste og svageste af alle boliger. Hvis bare de vantro vidste det, skulle de ikke tilbede deres afguder! Men Jeg ved alt om, hvad de påkalder ved siden af Mig: Den Almægtige, Den Vise.
Jeg fremstiller lignelser for menneskene, men kun de kloge, dem, som Jeg har givet viden, forstår dem. Jeg har skabt himlene og jorden med et alvorligt endemål, heri findes et tegn for de rettroende.
Muhammed, fremsig det, der åbenbares for dig af Koranen, og udfør bønnen ihærdigt og udholdende, for Satan flygter på vinden, når der bedes til Mig. Bønnen holder dig og alle andre borte fra utugt og synder; at anråbe Mig er det vigtigste i livet. Og husk: Jeg ved nøjagtig, hvad I foretager jer!
Du skal kun skændes med jøderne og de kristne på en anstændig måde, medmindre de opfører sig uretfærdigt over for dig. Sig til dem: „Vi tror på de åbenbaringer, der er nedsendt til os, og på dem, der er nedsendt til jer. Vores Gud og jeres Gud er den samme, og vi har underkastet os Ham.“
Muhammed, Jeg har nedsendt Koranen til dig, og de folk, som Jeg har givet de tidligere bøger, Torahen og Evangeliet, tror på dem. Blandt dit eget folk, blandt araberne, findes der også nogle, der tror på disse åbenbarede skrifter, og Mine tegn bestrides kun af de mest hårdnakkede vantro.
Du kunne ikke læse nogen åbenbaret bog, og du afskrev heller ikke nogen med din højre hånd, for havde du gjort det, så kunne de, der ikke tror, tvivle på, at dit budskab var af guddommelig oprindelse. Nej, dette er tydelige tegn i hjerterne på dem, der har fået viden om Min religion. Mine tegn og Mine åbenbaringer benægtes kun af de uretfærdige syndere. Alligevel siger de: „Hvorfor er der ikke blevet nedsendt nogle tegn, nogle mirakler, til Muhammed fra hans Herre, som den hundromedar, Salih fik som tegn, og som bordet, der blev sendt ned til Jesus? Når der ikke er det, kan vi ikke tro ham.“
Svar dem: „Gud nedsender kun de tegn, Han ønsker, og hvis Han havde ønsket at vise jer nogle tegn, havde Han gjort det. Jeg er blot en, der med Koranen åbent og i et klart sprog prædiker og advarer jer om den straf, I vil få til sidst, hvis I ikke tror på Ham.“
Er det ikke nok for dem, at Jeg har nedsendt Koranen til dig, og at den fremsiges for dem? Dette er et mirakel. Det er en gave og en advarsel for mennesker, der tror. Sig du til de mistroiske: „Gud er tilstrækkeligt vidne mellem mig og jer.“
52 Jeg ved alt, hvad der er i himlene og på jorden. Og det er dem, der tror på afguderne, og som fornægter Mig, der til sidst skal være de fortabte. De beder dig fremskynde Min straf for dem; de vil, at du skal få det til at regne med sten eller give dem en anden straf, hvis du kan.
Hvis ikke en bestemt tid var fastsat, så skulle straffen allerede have ramt dem, men den skal pludselig komme over dem, uden at de aner det eller når at opfatte den. Helvedets ild skal omringe dem, der ikke tror! Den dag skal deres straf ramme dem både fra oven og fra neden, og de skal høre Mig sige: „Smag nu frugterne af jeres gerninger!“
Til jer, der tror på Mig: Min jord er vidtstrakt, så I kan altid udvandre til et land, hvor I kan dyrke jeres religion i sikkerhed. Og Mig alene skal I dyrke!
Hver eneste sjæl skal alligevel smage døden, så se bort fra faren ved at forlade din stamme og tilslutte dig Mit sendebud. Til sidst skal I alle føres tilbage til Mig, og her skal de, der måtte dø, blive belønnet. De, der tror og gør gode gerninger, vil Jeg give de øverste kamre i Paradis, og floder flyder nedenfor. Her skal de blive for evigt. Det er en herlig belønning til dem, der arbejder retfærdigt og tålmodigt, som er tålmodige og alene stoler på Mig.
Talløse er de dyr, der ikke kan skaffe deres egen føde. Det er Mig, der forsørger både dem og jer, og også dem, der udvandrer for at følge Muhammed. Jeg alene er Den Hørende, Den Alvidende.
Hvis du, Muhammed, spørger mekkanerne, hvem der har skabt himlene og jorden, og hvem der har fået solen og månen til at vandre i deres baner, så vil de svare: „Gud.“ Hvordan kan de så være vildledt fra sandhedens vej og give Mig medguder?
Blandt mine tjenere giver Jeg dem, Jeg vil, et rigeligt livsunderhold, og dem, Jeg vil, et sparsomt underhold. Jeg ved, hvem der vil bruge sin rigdom godt, og hvem der ikke vil.
Og hvis du spørger dem, hvem der sender regnen fra himlen og dermed giver jordens planter liv, efter de er visnet, så vil de svare: „Gud.“
Alt dette ved de, og alligevel vil de ikke anerkende dit budskab, Muhammed. Så sig da til dem: „Lovprisningen tilhører udelukkende Gud.“
Men de fleste af dem har ingen forstand på Min skabelse og forstår det ikke.
64 Det nuværende, jordiske liv er intet andet end tidsfordriv og fornøjelser, men det fremtidige, himmelske hjem er selve livet. Hvis bare de vidste det, så ville de ikke foretrække det første frem for det andet!
Når de går om bord på et skib, så anråber de Mig og udviser udelukkende Mig ægte tilbedelse. Men når Jeg så har ført dem sikkert i land, sætter de andre såkaldte guder ved Min side og tilbeder også dem. Og de fornægter Mine tegn og er utaknemlige over det, Jeg har givet dem at nyde, og som de elsker at nyde i dette liv, men til sidst skal de erfare deres dårskab.
Og mekkanerne, har de da ikke lagt mærke til, at Jeg har sikret dem et fredhelligt område frit for al vold omkring deres by, mens mennesker rykkes bort overalt i landene omkring dem med magt? Skal de da tro på afguderne og fornægte Min nåde?
Hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter en løgn om Mig eller afviser sandheden, når den kommer til ham? Findes der ikke en flammende bolig i Helvede for de vantro?
Men dem, der anstrenger sig til det yderste og kæmper for Min sag, skal Jeg lede på Min vej; Jeg står på deres side, som gør gode gerninger for at gøre Mig tilfreds.