Dette er Den Vise Bogs vers, Koranens tegn og åbenbaringer.
Muhammed, synes mekkanerne, at det underligt, at Jeg har givet en mand, en dødelig fra deres egen stamme og by, Abu Talibs forældreløse plejesøn, følgende åbenbaring om Min vilje: „Du skal advare araberne om den fare for Min straf, som de lever i, hvis de ikke tror på Mig. Og for dem, der tror, skal du sprede det glædelige budskab, at de har forrang hos Mig, og at deres gode gerninger og oprigtighed skal blive belønnet af Mig.“?
Men dem blandt dem, der ikke tror, siger: „Muhammed er ikke andet end en troldmand.“
Men Jeg er jeres Herre, Jeg er Gud, der har skabt himlene og jorden på seks dage, og derefter steg Jeg op på Tronen for at styre og herske over alting. Der findes ingen, der har magt til at gå i forbøn for jer hos Mig, undtagen med Min tilladelse. Jeg er Gud, jeres Herre. Tilbed derfor Mig!
Lytter I ikke til advarslerne? Til Mig skal I alle vende tilbage, når I er døde; det løfte har Jeg givet, og det er sandt, for Jeg frembringer først alle de skabte væsner, og efter deres død lader Jeg dem vende tilbage til Mig. Og så skal Jeg på retfærdig vis belønne dem, der har troet på Mig og gjort gode gerninger som at faste, give almisse til troende og anråbe Mig.
Men de, der ikke troede på Mig, skal få kogende vand at drikke, og de skal lide den forfærdeligste og mest pinefulde straf, fordi de ikke troede.
5 Det er Mig, der har beordret solen til at skinne om dagen og månen til at lyse om natten. Jeg indrettede faser for dem, for at I kunne holde regnskab med årstallene og tidsregningen. Jeg har udelukkende skabt dette med et alvorligt endemål for at bevise Den Guddommelige Enhed, for at vise Mine tegn for mennesker, der har forstand til at indse Min magt.
I det, at natten og dagen veksler, og i alt det andet, Jeg har skabt både i himlene og på jorden, findes der tegn for mennesker, der frygter Mig.
De, der håber ikke at møde Mig på Den Sidste Dag, og som er tilfredse med deres jordiske liv, som nyder det og er ligeglade med Mine tegn, deres sidste bolig skal så afgjort være i Helvedets ild. Den er hævnen for deres vantro og for de onde gerninger som bagtalelse og uretfærdige drab, de begik.
Men de, der tror på Mig og gør gode gerninger, skal Jeg lede på den rette vej, fordi de tror. De skal ende i Paradisets herlige og frydefulde have, hvor floder flyder neden for deres bolig. Dér skal deres høje påkaldelse af Mig lyde: „Dig alene al ære, Gud!“ Hinanden skal de hilse med ordet: „Fred!“ Slutningen på deres bøn vil være: „Al lovprisning tilhører Gud, alle verdenernes Herre!“
Hvis Jeg skulle fremskynde det onde for menneskene, som de har fortjent, nøjagtig ligesom de beder Mig fremskynde det gode for dem, så var tiden allerede forbi for dem. Men Jeg skal lade dem, der håber ikke at møde Mig på Opstandelsens Dag, vandre omkring i blinde i deres syndige trodsighed. For når ulykker rammer en af dem, så anråber han Mig på den ene eller den anden måde og hele tiden, men når Jeg så fjerner hans ulykke fra ham, så fortsætter han sit liv som førhen, som havde han aldrig påkaldt Mig til at forsvare ham mod den ulykke, der ramte ham. På den måde fremstilles det, som de gør, i et positivt lys for dem selv.
14 Mekkanere, Jeg har tilintetgjort generationer før jer, når de gjorde uret, og Jeg havde inden sendt sendebud til dem med mirakler og klare tilkendegivelser om sendebuddenes mission og om Mit herredømme. Men de ville alligevel ikke tro, så som syndige folk straffede Jeg dem med udslettelse.
Siden gjorde Jeg jer til deres efterfølgere på jorden for at se, hvordan I ville handle. Men når Mine åbenbaringer tydeligt og klart fremsiges for jer, så spotter de af mekkanerne, der håber ikke at møde Mig på Opstandelsens Dag: „Muhammed, vis os en anden koran end denne, eller lav den om.“
Men du skal sige til dem: „Det er ikke tilladt for mig at ændre i den efter mine egne ønsker, jeg følger udelukkende det, som Gud åbenbarer for mig. Og jeg frygter for straffen på en forfærdelig dag, på Dommens Dag, hvis jeg er ulydig mod min Herre. Og hvis Gud havde villet det sådan, så skulle jeg slet ikke have fremsagt Koranen for jer, og Han skulle heller ikke have ladet jer få kendskab til den. Jeg har, før jeg fik åbenbaringer fra Ham, tilbragt en hel menneskealder, fyrre år, blandt jer, uden at lære hos lærde mænd eller digte smukke vers. Forstår I da ikke, at Koranen kommer fra Gud?“
Hvem er en større synder end den, der opdigter løgne om Mig eller beskylder Mine åbenbaringer for at være falske? Synderne skal ikke blive lykkelige, og de skal ikke få medgang. De sætter afguder ved siden af Mig, men de kan hverken skade dem eller gavne dem, og så siger de tilmed: „Disse guder går i forbøn for os hos Gud.“
Muhammed, sig til dem: „Skal I lære Gud om noget som helst i himlene eller på jorden, endda afguder, som Han ikke kender til?“
Nej, til Mig alene skal al ære rettes! Jeg er højt hævet over de afguder, de sætter ved Min side!
20 Menneskene tilhørte den samme sande religion, islam, indtil Noas tid, men så afveg de fra den, og hvis Jeg ikke allerede havde udsat straffen for dem og givet dem en frist, så ville alt det, de skændtes om, være afgjort.
Mekkanerne siger også til dig: „Hvis din Herre ikke kan sende et tegn ned til dig, så vil vi ikke tro på dig.“
Du skal svare dem: „Kun Gud kender det skjulte, så I skal afvente Hans herligheder! Jeg vil vente sammen med jer.“
Mekkanerne var på kanten af udslettelse, men næppe havde Jeg reddet dem fra deres syv års dyrtid, før de kaldte Mine åbenbaringer, som du fremsagde for dem, for bedrag og gjorde grin med dem. Sig til dem: „Gud er hurtigere til at smede rænker og udføre dem, end I er. De to af Hans engle, der følger hver af jer livet igennem og nedskriver henholdsvis jeres gode og jeres onde gerninger, skal også nedskrive jeres rænker.“
Det er Mig, der lader jer færdes over land og på havet. Når I sejler på skibene og føres af sted af en god vind, så er I glade. Men når en storm rejser sig, og bølgerne slår ind over jer fra alle sider, og I tror, at I er omringet af en uundgåelig fare, der vil gøre det af med jer, så bliver I så rædselsslagne, at I udelukkende påkalder Mig og ikke jeres afguder. Så er det, I råber: „Hvis Du frelser os fra denne fare, så skal vi takke Dig og kun Dig!“
Men når Jeg så har frelst dem, så fører de sig frem i deres jordiske liv og er egensindige helt uden at have grund til det. Mennesker, jeres selvhævdelse vil kun være til skade for jer selv. I nyder det jordiske liv, men efter det skal I vende tilbage til Mig, og Jeg skal fortælle jer helt nøjagtigt om hver eneste af jeres gerninger!
Med det jordiske liv er det som med regnen, Jeg sender fra himlen: Alle jordens vækster gennemtrænges af den, og de gror, indtil jorden er klædt i en gylden dragt af alle slags planter. Både menneskene og husdyrene spiser af dem, og menneskene tror, at de har magt over jorden og dens frugter. Men en nat eller en dag udsteder Jeg Min kommando, og så hærger Jeg jorden, så den ligger hen som en afmejet mark, som om den ikke havde stået frodig dagen inden. Sådan gør Jeg Mine tegn tydelige for folk, der tænker sig om.
Men Jeg inviterer til Fredens Hjem, til Paradis, og Jeg leder, hvem Jeg vil, på den rette vej hertil. De, der gør gode gerninger som at bede til Mig og fremsige af Mine åbenbaringer, venter der en god belønning, endda endnu bedre end deres gerninger tilsiger dem. Deres ansigter skal ikke dækkes af mørke og skam, nej, de skal bo i Paradis for evigt.
De, der derimod har begået onde gerninger som tyveknægte eller rænkesmede, vil på fuldt retfærdig vis blive gengældt med samme portion ondt, som de har forøvet. De vil være fyldt med skam, for de har ingen beskyttere mod Min vrede og hævn; de skal føres frem, som var deres ansigter dækket af et stykke af nattens dybe mørke. For evigt skal de bebo Helvedets ild!
29 På Opstandelsens Dag skal Jeg forsamle dem alle, og da skal Jeg sige til dem, der satte andre ved Min side: „På plads, mennesker, dæmoner og Mine såkaldte medguder!“
Så skal Jeg skille dem, og afguderne skal Jeg give stemme. I stedet for at gå i forbøn for jer, som I håbede, de ville, skal de vende sig anklagende mod dem, der tilbad dem: „Det var ikke os, I tilbad, men jeres egne lyster, og I blev forført til afgudsdyrkeri af jeres egne overtroiske fantasier. Gud er tilstrækkeligt vidne mellem os og jer, vi var ligeglade med jeres tilbedelse af os.“
Dernæst skal hver sjæl tydeligt få de gerninger at se, som den bedrev på jorden. De skal alle føres tilbage og mønstres foran Mig, deres sande Herre, og de falske guder, som de opdigtede, vil svigte dem. Men nu, sig til dem, Muhammed: „Hvem er det, der giver jer føde fra himlen og jorden? Hvem er det, der alene råder over hørelse og syn? Og hvem er det, der frembringer det levende af det døde og frembringer det døde af det levende? Hvem styrer alting?“
De vil helt sikkert svare: „Gud.“
Så sig til dem: „Vil I så ikke frygte Gud og tilbede Ham? Han er jeres sande Herre, og hvad kommer efter sandheden hvis ikke vildfarelsen og løgnen? Hvordan kan I så vende ryggen til sandheden?“
Sådan rammer din Herres sande ord om deres evige straf dem, der er ugudelige, og ordene bliver til Sandhed. De vil ikke tro.
Prøv at spørge dem: „Findes der måske nogen blandt Guds såkaldte medguder, der først frembringer de skabte væsner og siden lader dem vende tilbage sig selv? Nej, men Gud frembringer først de skabte væsner, og siden lader Han dem vende tilbage til Sig Selv. Hvordan kan I vende ryggen til tilbedelsen af Ham? Findes der måske nogen blandt Guds såkaldte medguder, der vejleder til sandheden? Nej, men Gud retleder til sandheden.“
Har den, der retleder til sandheden, ikke mere krav på at blive fulgt end den, der ikke kan vejlede, medmindre han selv vejledes? Hvad sker der for jer? Hvordan kan I dømme sådan, som I gør? De fleste af jer følger blot løse formodninger, men formodninger nytter intet mod den åbenbarede sandhed. Og Jeg ved alt, hvad de tænker og gør.
Denne koran kan kun være Mine ord, og den er en bekræftelse på de åbenbarede bøger, der er kommet før den. Den er en komplet og udtømmende forklaring af Skrifterne nedsendt før den, det er der ingen tvivl om, og den er nedsendt af alle verdenernes Herre.
Går de omkring og siger: „Muhammed har selv opdigtet den.“?
Giv dem det her svar: „Så fremstil da et lignende kapitel, og påkald hvem som helst til at hjælpe jer med det. Tilkald jeres såkaldte guder, hvis I taler sandt!“
Men de beskylder Koranen, hvis viden de slet ikke kan favne, og hvis trusler de slet ikke kan forstå konsekvenserne af, for at være løgn, og selv inden, de har fået den forklaret. På samme måde antog de generationer, der levede før dem, deres profeter for at være falske og sandheden for at være løgn, men se, hvilken tragisk ende de ugudelige fik!
41 Der er nogle af dem, der tror på Koranen, og andre, der ikke tror på den, og Jeg kender fuldt ud de syndige. Hvis de beskylder dig for at lyve, Muhammed, så sig: „Jeg står inde for mine gerninger, jeg har fremsagt Guds åbenbaringer for jer, og I må stå inde for jeres gerninger. I er uskyldige i, hvad jeg gør, og jeg har ikke skylden for, hvad I gør, og hvad I benægter.“
Der er også nogle af mekkanerne, der lader, som om de lytter til dig, men kan du få de døve til at høre, hvis de heller ikke har nogen forstand? Og der er også dem, som ser på dig; kan du vejlede de blinde, hvis de ikke prøver at se gennem deres hjerter? Jeg skal ikke gøre menneskene den mindste uret, men menneskene gør uret mod sig selv, for Jeg berøver dem ikke deres evne til at forstå, men de er syndere og gør dårlig brug af den.
På den dag, hvor Jeg forsamler dem, og hvor de føler det, som om de ikke har ligget mere end en times tid i graven, kan de kende hinanden, som var de netop blevet skilt. Men siden skal den dags rædsler få dem til at miste al viden om hinanden. Og så skal de være fortabte, som ikke troede på mødet med Mig, og som Jeg valgte ikke at lede på den rette vej til Paradis.
Uanset, Muhammed, om Jeg lader dig se nogle af de trusler om Min hævn, som Jeg lovede dem, blive udført på jorden, eller om Jeg lader dig dø inden, så skal de vende tilbage til Mig, og Jeg skal bevidne alt, hvad de har gjort. For hvert folk er der et sendebud, og når deres sendebud på Dommedag står foran dem, skal der dømmes imellem dem på retfærdig vis. Sendebuddene og dem, der troede på ham, skal reddes, mens de trodsige benægtere skal straffes. Og ingen skal lide nogen uret i denne dom.
De, der ikke tror, spørger: „Hvornår skal denne trussel så føres igennem, hvis du taler sandt?“
Du skal svare dem: „Jeg kender ikke tiden og kan derfor hverken skaffe mig selv fordele eller værge mig mod ulykker, medmindre Gud vil det. Ethvert folk har sin frist, bestemt af Gud, og når deres tid løber ud, kan de hverken udskyde eller fremskynde den en time.
Fortæl mig, hvis Guds straf rammer jer om natten eller om dagen, hvilken del af den ville synderne fremskynde? Og vil de tro på den, når den indtræffer?“
Så skal der blive sagt til dem: „Ja, nu tror I, og I ville ønske, timen var langt borte, men før ville I jo selv have den fremskyndet!“ Og siden, på Dommedag, skal der blive sagt til dem, der udøvede onde gerninger: „Smag den evige straf! Får I andet end gengældelse i lige mål for jeres onde gerninger?“
De vil spørge dig, om dette er sandt, og du skal svare dem: „Ja, ved min Herre, dette er sandt, og I kan hverken svække Guds magt eller flygte fra den.“
Hvis enhver, der gjorde onde gerninger, ejede alt, hvad der findes på jorden, så skulle han ønske at bruge det som løsesum på Den Sidste Dag. Og de skal udskrige deres anger og fortrydelse, når de ser straffen, men Jeg skal dømme og skabe retfærdighed iblandt dem, uden at de lider nogen uret.
Er det ikke sådan, at alt det, der findes i himlene og på jorden, tilhører Mig? Er Mit løfte ikke sandt? Men de fleste af dem ved det ikke. Det er Mig, der giver liv, og det er Mig der tager det igen, og til Mig skal I føres tilbage. Arabere, der er nu kommet en påmindelse til jer fra Mig, jeres Herre. Og der er kommet et lægemiddel mod sygdommen i jeres hjerte, tvivlen, der afholder jer fra åbent at tilslutte jer Mig: Koranen er en retledning og en barmhjertighed for de sande rettroende.
59 Sig til mekkanerne, Muhammed: „I må glæde jer over Hans gaver og barmhjertighed; det er bedre end det, I samler sammen af jordiske rigdomme. Men hvad mener I om den føde, som Gud har nedsendt til jer, har I erklæret noget af den for tilladt og andet for forbudt; har I delt den op i portioner beregnet for Gud og portioner til jeres afguder? Har Gud tilladt jer denne opdeling, eller har I opdigtet løgne om Gud?“
Men hvad tror de, der opdigter løgne om Mig, på Opstandelsens Dag?
Jeg er gavmild mod menneskene, men de fleste af dem er ikke taknemlige. Muhammed, du skal ikke beskæftige dig med noget som helst, og du skal ikke fremsige noget af Koranen, og menneskene skal ikke udøve en eneste gerning, uden at Jeg er vidne til det. Ikke så meget som et støvgran på jorden eller i himlene undgår Min opmærksomhed, og der findes heller ikke noget mindre eller større end dette, uden at det står i den bog, hvor alle Mine befalinger er nedskrevet.
Er det ikke sådan, at ingen frygt skal ramme Mine venner, og at de ikke skal være bedrøvede? De, der tror og frygter Mig, skal få et glædeligt budskab om fremgang i det nuværende, jordiske liv og om frelse i det kommende, himmelske liv. Der findes ingen mulighed for at ændre Mine ord og Mine løfter. Dette skal være den mægtigste sejr.
De vantros oprørske tale må heller ikke gøre dig ked af det, for al magten tilhører udelukkende Mig, og Jeg er Den Hørende og Den Alvidende. Tilhører alle de væsner, der findes i himlene og på jorden, måske ikke Mig? Er de ikke underkastet Mig? Hvad render de derfor efter, de, der påkalder de afguder, de sætter ved siden af Mig, i stedet for at følge Mig? De følger ikke andet end indbildning, og deres tale er ikke andet end digt og løgn.
Det er Mig, der har indrettet natten, så I kan hvile jer, og det er Mig, der har gjort dagen lys, så I kan se og arbejde og handle; det er tegn for folk, der lytter til Mit budskab.
De påstår: „Gud har skaffet sig børn.“
Nej, Jeg forbyder det, Mig alene al ære, Jeg er Den Selvtilstrækkelige! Alt det, der findes i himlene og på jorden, tilhører Mig. I har ikke noget bevis på, at Jeg har børn! Skal I så sige noget om Mig, som I slet ikke ved? Du skal sige til dem, Muhammed: „De, der opdigter løgn om Gud, skal sandelig ikke blive lykkelige!“
De skal have en smule nydelse i det jordiske liv, men siden skal de vende tilbage til Mig, og så skal Jeg lade dem smage den forfærdeligste straf, fordi de ikke ville tro på Mig.
72 Muhammed, du skal også fremsige historien om Noa for dem, dengang han sagde til sit folk: „Mit folk, hvis det er for hårdt for jer med mit ophold hos jer og mine påmindelser og advarsler om Guds tegn; så vid, at jeg stoler på Guds tegn. I kan bare mønstre de afguder, I sætter ved Guds side, og så kan I lægge jeres planer mod mig, men I skal ikke smede rænker mod mig i hemmelighed. Så kan I derefter falde over mig, og I skal ikke tøve med at udføre jeres dom. Og hvis I vender det døve øre til mine advarsler, så tænk over, at jeg ikke kræver nogen løn af jer for min prædiken og mine advarsler, så I kan ikke undskylde jer med, at jeg er en byrde for jer. Min belønning er udelukkende Guds anliggende, og jeg er blevet pålagt at være en af dem, der fuldstændigt har underkastet sig Gud, en af muslimerne.“
Hans folk beskyldte ham for at være en bedrager, men ved syndfloden frelste Jeg ham og dem, der fulgte med ham i arken. Jeg gjorde dem, der var med ham i arken, til arvinger af jorden. Men Jeg druknede alle dem, der, selv om de var blevet advaret, påstod, at Mine tegn var løgn. Og prøv at se, hvilket rædselsfuldt endeligt de fik, alle dem, der var blevet advaret af Noa, men som ikke lyttede!
Efter ham har Jeg sendt mange sendebud som Hud, Salih, Abraham, Lot og Shuaib til deres folk; Jeg har sendt sendebud til stammerne Ad og Tamud og byerne Sodoma og Midjan. Sendebuddene kom alle til dem med klare vidnesbyrd om Mine tegn, men Jeg havde ikke gjort folkene tilbøjelige til at tro på det, de tidligere havde afvist som løgn. På denne måde forsegler Jeg hjerterne på de syndere, der overskrider de grænser, Jeg har sat.
76 Siden sendte Jeg Moses og Aron med Mine tegn til farao al-Walid ibn Musab og hans stormænd, men de var storsnudede og overlegne, de var syndige mennesker. Jeg sendte dem sandheden; de så Moses’ mirakler, men deres svar var: „Det er jo gennemskuelig trolddom.“
„Siger I sådan om sandheden, når den nu er kommet til jer?“ spurgte Moses. „Er dette virkelig trolddom? Men troldmænd bliver aldrig lykkelige.“
„Er du kommet til os for at vende os bort fra den religion, som vores forfædre fulgte?“ spurgte de tilbage. „Og for at I to skal få magten i Egypten? Vi tror ikke på jer.“
Så sagde faraoen: „Før alle landets dygtigste troldmænd til mig.“
Da troldmændene var ankommet, sagde Moses til dem: „Kast nu, hvad I har at kaste.“
Da de havde kastet deres stave og snore, sagde Moses: „Det, I her har vist, er trolddom, og det skal Gud gøre til intet, for Gud lader ikke syndernes gerninger lykkes.“
Jeg bekræfter sandheden gennem Mine ord, selv om synderne harmes over det. Men kun nogle blandt de yngre af Moses egen slægt troede på ham, for de frygtede, at al-Walid ibn Musab og hans stormænd skulle forfølge dem. Faraoen var en stor herre på jorden, men han hørte til de hensynsløse.
Så sagde Moses: „Mit folk, hvis I tror på Gud, så hav tillid til Ham, hvis jeres underkastelse under Gud er ægte.“
„Vi har tillid til Gud,“ lød svaret. „Herre, lad os ikke være udsat for forfølgelse fra disse syndige menneskers side, men frels os med Din barmhjertighed fra de vantro!“
Så gav Jeg Moses og hans bror Aron denne åbenbaring: „Skaf jeres folk boliger i Egypten, og eftersom faraoen har forbudt at tilbede Mig, så gør jeres boliger til bedesteder; udfør trofast bønnen og forkynd de rettroende et glædeligt budskab.“
„Herre,“ sagde Moses, „Du har givet al-Walid ibn Musab og hans stormænd fornemme klædedragter og herskabsvogne, Du har skænket dem stor rigdom i dette jordiske liv, for at de skal forvilde sig bort fra Din vej. Herre, udslet sporene af deres rigdom, og gør deres hjerte hårde, så de ikke vil tro, før de ser den pinefulde straf, der venter dem!“
„Moses og Aron,“ svarede Jeg, „jeres bøn er hørt.“
Så omskabte Jeg alle Egyptens skatte til daddelsten. Og også menneskene over hele landet, både slaverne, de elskende i tæt favntag og bageren ved sin ovn gjorde Jeg til daddelsten, og så sagde Jeg til Moses og Aron: „Vær stædige i jeres prædiken for folket. Opfør jer korrekt, og følg ikke den vej, som de, der ingenting ved, følger.“
90 Jeg lod Israels børn vandre gennem den kløft af tørlagt hav, Jeg åbnede for dem, men faraoen og hans hærskarer forfulgte dem for at gøre dem ondt. Så lod Jeg igen havet oversvømme havbunden, og da faraoen var ved at drukne, råbte han i sin yderste nød: „Jeg tror på, at der ikke findes nogen anden gud end den Gud, som Israels børn tror på. Jeg er en af dem, der har underkastet sig og er muslim!“
Men Gabriel stoppede hans mund med mudder, mens han sagde: „Ja, nu tror du, men hidtil har du været ulydig mod Gud og en af dem, der stiftede ufred med dine falske læresætninger! I dag skal Han lade dig komme op fra havets bund som et lig, for at du skal være et bevis på Hans magt for de nulevende og for kommende generationer.“
Nogle af Israels børn havde udtrykt tvivl om, hvorvidt faraoen var druknet, og derfor lod Jeg hans nøgne, døde krop flyde op på bredden. Men mange mennesker er ligeglade med Mine tegn!
Mange af israelitterne tvivlede nu på, at de kunne gå til Kanaan for at kæmpe mod de afgudsdyrkende giganter, som boede der. De skulle krydse vildmarken og klagede over hverken at have tøj eller forsyninger.
„Den samme, der reddede jer fra faraoen, vil forsyne jer med det, I skal bruge,“ svarede Moses.
Jeg lod det regne med manna og vagtler fra himlen. Stenene befalede Jeg at åbne sig som kildevæld og skyerne til at flytte sig i takt med israelitternes færd, så de altid var i skygge. Jeg gjorde det sådan, at deres tøj ikke blev beskidt og deres sandaler ikke slidte, og de drog ud mod Det Hellige Land.
Og Jeg gav Israels børn en sikker bolig i Kanaan og skænkede dem godt med forsyninger af den ene og den anden slags, og de stredes ikke om religionen, før efter Loven var blevet åbenbaret for Moses, og han overleverede den til sit folk. Jeg skal dømme mellem dem på Opstandelsens Dag om det, som jøderne og de kristne strides om.
94 Hvis du er tvivl om noget af det, som Jeg har nedsendt til dig, Muhammed, så spørg dem, der læste Skriften før dig, om du ikke er forudsagt i både Torahen og Evangelierne, og om ikke Koranen er i overensstemmelse med dem og en bekræftelse på dem! Sandheden er nu kommet til dig fra din Herre, vær derfor ikke blandt tvivlerne, og vær heller ikke blandt dem, der beskylder Mine tegn for at være falske, for så ender du blandt de fortabte!
De mekkanere, som Mine ord fælder dom over, skal ikke tro, om så alle mulige mirakler skulle komme til dem. De vil ikke tro, før de selv ser den pinefulde straf, der er forberedt for dem. Og hvis det ikke var sådan, så ville folk i nogle af de byer, Jeg har tilintetgjort, have troet, og indbyggerne kunne have haft gavn af deres tro. Men ingen af dem troede, før dommen over dem blev udført, bortset fra Jonas’ folk.
For da Ninevehs indbyggere havde givet sig hen i afgudsdyrkelse, sendte Jeg Jonas for at advare dem. Men i stedet for at lytte til hans ord om anger og underkastelse, pressede de ham til at forlade byen. Han truede dem med byens undergang tre dage efter, men da tiden var nær, så indbyggerne en sort sky, der begyndte at skyde ild og fylde luften med røg. Den drev ind over byen, og de blev rædselsslagne og klædte sig i sækkelærred og flygtede ud på markerne med deres familier og husdyr. Her ydmygede de sig foran Mig, og de anråbte Mig og angrede. Da de troede, tilgav Jeg dem og lod uvejret drive forbi.
Jeg reddede dem fra en ydmygende straf i det jordiske liv og lod dem nyde dette liv og deres ejendom, indtil de døde en naturlig død.
99 Hvis Jeg havde villet det, så skulle alle væsner, der findes på jorden, have troet på Mig. Vil du så, Muhammed, tvinge menneskene til at være troende? Ikke en eneste sjæl bliver troende, uden det sker med Min tilladelse, og Jeg skal lade straffen vælte ned over dem, der ikke har nogen forstand. Du skal sige til dem: „Prøv at iagttage alt det, der findes i himlene og på jorden!“
Men tegn og advarsler hjælper ikke dem, der ikke vil tro. Forventer de derfor noget som helst andet end Min straf og hævn magen til den, der ramte de folk, der er gået bort før dem? Sig også til dem: „Så vent da, og se afgørelsen! Jeg vil vente ligesom I!“
Når tiden er inde, vil Jeg frelse Mine sendebud og dem, der tror. Det er den retfærdighed, Jeg skylder de rettroende.
Muhammed, sig: „Mænd fra Mekka, hvis I er i tvivl om, hvad min religion er, så skal I vide, at jeg dyrker ikke de afguder, som I dyrker ved siden af Gud. Men jeg dyrker Gud, som skal forvolde jeres død og siden tage jeres sjæle til Sig, og Han har pålagt mig at være en af de sande troende. Det er blevet sagt til mig: „Vend dit ansigt mod sandhedens religion, og dyrk denne sande tro, og vær ikke en af afgudsdyrkerne. Du må ikke ved siden af Mig påkalde de falske guder, der hverken kan gavne eller skade dig. Hvis du gør det, bliver du bestemt en af synderne!““
Hvis Jeg lader ulykker falde over dig, så findes der ingen, der kan afværge dem bortset fra Mig. Og hvis Jeg vil tildele dig noget godt, så er der ingen, der kan forhindre Mig i at give dig af Mine goder. Dem deler Jeg ud til, hvem af Mine tjenere Jeg vil; Jeg er Den Tilgivende, Den Barmhjertige over for de rettroende.
Muhammed, proklamer dette: „Arabere, sandheden er kommet til jer fra jeres Herre. Den, der lader sig retlede, gavner sin egen sjæls frelse, men den, der er på vildspor, er det til sin egen fortræd. Og jeg er ingen vogter over jer, jeg advarer jer blot.“
Profet, ret dig efter det, der åbenbares for dig, og vær tålmodig, indtil Jeg dømmer. Jeg er den bedste dommer!